Vi healer på den høje tid.

På stjernetæpper lyseblå
skal glade vi til kirke gå.

Sådan rammer vi tonerne omkring det smukke træ juleaften.
Anden er spist op og bugen er spændt, ligesom børnene som næsten ikke kan vente med at åbne deres gaver.
Der er intet som juleaften som kan få alle følelserne til at komme væltende ved sådan en højtid.
Jeg tror ikke, at vi kan komme uden om at “se” lidt tilbage og mindes en tid som var lidt mere bekymringsfri. Som barn var de fleste af os trygge og fyldt med forventninger til denne julede aften. Samtidig må vi ikke glemme, at ikke alle har samme forhold til julen. Det sander jeg i min klinik, når juletraumerne banker på døren.
Jeg selv husker altid mormor traktere og morfar i sit stiveste puds.
Min søster og jeg i vores nye julekjoler som min mor havde fået lov til at købe til os. Morfar gav!
Vi glemte, at morfar også kunne være en gnavpotte til hverdag, overfor mormor.

Ensomheden kan også gøre ondt ved juletid, fordi de af os, som ikke har så mange at dele juleglæden med, måske formodes “at kigge” ind i almenhedens julestuer hvor kærligheden og latteren synes at fylde rummet op. Som den lille pige med svovlstikkerne trykker de næsen flad for at lure ind i hjerterummets varme stuer.
Vi skal huske på, at ikke alt er som det ser ud. På denne årets juleaften prøver vi alle at holde facaden, hvis det er nødvendigt.
Vi glemmer måske også lidt hvorfor vi holder jul.
Den åbenbaring blev jeg mindet om, da jeg forleden gav en klient en indvielse:

Salvelsen.
Den kom pludseligt ud af den blå luft. Min klient havde følt sig lidt utilpas uden egentligt at kunne sætte en finger på noget. Bookede en tid og meget hurtigt fik jeg hendes utilpashed at mærke.
Jeg oplevede korsfæstelsen og genopstandelsen (vi stødte også på en anden fætter), dåben og Jesufødsel. Min klient gennemgik dér en indvielse så smuk.
Efter ca. 40 min. Indfandt sig en vidunderlig ro og salig fryd.
Ja det føltes lidt som Juleaften.
Min klient healer stadig…..og sådan går det tit når vi gennemgår en indvielse.

Jeg mærker dagligt ind i min egen “kirke” hvor saligheden ånder.
Blot ved at trække vejret  og mærke indad udvider jeg dagligt mig selv.
Jeg kontrollerer intet.
Jeg lader Saligheden om det.


Jeg håber, at du mærker indad
– også Juleaften.


Jeg håber, at du ved, at du allerede er elsket og når vores hjerte er åbent så sker miraklerne…..hinanden imellem – og ikke kun Juleaften.
 



 

En rigtig glædelig jul til dig og dine.
Må din “kirke” stå åben hver dag.

 



DEL GERNE DETTE INDLÆG

Brug for hjælp til at komme videre?

Tilmeld dig Nyhedsbrevet og få min Guide Forstå hvorfor du stadig sidder fast!