Godt Nytår til dig!
2020 var et meget anderledes år.
På det personlige plan har jeg været “ramt” af meget arbejde i 2020.
Jeg sad lige og kiggede i kalenderen. Wouw!
Tidligere ville jeg nok have kaldt det arbejdsnarkomani; men jeg har jo faktisk selv tiltrukket det – godt hjulpet af min egen magiske Merlin. Det er en pragtfuld fornemmelse at mærke, at min pragtfulde Master Merlin virkelig guider mig.
Hvordan har denne Corona påvirket MIT liv, og hvad har jeg oplevet i klinikken?:
Jeg er rask og frisk og har 100 % tillidsfuldt respekteret og søgt at efterleve det, som er blevet anbefalet af myndighederne omkring Corona. Jeg har ikke følt mig kompetent til at kunne betvivle disse anbefalinger, endsige kloge mig på forholdene omkring Corona, selv om nogle af tiltagene måske ikke har været lige nemme at forstå for lægmænd. Men jeg har simpelthen sat adaptoren i.
Jeg har mødt en del, som ikke “tror på Corona” En del har ytret, at de bliver helt forvirret omkring Corona, og ikke aner, hvad der er fake news, og hvad der er snedige forsøg på at manipulere os ved at skabe ubegrundet frygt i befolkningen. Mange lever i den overbevisning, og at det hele ikke er så slemt og vil gå over af sig selv. Myndighedernes råd og anvisninger gælder selvfølgelig ikke for dem og de skal ihvertfald ikke vaccineres. Men jeg har selvfølgelei også mødt dem, som har været og stadig er meget bange for Corona, især blandt dem der er ældre og mere sårbare. Dem hjælper konspirationsteorierne ikke, og dødstallene taler deres eget klare sprog.
For mig personligt har 2020 handlet om noget helt andet:
Det har handlet om tid.
Og tid har fået et nyt perspektiv i mit liv. Ikke mindst “Åndelig tid”
Ikke, at jeg ikke var bevidst om begrebet åndelig tid før, men jeg kan sgu ikke sige, at jeg altid har formået holde det i focus og leve det.
Men efter en dag i starten af november sidste år, hvor jeg havde haft 7 klienter på en dag, gav flere omkring mig så udtryk for at det også var alt for meget for mig, og jeg også måtte til at slappe af. Ikke mindst min Mor – Ha-Ha!!
Men jeg var bare “dejligt-træt” og samtidig meget taknemmelig for at kunne hjælpe.
Merlin udtrykte det således på sin egen finurlige måde:
( Ham spørger jeg altid når jeg kommer til at betvivle det som egentlig føles rigtigt, men som andre har en anden mening om.)
“Åndelig tid har ingen begrænsninger”.
Tid er en illusion.
Lineær tid er den tid, du ikke kan stoppe.
Klokken i uret. Cyklusser dag og nat. Den tid, det tager jorden at cirkulere omkring solen.
I morgen vil solen stige op, og Jorden vil fortsætte med at cirkulere omkring sin akse. Lineær tid kværner sig frem, uanset hvad du laver.
Det kan du ikke gøre noget ved.
Men – der er også en anden slags tid: Den “Åndelige Tid”.
Tiden der flyver og “flower”, når du har det godt.
Merlin: “Betina, har du det godt med dine klienter?”
“Ja, jeg elsker mit arbejde!” – Jeg elsker mine klienter – også dem som har meget modstand”
Merlin: “Læg mærke til, om du var træt før nogen sagde:
“det er alt for meget for dig!””
“Du har jo helt ret Merlin. Jeg følte ingen træthed eller udmattelse: Jeg er jo glad og kan mærke energ boble i kroppen.”
Merlin: “Dette sker, fordi din ånd er i overensstemmelse med den oplevelse, der er behagelig og rar. Din ånd nyder det fuldt ud, helt omsluttet og nærværende i arbejdet. Din ånd mister fornemmelsen af lineær tid. Og når det sker, transformeres din energi i positiv retning. Du er ikke længere den samme, som du var før oplevelsen. Åndelig tid – din åndelige tid – gik fremad, og du er dejlig “mæt” – og ikke træt.”
“Så er det derfor jeg springer ud af sengen om morgen – hver morgen!”
Merlin: “Ja, og du kan ikke lyve dig til glæde”
Merlin: “På samme måde ser tiden ud til at gå i stå, når du gennemgår en oplevelse, der er ubehagelig, eller mens du venter på, at en ubehagelig oplevelse skal slutte. I sådant forløb føles minutter som timer og timer som dage. Tiden ser ud til at blive langsommere og det tager længere tid for de ubehagelige fornemmelser at passere – Det var DET, som gjorde dig træt!”
“Åh Merlin det giver så meget mening.”
Merlin: “Nogle gange sidder I mennesker fast i en oplevelse fra fortiden, og I ser ikke ud til at komme videre fra den. Situationen blev ikke løst dengang. Så det der sker er, at en del af jeres “åndelige selv” sidder fast i den errindring og fortsætter med at vende tilbage til den. Lige indtil “Situationen” forløses”.
“Jeg ved hvad jeg har forløst her i December,Merlin”. Jeg var træt, men det var ikke på grund af mit store arbejdsår i 2020. Forløsningen var svær, men den var ikke umulig og nu er jeg klar til at tage fat på 2021. Det mangeårige “traume” gjorde mig træt – men aldrig mine klienter!”
Merlin: “Giv den gas med dine klienter Betina!” Jeg elsker den åndelige tid og griner nu i fremtiden ad at blive fortalt, at jeg er træt pga. for meget arbejde!”
Merlin: “Lyder godt! Nu LEVER du. – Med bobler!”
Godt Nytår til alle.
Må 2021 blive et boblende år uanset Corona, traumer, familieshit, pengesorger, hjertesorger, ensomhed, bolignød, skilsmisse eller anden form for lineær tidsrøver. Merlin og jeg er klar til at rydde op – så du kan springe ud af sengen – boblende af lækker tidsånd!
Kærligst Betina – Du ringer bare – 61 55 25 58