Jeg hedder Betina og nyder mit job som
Soul Body Fusion instruktør og behandler, innovativ terapeut, coach, healer og clairvoyant. Jeg elsker at fortælle historier og derfor er mine foredrag præget af stor passion, ærlighed og humor, om livet på godt og ondt og min mission er at skabe lykke i folks bevidsthed på alle måder.
Jeg har gået hele vejen selv og kan ikke sige andet end, at det nok har været min største og bedste uddannelse. Jeg er en af dem som har samlet det ene traume op efter det andet, men har undervejs og på mærkeligste vis kommet ud af dem med fornyet styrke og ekstra lærdom.
Mine naturlige evner som clairvoyant har jeg haft så langt tilbage som jeg husker og har også haft følelsen at have været forkert, når jeg fandt ud af, at de andre ikke følte, som jeg gjorde. Jeg har også "fejlet" det traume som hed, at det at være autodidakt, ikke var en troværdig uddannelse - for hvem fanden kunne udstede min bachelor i selvudvikling og healing. Derfor har jeg siden læst og taget flere uddannelser, som har gavnet min troværdighed udadtil, men helt ærligt, så får jeg altid at vide, at det er mine naturlige evner som har hjulpet mine klienter bedst.
Jeg er ikke ude på at gøre mig speciel på nogen måde for tro mig, er der noget janteloven har lært mig, så er det ikke sådan, du sælger dig selv i Danmark. Men jeg har healet ubehaget ved ikke at kunne stå op for migselv og udtrykke den jeg er og det gør jeg nu i ren kærlighed.
Jeg mener også, at der er en helt speciel grund til, at du har fundet frem til, at det netop er mig, der skal hjælpe dig i terapeut junglen.
Her er nogle af de uddannelser jeg har taget.
- Alchemy Healing School Rob Egan and Thessa Egan
- Regressionsterapeut Peak States of Consciousness og Whole Hearted Healing.
- Nlp Master practioner fra Dansk NLP Institut.
- Tankefeltterapeut ved Tankefeltterapiskolen Heilesen og Mygind.
- Imago Terapi v/ Det danske Imago Institut.
- Assertion ved/ Hans Parker
- Girafsprog ved/ Lisbeth Jess
- Personlighedspsykologi ved Lasse Jensen
- Dybdepsykologi Jung, Freud, Stanislav Grof, William Reich, Erikson, Maslov
- Clairvoyance ved Jette Harthimmer
- Betina Ekman - min indre opdagelsesrejsende.
- Narrativ terapi og Story telling
-
Soul-Body fusion® - Jonette Crowley
Jeg er medlem af terapeutforeningen
Jeg er engelsk /fransk korrespondent og har været selvstændig i mere end 25 år.
Som selvstændig, restauratør, kok, bygherrre og eventmaker har begejstring og livsglæde altid været den røde tråd i mit liv og fremelske den hos den enkelte medarbejder, har været et af mine mange visioner her i livet. Visionerne var mange og min energi og mit drive drev mig vidt. Anerkendelse og god økonomi.
Min energi drev mig til sidst et sted hen, hvor jeg ikke mere mærkede mig selv og ting begyndte at smuldre imellem hænderne på mig. Anerkendelse og god økonomi blev til lavt selvværd og økonomien blev brugt på at fylde tomrummet ud.
Den pause fik mig til at indse, at der var mange ting at tage fat på, for hvor var Betina?
Hold kæft hvor jeg tiltrak alt det ufede i en periode! Laaaang periode!
Jeg har arbejdet med mig selv intenst i mange år og finder hele tiden nye sider. Også de mørke. For når vi også står ved vores mørke sider, står vi ved os selv og finder fred i sjælen. Og så skinner vi! Sådan er det bare i min verden.
Gennem mørke kommer lys, gennem svaghed kommer styrke, gennem sorg kommer glæde. Spørgsmålet er bare hvor længe vi har lyst til at være i mørket, svagheden og sorgen?
Lad være med at vente med at gå i terapi før du ligger og bider i gulvbrædderne!
Spørg dig selv om 3 ting?
1. Støder jeg hele tiden ind i de samme problemer?
2. Er jeg i offerollen? Eller er de andre bare nogle idioter?
3. Har jeg en lille afhængighed som jeg bagatelliserer?



