Dysfunktionelle forhold mellem mor og datter optræder i mange former. Ofte kan det tage form af kritik, hvor en datter føler, at hun får konstant negativ feedback fra sin moderfigur.
Den vigtige ærlige samtale.
Uanset hvad, skal mor/datter-forholdet overveje professionel hjælp og terapi eller rådgivning af en eller anden art. En anden vigtig løsning (som bør vedtages i ethvert forhold) er enkel og autentisk kommunikation.
Hvis en mor er åben for dialog, aktiv lytning og har selverkendelse med, kan dette være meget nyttigt med hensyn til helbredelse af sin datters ar på sjælen. Datteren skal tænke over, hvad hendes mor gjorde eller ikke gjorde, og hvordan man kommunikerer dette til hende. Og under og efter terapiforløb skal datter lære at kigge på sin mor med nye briller. Tilgivelsens briller. Jeg har eksempler på bitre døtre som tager historien med sig – til deres egne døtre. Og jeg ser især eksempler på hvordan en ellers dejlig relation mellem mormor og barnebarn bliver ødelagt fordi at moderen spreder den “bitre gift” videre til sin datter for at hævne sig på sin egen mor. Disse kvinder kan have meget svært ved at tage ansvar for egne bidrag til konflikter i det hele taget. Det er aldrig deres skyld.
Hvis en mor eller datter ikke er åben for dialog og ikke har selverkendelse kan det være svært at bevare en naturlig mor/datter relation. Og måske står datteren overfor den virkelighed, at hendes mor har for mange narcissistiske træk. Denne datter får nok aldrig indfriet sit brændende ønske om at forbinde sig endeligt med sin mor. Det betyder ikke, at man ikke kan få et acceptabelt forhold til sin mor. Intentionen skal blot kalibreres en anelse.
Opret sunde grænser.
For begge parter gælder dette:
At forberede sine talepunkter og anerkende sine sande følelser forud for en samtale er afgørende for at holde samtalen produktiv og vigtigst af alt fredelig. ”Det er godt at forstå, at din mor kun er menneskelig og sandsynligvis gjorde sit bedste dengang. Men det er også vigtigt for din mor at anerkende de voldsomme ulykkelige følelser, som du som datter føler pga. hendes manglende ressourcer dengang.” Så skal både mor og datter stoppe med at skulle fixe, hjælpe og redde hinanden. Overlad det til rådgiverne på området. Begge parter skal kigge ind i sig selv og stoppe med at bebrejde sig selv eller den anden eller fraskrive sig sit ansvar.
Det er virkelig svært at have udfordringer med sin mor. Og dette må ikke bagatelliseres for alt i verden. Og det kan have negative konsekvenser senere i livet. Men det lader sig gøre. Også hvis den ene part ikke vil tage ansvar og arbejde med sig selv. Så er det stadig muligt for den part som ønsker at komme videre ud af kviksandet.
Som i enhver konflikt mellem mennesker er det vigtigt, at du erkender det som er dit ansvar. Nemlig din andel af konflikten og bevidstheden om hvorfor du reagerede som du gjorde
Vi har nu vores egen styrke og lederskab som vi skal have fuld kontrol over, hvad vi gør med den styrke og lederskab, hvad enten det inkluderer valg af at handle på en tilgivende måde eller konstant overvælde vores mødre og fodre den usunde dynamik.
Se godt på din side af boldbanen og roden til hvad der får dig til at reagere positivt eller negativt på din mor. Det kan være en god start at diskutere dette med en terapeut med henblik på at opstille en ny og bedre spilleplan for at ændre dit eget opførselsmønster og på din side den negative dynamik mellem dig og din mor.
Accepter det som er ubøjeligt.
Ikke alle forhold kan eller skal repareres. I tilfælde, hvor dysfunktion er et resultat af fysisk eller følelsesmæssig misbrug, der ikke kan eller ikke vil blive afhjulpet, kan det at skære bånd og placere fast afstand være det mest kærlige, du kan gøre for dig selv. Om det er moderens fraskrivelse af ansvar eller datterens valg ikke at ville kigge indad betyder at relationen ikke vil reddes – til trods for vores adgang til oplysning og visdom, kan det være svært at forstå menneskers valg en gang i mellem.
Dette har drevet mænd til vanvid i mange år. Ha ha!
Og der stopper dette blog indlæg fra mig…….for dette emne kan der skrives langt hjem om…..
Helt hjem til moar!
Og husk så, at der altid er to til Tango!
Du ringer bare hvis jeg skal hjælpe dig…..både som mor eller datter eller begge.
Kærligst Betina
61 55 25 58