Ravnen kiggede på mig med sit intense blik.
Sidst i oktober var jeg oppe i mit sommerhus.
Jeg sad ved mit hellige sted i haven og kiggede ud over markerne. Vinden rørte blidt ved min kind og tårerne trillede ned. Jeg kunne ikke sætte en finger på den følelse, der rørte sig inden i mig.
Jeg havde haft en længere periode i “land of confusion.”
Nu ved jeg jo, at det føles sådan, når vi rykker os til næste “Spiritual Level.”
Jeg havde ikke længere adgang til mit intellekt, og havde i lang tid kun kunnet finde ud af min hverdag gennem mine fornemmelser i hjertet.
Jeg havde sgu været lidt ængstelig for at have fået snigende Alzheimer, og for aldrig igen at kunne nå den store tænketank.
Det er der hvor matematiktimerne, og flokkens mening bor. Jeg har brugt et helt liv på at komme væk fra den, men alligevel er det sgu lidt skræmmende at miste adgang til den helt.
På en måde gav det en stor følelse af frihed eller snarere frigørelse, samtidig med, at jeg alligevel følte, connected til resten af verden. Følelsen lammede mig og når jeg kiggede ned på jorden havde jeg fornemmelsen af, at jeg var den jord, himlen og træerne.
En ravn sætter sig en meter fra mig!
Jeg kigger op og fornemmer ravnens mission.
Den kigger på mig med sit intense blik.
Jeg mærkede pludselig en samhørighed og pludselig forstod jeg nu indholdet i de bøger som beskrev netop den følelse.
Ravnen blev siddende og pludselig føltes det som om, at en hemmelig dør indeni mig åbnedes.
Der bryder jeg fuldstændig ud i gråd. Jeg hulker hjerteskærende og har lyst til at kaste op.
Ravnen siger i mit indre, at den hemmelige skat er fundet.
Så inde bag min Core Essence findes der altså endnu en verden!
Jeg har kuldegysninger. Også nu hvor jeg sidder og skriver dette.
Hvorfor falder alle håndtag af mine døre i sommerhuset og hjemme i privaten?
Spørger jeg mig selv.
Ravnen hvisker, at der ikke er flere døre at åbne og at jeg skal nyde mit nye magiske univers.
En Gremlin snakker og siger, at jeg er et vrøvlehoved og ikke skal tro på disse ting.
Mange vil tænke, at du er blevet tosset Ekman!
Ravnen basker med sine vinger og jeg forstår at tegnene kommer til mig som en gave.
Skal jeg lukke i og håbe at finde tilbage til tænketanken?
Nej – jeg vil blive her med ravne, kærlighed og magi.
Så vil jeg lege, undersøge og dele ud af den magiske eventyrtank.
Jeg skal nok finde ud af brugsanvisningerne til min nye Iphone uden tænketankens hjælp.
Og bageopskrifterne føler jeg i fingrene, sådan som jeg altid har bagt. Fra hjertet.
Jeg var aldrig forkert…….. heller ikke da jeg nød at spise min mad med fingrene.
Ravnen flyver og sætter sig oppe i toppen af et træ. Jeg kniber en tåre og ved at jeg kommer til at møde den igen på min vej…….For denne fest stopper aldrig.
Jeg har ikke Alzheimer…….jeg begynder at forstå hvor fantastisk og magisk en verden vi lever i, hvis bare vi holder op med at prøve at forstå alt.
Så ønsker jeg dig selvfølgelig en magisk jul med masser af
eventyr, kærlighed og mirakler.
Kærlig hilsen Ekman
