Jeg har over længere tid og for første gang i min terapeut periode over 15 år, haft flere mænd i terapi end kvinder.
Det er så fedt!

– at se mændene tillade sig selv at gå i stykker. Måske er det først ved 3 eller 4. besøg, at de først rigtig giver slip, men når de først har brudt barrieren, så er de fuldstændig som kvinderne.
Homo Sapiens. Sårbarhed.
Jeg ynder at fortælle denne klienthistorie, som godt nok ligger mange år tilbage.

En mand, midt i 50érne kom til mig med denne besked:

“Min kæreste siger, at jeg har et problem!!”
“Min kæreste siger, ligesom min ekskone og alle de andre ekskærester sagde, at jeg er en kold skid! “Men det er jeg ikke Betina.”
Jeg svarer, at han er et spejl. Han griner lidt. -“Så det er dem, som er kolde?”

“Det ene udelukker ikke det andet.”svarer jeg. “It takes one to know one!”

Han fortæller også, at han normalt har gået til noget super smart coaching og, at det har rykket ham helt vildt! – men han er åbenbart stadig en kold skid!
Han siger samtidig, at jeg ikke skal gøre det for langhåret.
Jeg forsikrer, at jeg laver ganske almindelig afdækning først og, at som hos alle mine klienter, bestemmer de farten selv.

“Jeg laver først overgreb, når vi er så tæt på din sårbare kerne.!”
Spøg til side.
Når jeg mærker, at tid er, kan jeg godt finde på at skubbe lidt på.
Den 3, gang han besøger mig, siger han.

“Betina, skal vi ikke til at se på det der langhårede, som du også laver?”

Jeg ser en lille dreng på en cykel og fortæller ham det.
Drengen er ca. 5 år gammel. Drengen græder.

Han siger straks, at det var den dag, at han skulle lære at cykle uden støttehjul.
Hans farfar var med.
Bakken som han skulle cykle ned ad var lettere stejl, ikke meget, men for en lille dreng, var den stejl.
Jeg vender mig om og kigger min farfar dybt i øjnene:

“Du slipper ikke støttestaven vel farfar?”

“nej nej, se nu bare at komme afsted.”

Selvfølgelig slipper farfar på et tidspunkt og jeg falder af cyklen og slår mit knæ helt vildt.
Den største hudafskrabning ned af mit ben. Det bløder og det svier!

Farfar kommer løbende ned af bakken til mig.
Jeg kigger op på ham og venter på, at han skal lægge sine arme om mig. Eller blot række ud efter min hånd og hjælpe mig op på to ben igen. Jeg hører blot hans forknytte ord.

– “Hvad fanden ligger du der og tuder for, er du en tøs?”
– “Rejs dig op igen – det ordner farmor når vi kommer hjem.”
Lige der, Betina, beslutter jeg mig for, aldrig at vise mine tårer. Jeg mistede tilliden til de voksne, min farfar, jeg mistede kærlighed og omsorg, fordi jeg viste mine følelser. Jeg viste nogen noget, der gjorde ondt.
Jeg fik skældud og fik samtidigt at vide, at jeg var en tøs.

Og så blev jeg en kold skid.

Min klient græder lige nu som pisket og han er utrøstelig.
Jeg giver ham plads og lader ham græde. Ca. 50 års tårer skal ud.

Jeg laver noget healing og tilfører energi, så han bedre kan være i sin krop.
Efter lang tid begynder han at grine og smile gennem de sidste tårer.

“Betina – det er jo “fandmer”  et helt liv,  jeg har gået med dette.”

Jeg siger intet, men smiler tilbage. “Hvordan har du det så nu?”

“Fuck!” siger han, – “jeg siger aldrig fuck!”

“Fuck jeg har det fedt – i min krop!”

Min bankmand begyndte derefter at male de smukkeste billeder med blomster og natur!

Need I say more….
Et lille uskyldigt traume, skabt af faldet på en cykel, kan, hvis ikke taget hånd om, udvikle et uhensigtsmæssigt mønster, gennem et helt liv.

Han kommer til mig en ti gange mere, for at få det hele på plads.
Denne “mandsling” havde nemlig også det lille appendiks, at han hjemme var meget magelig og konfliktsky Og bag dette appendiks, lå “den vrede, uforløste mand,  som i bund og grund hellere skulle have mandet sig op og lært at sige fra, når konen eller kæresten var godt i gang med at kastrere ham. Men at sige fra, ville også betyde, at han måske ville få kvinden til at græde. Og måske skulle han så hjælpe mere til i hjemmet, tage stilling yil ubehageligheder og derved miste sin magelighed. Han var spærret inde.
Han indrømmede blankt, at han havde valgt mageligheden og skæld ud – frem for at deltage mere jævnbyrdigt, og konflikterne gad han heller ikke. Ekskonen og ekskæresterne købte ind på kontoen.
Han købte sig til deres accept af hans magelighed.
Min magelighed satte sig i mine kugler Betina. Jeg kunne “fandmer” ikke få den op at stå!
For hele tiden at blive udskældt og for at være en kold skid.

En magelig kold skid.

Senere i terapiforløbet, havde han udskiftet kæresten med en hund!!  Som fik ham ud af magelighedens trygge bo.  Da han havde udviklet sig til en varmblodig og sårbar MAND –  mødte han en varmblodig og sårbar kvinde.
Begge sagde de fra – alt i mens de skiftedes til at lufte hunden når de alle lige trængte til lidt luft!
Lagen gymnastikken kunne de ikke klage over. Bollerne var velhævet igen!

Erkendelsen af sårbarhed er også mandsmod.

Så kære mand/kvinde – du ringer bare – hvis vi skal kigge på sårbarheden. Jeg er klar!

61 55 25 58 – betina@betinaekman.dk

Kærligst Betina