Ærlig talt

Kejserens nye klæder berettede om flokkens frygt, magthavere, grandiositet, forførersker, egoets begær og indbildskhed, løgne og ikke at forglemme: Det sanddru barns umiddelbarhed.
En dreng med en bramfri røst, var den eneste, som turde sige det, som virkeligheden var.  Denne røst findes i os alle, vores indre barn. Denne stemme skal sættes fri og når vi vågner op af dvalen, skal vi øve os i at bruge den. Det er ikke altid lige let, for flokken har magt med sit flertal. Vi er alle spundet ind i hinandens blikke.
Vi har alle brug for at blive set, beundret og anerkendt – godt magtbelært af nyheds-mediekongerne selv.

Årsagen til sygdom –
Vi ligger under for flokken og vi har aldrig lært at elske os selv.

Denne misforstået menneskelige skrøbelighed er modpolen til drengens skråsikkerhed.
For at kunne knække koden derude, skal vi blot se indad.
Vi skal turde vores eget selvbedrag.
At se det i øjnene er mod og det sætter os fri til at leve.
Det frygtsomme, stædige og stolte ego gør os mere og mere syge.
Hvorfor tør vi ikke kigge igennem vores eget nøglehul?
Vi fejler alle det samme alligevel.

Vi ligger under for flokken og vi har aldrig lært at elske os selv.

Det er aldrig for sent, men noget skal samles op – også skal vi turde miste alt.
Undtaget det som er vores ansvar, vores adfærd, vores handlinger.
Vi kan ændre på det som ikke tjener om mere.
At opføre os næstekærligt og hjælpe hinanden.
At støtte og løfte med vores uskyldiges barns indre stemme.

Da jeg gik i folkeskolen, brugte jeg flittigt min naive stemme.
Jeg husker, at jeg modigt stillede mig op i klassen og sagde højt, at jeg ikke forstod Algebraens vanskelige koder. Min lærer hånede mig: Betina, du lærer aldrig matematik! Klassen lo.
Min indre vise stemme førte mig til en anden lærer på skolen.
Jeg bankede på døren til hendes klasseværelse og spurgte om hun kunne lære mig matematik?
Jeg gik hos hende i 3 måneder, 2 gange om ugen, efter skole.
Blev mobbet for at være dengse.
Min 03 – års karakter forvandledes til et flot 9-tal til 9.klasses afgangseksamen og til min egen matematiklærers store overraskelse.
Der lærte jeg aldrig at give op og at være ligeglad med flokkens hån.
Jeg lærte, at jeg kunne lære alt hvis blot  jeg gjorde mig umage.
Det var jo ikke mig, der var noget i vejen med.
Jeg kunne have bedraget mig selv og overbevist mig selv om, at jeg aldrig ville lære matematik.

Selvbedrag har mange sider.

Både det vi tror, at vi ikke kan, men også de mere grandiose af slagsen.
Ordlegen: Jeg kan, hvad jeg vil og jeg gør det. Kunne tænkes at lyde sådan i stedet:
Jeg kan, hvad jeg vil, men det er ikke alt, som jeg vil gøre.
Vil jeg det ikke, kan jeg fravælge det og se på de konsekvenser, det måtte have.
Kun en vågen og modig mand/kvind tør dette.
Nogle fravælger at ville, uden at se konsekvenserne i øjnene.
Dette selvbedrag har også sin pris.
Siger det bare – ærligt!

Knud, ham der, I ved nok, som var deprimeret, havde i en årrække fravalgt at se indad.
Spøgelserne formerede sig og de tog på i vægt.
Det gjorde ham noget så tung i både røv og sind.

Godt Knud er gift med en sanddru heks.

Og jeg vil lige tilføje, at jeg har fået lov til at skrive om Knud, af Knud.
Han siger, at det ego, som jeg endnu ikke har fået fat på, elsker at blive kendt.
Så jeg venter lidt med at pille ved den Gremlin.
Jeg glæder mig til at dele de gaver, som både Knud og jeg har fået med, i en ellers drøj tid.
Vores piger ikke mindst, er klædt på til livet, i den retning også.
Og de ved hvordan man kan hjælpe et deprimeret menneske igennem.
At kende til balancen mellem det depressive og samtidig ikke selv ryge med ned i mørket.
Vi har talt meget om det herhjemme og der har ikke været nogle fyord.
Alt er blevet sagt højt. Nogen gange meget højt! For at trænge igennem tungsindet.
Vi skal ikke være så bange for at træde forkert.
Det handler om at finde næstekærligheden frem, men at have sig selv med samtidig.

Et godt stykke efter Knuds blodprop i hjertet.

Hvorfor himler far hele tiden, mor?
Far er sur hele tiden, mor!
Ja mon ikke! Jeg laver en depressionssuppe til ham i aften.
Bliver han så ikke mere deprimeret mor?
Nårgh jo, jeg laver en transformationssuppe i stedet.
Hvad er det mor?
Kom med til foredrag, så skal du bare høre og smage.
Transformationssuppe på Knuds depressionsaften….jaaaa!

Foredrag om depression og at være pårørende.

En vigtig aften hvor du kan blive udsat for at blive berørt, vækket og få gang i din indre vise stemme.
Uanset om du er deprimeret eller pårørende.
Jeg lover, at vi kommer omkring og ud i mange hjørner af dette tabu.
Den usynlige diagnose, godt tysset ned af flokken.
Hvad tænker de andre ikke?
Læs mere om foredrag her.
https://betinaekman.dk/foredrag-vaere-paaroerende-depressionsramt-familiemedlem/

Vi lover, at der kommer meget selvironi, humor, alvor og ikke mindst at se vejen ud for begge.

Kærligst Betina