Er du nærtagende og følsom for kritik?
Hvorfor bliver vi fornærmede?
HSP (Highly Sensitive Person) vs. Nærtagenhed – Hvornår er det en Undskyldning for at Undgå Ansvar?
At være en HSP (Highly Sensitive Person) og at tage ting personligt er to forskellige ting, men de overlapper ofte. Mange HSP’er oplever verden intenst, både på godt og ondt, men nogle bruger HSP-identiteten som en undskyldning for at undgå ansvar for deres følelsesmæssige reaktioner.
Men sensitivitet bør ikke bruges som et skjold for at undgå selvrefleksion og ansvar for egne følelser. At være HSP betyder ikke, at man ikke kan arbejde med sig selv – det betyder, at man har et stærkere følelsesmæssigt system, som kræver mere bevidst håndtering.
Hvad betyder det at være HSP?
HSP står for Highly Sensitive Person og blev først beskrevet af psykologen Elaine Aron. En HSP-person har et mere sensitivt nervesystem, hvilket betyder, at de:
✔ Bearbejder sanseindtryk og følelser dybere end gennemsnittet.
✔ Oplever stærke emotionelle reaktioner på andres stemninger, kritik eller uretfærdighed.
✔ Bliver hurtigere overvældet af høje lyde, skarpt lys eller mange sociale indtryk.
✔ Har en stærk intuition og empati for andre mennesker.
✔ Har en tendens til at føle sig dybt ramt af afvisning, uenighed eller negativ feedback.
Sensitivitet er en medfødt egenskab, men måden, vi håndterer den på, er et valg.
Nærtagenhed – Når Sensitivitet Bliver en Undskyldning
At tage ting personligt handler ikke kun om at være sensitiv – det handler om vores selvbillede, følelsesmæssige modenhed og villighed til at tage ansvar for vores reaktioner.
🔴 Hvad sker der, når vi tager ting personligt?
- Vi ser andre menneskers kommentarer som angreb i stedet for neutrale udsagn.
- Vi reagerer med forsvar, vrede eller tristhed i stedet for nysgerrighed.
- Vi lægger skylden på andre: “Du sårede mig!” i stedet for “Hvorfor ramte det mig?”
- Vi forbliver fastlåste i vores egen følelse i stedet for at undersøge, om der var en anden intention bag ordene.
🔴 Hvornår bliver HSP et skjold mod ansvar?
Nogle mennesker bruger deres sensitivitet som en identitet, der forklarer (og nogle gange forsvarer) deres reaktioner:
- “Jeg kan ikke gøre for det, jeg er bare meget sensitiv.”
- “Folk burde tale pænere, jeg kan ikke tåle kritik.”
- “Det er bare sådan, jeg er.”
Men sensitivitet er ikke det samme som nærtagenhed. Nærtagenhed er en reaktion – og reaktioner kan arbejdes med.
Hvorfor kan vi ikke gemme os bag HSP-identiteten?
- Fordi det forstærker offermentalitet
Når vi siger “Jeg tager det bare nært, fordi jeg er HSP”, tager vi ikke ansvar for vores egen udvikling. Vi forventer, at verden skal tilpasse sig os, i stedet for at vi lærer at navigere vores følelser bedre.
Eksempel:
❌ “Jeg kan ikke være i et miljø med kritik, fordi jeg er HSP.” (Ekstern ansvarsforskydning – forventer, at verden ændrer sig.)
✔ “Jeg bliver udfordret af kritik, fordi jeg er HSP – men jeg vil lære at håndtere det bedre.” (Indre ansvar – tager ejerskab over sin reaktion.)
- Fordi det begrænser personlig vækst
Når vi nægter at arbejde med vores reaktioner, stopper vi vores udvikling. HSP eller ej, vi har alle brug for at lære at håndtere ubehagelige følelser og feedback uden at gå i forsvar.
Eksempel:
- En HSP, der arbejder med sig selv, kan lære at tage imod feedback uden at føle sig knust.
- En HSP, der ikke vil tage ansvar, bliver ved med at føle sig angrebet af andre og isolerer sig.
- Fordi det kan skabe relationelle problemer
Hvis vi konstant tager ting personligt og nægter at tage ansvar for vores følelser, kan det skade vores relationer.
Eksempel:
🔴 “Min ven sagde, at jeg skulle komme lidt tidligere, og nu føler jeg mig kritiseret og uelsket!” (Nærtagenhed)
🟢 “Min ven bad mig komme tidligere – måske er der en grund? Jeg kan spørge ind til det uden at tage det personligt.”(Selvrefleksion)
Når vi bliver selvbevidste om vores mønstre, kan vi forbedre vores kommunikation og relationer.
Frygten for, at det er sandt
Hvis vi ikke i forvejen frygtede, at det, en person sagde, kunne være sandt, ville det ikke ramme os så hårdt. Hvis nogen kaldte dig en lilla hest, ville du ikke tage det personligt, fordi du ved, at det ikke er sandt!
Men hvis nogen kalder dig doven, og du (selv underbevidst) frygter, at det er sandt, vil du tage det nært og føle dig angrebet.
Vi har alle underliggende overbevisninger om os selv og vores liv. Nogle af dem er vi bevidste om, andre er vi ikke. Disse overbevisninger kan ligge skjult i os og forgifte vores selvbillede, uden at vi opdager det. Når nogen siger noget, der rammer en af disse dybtliggende overbevisninger, bliver vi fornærmede, fordi det vækker den skjulte frygt, vi bærer rundt på.
🔹 Eksempel: Mine triggere er at blive kaldt kedelig, doven, dum, fed, en taber eller at få at vide, at jeg har gjort noget forkert. Det skyldes, at jeg – selv i en lille grad – har en underliggende frygt for, at disse ting måske er sande om mig selv.
🟢 Så næste gang du bliver fornærmet, så spørg dig selv hvorfor. Spørg dig selv, om der er nogen sandhed i det. Hvis ikke, så er der ingen grund til at bruge energi på det. Er du trigges, så er der noget sandt i det. Stop med at lyve for dig selv!
Lavt selvværd
Hvis du har lavt selvværd, er du mere modtagelig over for at blive fornærmet. Dette hænger tæt sammen med det foregående punkt. Hvis du har lavt selvværd, er du mere tilbøjelig til at tro på negative ting om dig selv.
❌ Eksempler på skadelige selvopfattelser:
- ”Jeg er en fiasko.”
- ”Jeg er en taber.”
- ”Ingen vil være min ven.”
- ”Jeg har ingen gode idéer.”
- ”Jeg er ikke god nok.”
Disse destruktive tanker og overbevisninger gør dig sårbar over for at blive såret af andres meninger. En selvsikker person bliver ikke let fornærmet, fordi de er trygge i, hvem de er, hvad de gør, og hvordan de tænker. Ingen kan ryste den tro.
Personlige angreb
Nogle gange lyder en kommentar som et personligt angreb. Når det føles sådan – uanset om det er sandt eller ej – bliver vi fornærmede og defensive.
🔹 Eksempel: “Du hjælper aldrig til derhjemme, du er doven!”
- Uanset om det er sandt eller ej, kan du føle dig ramt og reagere med vrede eller tristhed.
- Du kan svare: “Jeg hjælper altid! Du sætter aldrig pris på mig. Hvorfor skælder du ikke også andre ud for ikke at hjælpe? Jeg hader dig!”
🟢 Sådan kan man undgå det:
- Stop op, træk vejret, og spørg dig selv: “Er dette sandt?” før du reagerer.
- Øv dig i at reagere med forståelse i stedet for forsvar eller angreb.
- Vær opmærksom på, hvordan du selv formulerer ting – brug “jeg”-sprog i stedet for “du”-sprog.
🔹 Eksempel på en bedre formulering:
I stedet for “Du er doven og hjælper aldrig til!” kan man sige:
“Jeg ville føle mig knap så træt, hvis jeg fik mere hjælp derhjemme.”
Dette fjerner “du”, som kan lyde anklagende, og sætter fokus på din egen oplevelse.
Når vores værdier bliver udfordret
Hvis noget går imod vores værdier eller overbevisninger – om verden, os selv eller andre – kan vi føle os fornærmede eller irriterede.
🔹 Eksempler:
- Hvis du mener, at folk ikke bør bande i offentligheden, vil du sandsynligvis blive fornærmet, hvis nogen gør det.
- Hvis du værdsætter inklusivitet, venlighed og politisk korrekthed, kan du blive fornærmet, hvis nogen bruger et racistisk udtryk eller en forældet stereotype.
- Mange ældre generationer føler sig frustrerede over, at unge i dag “bliver fornærmede over alt”. Dette skyldes, at vi lever i en tid, hvor vi bevæger os væk fra gamle normer, og det udfordrer deres værdier.
- Nogle siger til dig, at du kommer for sent. Find ud af det. Kommer du for sent eller kommer du ikke for sent?
Lad være med at forklare eller forsvare. Erkend med ja undskyld det gjorde jeg! (Hvis du kom for sent!)
Når nogen siger eller gør noget, der går imod vores normer, værdier eller overbevisninger, kan vi føle os forstyrrede. Det kan komme til udtryk som vrede, irritation eller ubehag.
Konklusion
Så dette er nogle af de primære grunde til, at vi bliver fornærmede. Hvis du ofte får at vide, at du er “for nem at fornærme”, kan en af disse årsager være forklaringen. Hvis andre bliver fornærmede over, hvad du siger eller gør, kan dette også give indsigt i hvorfor.
Uanset hvad er der en logisk grund bag, og der er måder at håndtere det på gennem selvrefleksion.
🔹 Perspektiv er afgørende! At tage et skridt tilbage og se tingene fra en anden vinkel kan ændre hele din oplevelse af en situation.
At føle sig fornærmet er en følelsesmæssig reaktion – og det betyder, at det kommer indefra. Hvis du virkelig kender dig selv, vil du også vide, hvorfor noget rammer dig. Og det er DIT ansvar at kende dig selv. Ikke resten af verden skal ligge under for om du ikke har selverkendelsen i orden.
Konklusion: At være HSP er ikke en undskyldning for nærtagenhed
At være HSP er en naturlig egenskab, men hvordan vi håndterer vores sensitivitet, er vores eget ansvar.
✔ Sensitivitet er en gave, hvis vi lærer at styre den.
✔ At tage ting personligt er et valg – en ubevidst reaktion, vi kan arbejde med.
✔ Selvudvikling handler om at tage ansvar, ikke om at forvente, at verden skåner os.
👉 Så spørg dig selv næste gang du tager noget personligt: Er der egentligt noget om det de andre siger?😊 Og så vær modig og sig til dig selv. ” Ja, jeg var sgu nok lidt doven!” Hvis du var doven!
