De der skyer ?
Da jeg var barn husker jeg, glæden ved at ligge ned på en mark, i sandet ved stranden eller på græsplænen og kigge op på skyerne.
Inde i mit hoved begyndte jeg at forestille mig hvad skyerne lignede.
Hvis jeg var sammen med mine venner spurgte jeg hvad de så,
også var legen sat i gang.
Det husker du sikkert selv at have gjort.
Dette bekriver meget godt hvad en illusion er?
Hvilket genialt metafor det her er, på hvilken fantastisk ”maskine” vores sind er.
Vores sind forstiller sig ting som ikke er der og opfatter disse som virkeligheden. Når virkeligheden i realiteten blot er skyer der flyver forbi. Når dragen deroppe pludselig ændrer sig til en svane og en ræv lægger sig ovenpå for at ligne Mont Blanc med sne på, for til sidst at ende ud i ingenting.
Når vi vågner op og kigger ud med øjnene, lytter med ørerne og i det hele taget bruger alle sanserne, som vi har til rådighed, Kan vi kun ud fra det, der lige nu ses, høres, mærkes, lugtes, smages, danne vores virkelighed. Vi kan altså ikke gætte os til det.
Hvis vi vil vide hvad rent faktisk er – må vi spørge.
Eller lade det glide forbi som skyerne gør.
For virkeligheden er for dig, det du er.
Virkeligheden er for mig, det jeg er.
Ja i bund og grund – det vi skyr!
