I hjertet bor sandhedens stemme.

Dit åbne hjerte er modigt, kraftfuldt og frygter ikke noget.

Du kender sikkert udtrykket; at tale fra hjertet.
Når vi taler derfra er vi autentiske og helt klart også mere sårbare, og samtidig i en hvis fare, for det er ikke alle som er klar til at høre sandheden. Folk bliver sure og det har vi alle helt sikkert prøvet som børn, at nogen blev sure på os, når vi bare fortalte sandheden. Det upolerede barn genkender vi alle, i bussen, når det ytrer, at damen derhenne er meget tyk!
Flokken i bussen holder for en stund op med at trække vejret, alt imens der fornemmes en moders formanende hvisken.
Barnet forstår ingenting?
Damen er jo tyk!

Sandhedens styrke er sådan, at du aldrig behøver bekymre dig om at bevise den.

Du behøver kun være bekymret for om du selv efterlever den. Sandheden bliver altid åbenbaret på det rigtige tidspunkt og på det rigtige sted. Når vi hævder at fortælle sandheden og ikke selv lever op til den, kan vi bide spids på, at vi bliver opdaget før eller siden. Nogle mennesker lever livet på en stor løgn og tjener faktisk penge på det. Men det bliver altid opdaget.
Vi er nemlig meget mere gennemskuelige, end vi regner med. Kejserens nye klæder beretter om flokkens frygt for at fortælle sandheden og også i dette tilfælde skal vi høre den fra barnet.

Vores samfund lærer os at lyve.

Vi må stritte imod, og bevare barnet i os selv.

Vi skal turde sige at vi er usikre, når vi er usikre og vi skal turde sige, at vi har svært ved nogle ting, men at vi er klar til at tage imod lære. Når dette er sagt, er det naturligvis ikke alt , der skal ud. Det er ikke et mål at såre eller nedgøre andre mennesker. Men vi kan med sandheden være den hjælp der skal til for at andre kan se indad i deres eget selvbedrag. Det giver mulighed for at de kan åbne hjertet og mærke deres autentiske selv.

Så starter rejsen på det lykkelig liv – Når vi taler sandheden og lever den via vores adfærd.

Det enkleste og mest kraftfulde udtryk for sandhed er ydmyghed.

Ægte ydmyghed indeholder så meget styrke af sandhed og indre stilhed, at du ikke behøver at sige noget i det hele taget med ord. Sandhedens ydmyge side, giver dig mulighed for at se fordelene i alt, selv i andre menneskers fornærmelser.

Vi lever i en verden som bliver mere og mere bedragerisk. Skjulte agendaer, betingede relationer og en uhæmmet ”ragen til sig.”
– Men først og fremmest er det os selv vi bedrager.

Hvorfor er vi nået dertil?

Vi er pisse bange indeni. Vi er pisse bange for at blive opdaget i inkompetencerne.
– Vi er fanget i normernes net.
Vi ”lader som om”, og jagter beundrere.
Men tænk, at vi overlader ansvaret for at holde os selv oprejst, til ”likes og smileys”.
Når vi lever fra det åbne hjerte, har vi ikke brug for at dømme, bedrage eller foragte. Det åbne hjerte vil dele, bidrage og skabe sammen med andre.
Det åbne hjerte vil bare gerne være sammen med andre og dele glæde med andre.
Hjertet vil være en del af verden, i verden og gøre en forskel sammen.

Så når svesken skal på disken, så skal vi sgu tage os sammen.
Vi skal holde op med vores egoistiske rejse og byde hinanden op til sandhedens hjertedans.
Vi kan kun gøre det sammen. Helt ærligt!

I see you and I do want to connect with you.

To inspire to show you a good life.

Kærligst Betina

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Brug for hjælp til at komme videre?

Tilmeld dig Nyhedsbrevet og få min Guide Forstå hvorfor du stadig sidder fast!