Vi er alle sammen tossede!

Vi er alle sammen tossede!

stingy_jack

Stingy Jack walks alone ever searching for a home.

”Stingy Jack er nærig!”  Råbte børnene og spyttede efter Jack.

Han var ikke født nærig. Han havde blot lært det hjemmefra.
Jack var en god dreng og han fik mange gaver og points.
Jack lavede points og fik dermed flere gaver.
Han elskede at score disse gratialer og blev hurtigt meget rig og berømt.

Hver gang mønterne raslede tungere i hans pose og folk klappede af ham, blev han fyldt op af stor kærlighed. Han elskede at stå på scenen og mærke berømmelsens magt og misundelse.
Det var som en kæmpe tsunami der skyllede ind over ham.
Han blev ganske beruset.
Han forførtes ind i et netværk af grådige bæster som alle fejlede det samme.

Fristelserne stod i kø med deres lange befængede arme og holdt et fast greb i Jack og applauserne var som et farligt giftstof, som kun gjorde afhængigheden større og mere ondskabsfuld.
Mareridtene om natten lignede monstre med fråde om munden, som glubske gik efter mere fortæring.

Jack var ensom og træt.

Hans indre led og han mærkede dyb sorg i sit inderste. Jacks krop smertede og livet havde vist ham  ubarmhjertighed, ved at gøre ham så ængstelig, at han til sidst kun havde sin pose penge at vifte med. Ensomhed, håbløshed og de værste frygtelige tanker blev hverdag, og hvert et skridt han tog, var afhængighedens værk.

Bitterhed, nærighed og ynkelighed gjorde Stingy Jack til offer og martyr og han blev som et barn, som skulle tørres i enden, klappes på hovedet og trøstes med største medlidenhed – blot for at trække vejret.
Folket havde til sidst opgivet stakkels Jack, for afhængigheden blev kun større og intet var godt nok til Jack.
De andre bæster var også væk, nogle var døde, andre prøvede ihærdigt en sidste skurkegerning for at få ilt.
Jack søgte trøst i flasken og selvmedlidenheden. Posen med mønter mindede Jack om alt det, som han engang havde, men som nu blot var en mølbefængt gammel pose. Ganske vist med valuta i, men den skulle spares og strække til flere toksiner.

Jack lignede en døende – trods hans middelalder.

En dag hørte han en stemme i sit indre.

“Hvis du vil dø nu Jack, får du ikke fred, for din karma tager du med i graven!
Og spøgelserne vil forfølge dig hvor end du ankommer.”

Jack kiggede op; ”Nej nej, jeg magter ikke at leve sådan et liv mere!” – ”Skån mig min kære Herre!”

Stemmen hviskede i Jacks øre og pludselig trillede en tåre ned af hans kind.

Jack hvinede et højt:” ååhhhh! – Jeg er fri!”
Han dansede og hoppede og sprang rundt som en tosse.
Han mindede om en polka danser i lederhosen, som forsøgte at danse discodans.
Jack var fredet og hans sind var tomt, hans hjerte var varmt og glædesfyldt.
Hans kylede alle sine mønter ud af vinduet og råbte:

”Jeg er Original!”

Også skabte han sig hele vejen hjem.

Epilog: Hvad betyder ordet original?
”Genstand eller fænomen der ligger til grund for en kopi, en efterligning, en afbildning, en senere udgave, en oversættelse el.lign.”

Når vi ikke udlever vores originalitet, er vi ikke hjemme – også søger vi et helt liv for at genfinde originalen i os. Imens lider vi som kopier af hinanden!

Kærligst Betina

 

 

 

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email
Luk menu

Betina Ekman

Tilmeld dig mit 

nyhedsbrev

15987