Når Mor ikke har været den bedste i verden.

Så kan du have svært ved at mærke hvad du selv føler,
og du kan måske kun mærke dig selv, igennem andre.

Måske fik du ikke det nærvær, som er afgørende for at udvikle et solidt og sundt selvværd,
et godt og trygt grænseland, med gode værdier og med plads til at være dig og udvikle dig.

Måske blev du udsat for, at ordvekslinger altid blev vendt om, til mors fordel?
Måske drejede det sig faktisk mest om din mor og hendes behov?
Måske sidder du i dag og har svært ved at udtrykke dine egne behov,
netop på grund af mors evige selvoptagethed.
Måske sidder du i dag som overansvarlig, gider ikke rigtig dig selv, eller måske er du overachiever,
og når på egne vegne, laver du konstante overspringshandlinger, udskyder altid ting,
er måske plaget af evig dårlig samvittighed og skyld, endog ubevidst dårlig samvittighed og skyld?
Du er måske ikke ret tilfreds med dig selv?
Du sidder måske i livet og savner noget som, du ikke kan finde ud af hvad er?

Nemlig – Dig selv

Overlevelse og healing fra en narcissistisk mor er en proces, en forståelse i det manipulations spil og overgreb som du har været udsat for.

Du voksede nok ikke op med den viden om, at du havde en narcissistisk mor. Du har nok ikke vidst på det tidspunkt, om du blev behandlet forkert eller ej, af din mor.

Trods alt blev din barndom oplevet af dig og dig alene. Selv hvis du havde søskende, havde de deres egen unikke barndomsoplevelse i dit hjem, afhængigt af hvordan din mor behandlede hvert barn og deres sted i fødselsrækken.
Narcissist mor har altid et Golden Child.Også udvælger hun den sorte ged. Syndebukken.

Alt er en konkurrence for hende og der er kun en vinder her. HENDE!

Giver du mor ret, er du hendes lille protege og giver du hende ikke ret, kan du rent faktisk blive udsat for at blive hægtet af, indtil du makker ret. – også vil hun helt sikkert skabe splid og skabe jalousi i søskendeflokken.
Det er hjerteskærende for alle børn at være barn i disse dysfunktionelle hjem.

Hvis du sidder derude og kan genkende dette i din familie, så kan du få hjælp til at forstå dig selv.
Og du kan få redskaber til at takle din mor, så du rent faktisk kan være sammen med hende.
Hun er jo din mor og det er muligt at skabe en relation til hende.

Betyder det, at din mor er et skidt menneske, fordi hun er narcissist?

Enhver narcissist er forskellig. Nogle mødre vil rent faktisk rette ind med ordentlige grænsesæt. De har dog svært ved at drage omsorg for og følelsesmæssig og fysisk pleje af deres børn. Hvis du giver mor ret får du måske gaver og ting. Men du vil blive mindet om hvor meget, hun har foræret dig. Og hvor taknemmelig du har at være. Og du vil også blive mindet om, at hun vil blive ked af det, hvis du ikke gør, som hun siger.
Også når du er fyldt 50!
Denne mor type er verdensmester i at skyde med skyld.

Om din mor er narcissistisk, kan jeg konkretisere ud fra de eksempler, som du fortæller om.
Om hun er fuldbyrdet eller blot har nogle træk eller tendenser er sådan set underordnet.
Du skal lære at elske dig selv, drage omsorg for dig selv og sætte de grænser som kan skabe plads til dig.

Det er faktisk din fødselsret, at der er plads til dig.

Når du først er kommet tilbage til din kerne og din egenkærlighed, vil det blive lettere for dig at sætte kærlige grænser.

Det er forvirrende, når vi hører vores mor beskrevet af andre mennesker. Afhængigt af hvornår og hvordan andre oplever din mor, og ofte vil en narcissist opføre sig helt fantastisk og udgive sig for at være det sødeste menneske offentligt, på arbejdspladsen og når hun er uden for hjemmet. Hun har brug for, at der tales helt fantastisk om hende.
Hun har konstant brug for beundring. Hun vil også helt sikkert være top vellidt og charmerende, men du ved, at mor er en helt anden, når hun kommer hjem.
Indenfor murene: En martyrisk hustyran som kommanderer rundt med alle. Som ofrer sig for sine hele tiden. Hendes liv har været så hårdt og det er nok også stadig ret synd for hende. Og hun vil sandsynlig være for træt, for stresset til at lytte til dig.

Når hendes romantiske forhold til deres barns far slutter, er de parate til at gøre alt for at forpurre deres egne børns forhold til deres fædre.

Tit hader narcissist mor sin egen far og hun hader sikkert også mange ex- mænd, som ikke er enige med hende.
Disse mænd har tit prøvet alt for at få det hele til at hænge sammen og mange mænd er stadig udsatte for at sidde i den situation, at moderen får børnene, men rent faktisk ikke er særlig god til at tage sig af børnene.


Hvis du er medforældre med en narcissist, så sidder du måske i dette øjeblik og tænker: – det er jo mig.  Indstil dig selv på at få faste grænser, få loven på din side, og hvis du ikke kan få fuld forældremyndighed, skal du gøre alt for at bruge så meget tid med dine børn som muligt. De har brug for en stabil forælder. Og det er denne mortype ikke!

Du har som far måske også brug for hjælp til at blive mere egenkærlig og lære at drage mere omsorg for dig selv.

Tit føler mennesker, når de er vokset op omkring en narcissistisk mor, at de har problemer med tillid, værdiløshed, tomhed, føler en indre uro og stress og andre negative følelser.

Når du arbejder med dig selv hos mig som barn af narcissist mor, vil jeg hjælpe dig med at se og forstå hvordan du blev ført igennem barndommen. Du vil se, hvad din mor var uvillig og / eller ude af stand til at give dig. De indsigter, du får, vil helbrede de dele af dig selv, der ikke fik tilstrækkelig opmærksomhed i din barndom, og så kan du få en lykkeligere voksenalder.

Hvor du kan mærke dig selv helt ind i kernen. Og det giver lyst til livet…..igen!

Og ikke mindst – Ikke tiltrække narcissistiske partnere!