Bevar dig selv mand – Og sig det som det er!

At have en relation til et kontrollerende menneske kan være ret opslidende og man kan have lyst til at give op og bare makke ret. Men der er kun et at gøre for at få den kontrollerende modpart til at indse deres urimelige adfærd, hvis du vil bevare dit selvværd og dit helbred både fysisk og psykisk intakt.

I dette tilfælde er det den ”kontrollerende kvinde” jeg skriver om.
Men den omvendte konstellation lever i bedste velgående.
Altså der hvor manden er den med kontrollen.

Læs videre for at genkende tegn på den kontrollerende kvinde – samt måder at håndtere hende på.
Ikke mindst for at passe på hende og lade hende vide, at hun er elsket og virkelig vigtig for dig. Det er nemlig her, at vejen ind til hende ligger.

Denne kontrolkvinde har ofte mange tricks i ærmet for at kontrollere deres omgivelser, især dig som hendes partner. Hun kan tilbageholde sex eller true med skilsmisse eller faktisk være så overbevisende i sine argumenter, at du som mand hjernevaskes til at tænke i lignende baner som hende. Du giver til sidst efter for din egen dømmekraft og ender med at tænke som hende.
(Det er bare nemmere)

At bo i samme hus med denne kvinde kan dog være et helvede for dig som mand. Det føles lidt som at blive følelsesmæssigt kastreret.
Det er derfor, det er meget nødvendigt, at du ved, hvordan du skal håndtere din ”Kontrol Kone”

Hvordan håndterer du så en kontrollerende kvinde i et forhold?

Du skal først indse dine egne uhensigtsmæssige bidrag til det.
Du har helt sikkert været alt for magelig. (Indrøm det nu!)
Du har tænkt. ”Lad hende bare styre så slipper jeg.” Kig på din relation til din egen mor og far og deres forhold.
Kig på din egen konfliktskyhed mand! – Og vid, at både du og din kontrol-viv giver mønstrene videre til jeres børn.

Før du lærer måder at håndtere en kontrollerende ægtefælle på, skal du først og fremmest identificere de tegn, som kontrolfreaks udviser.

En kontrollerende kvinde vil altid have sin vilje – hvad enten det er samtale eller valg af ting til din husstand eller enhver vigtig beslutning.
”Det ligger lidt i luften”, at hun bare har ret og hun kan være virkelig rigid i sine meninger. Meget ophidset, brutal i sin sort/hvide. ”Sådan er det bare!”

For at få sin vilje kan hun ty til argumenter, slagsmål eller endda pinliggøre dig offentligt. Hvis hun skal bevise en pointe for dig, kan hun faktisk smådigte eller omskrive historien helt.  Hun vil endda ty til intimidering for at få sin vilje!

Hun vil generalisere dig. Bruge disse udtryk: Altid og aldrig.
(”Du gør aldrig!” selvom, at du ved, at du netop gjorde det forleden.)

Hvis du ser din partner udvise en sådan adfærd, er det på tide, at du tager tingene i egen hånd og får hende til at se, at det, hun gør, er forkert og skadeligt for jeres forhold. Så den første ting, du bør gøre, er at kommunikere ud til hende, hvad du oplever og hvordan det påvirker dig følelsesmæssigt.
Erkend og Indrøm dit eget ”shit” Og fortæl stille og roligt det som går dig på.

Ja okey! ….Kan vi tåle lidt humor!!! Kan godt forstå, at du får lyst til at bruge denne metode!!! hehe!

Spøg til side….
Eks: ”Når jeg kommer hjem efter arbejde og det første jeg møder er brok, har jeg ikke lyst til at komme hjem. Jeg bliver så træt ved tanken om det som venter mig. Jeg vil gerne lytte til dig, men lad os tale sammen i en rar, respektfuld og venlig tone. – og lad mig lige lande – inden du overfalder mig”

Vær omsorgsfuld og blid, men alligevel bestemt, når du gør dette.
Fortæl hende, at hendes adfærd har såret dig mange gange, og at du ikke længere vil acceptere det.

Forvent først en masse drama bryde løs, hun vil måske gå i defensiven, tavshed, ignorering, passiv aggressiv adfærd, skyld og skam, ”du arbejder for meget!” hun laver det hele! Bla bla bla.
Du forstår hende ikke” – , du er egoistisk! etc.

 

Hvis du allerede har mistet dig selv, kan det være virkelig svært at hamle op med hende.
Hun er stærk i sine argumenter og kan få enhver ellers stærk ridder i knæ.

Og dog!

Hvis du nu bruger de rigtige værktøjer der virker – uden at du skader hende og ej heller dig selv. Så har I begge alt at vinde.
Så kære mand kom ind i kampen – for at bevare jeres ægteskab!

Normalt, når du konfronterer en kontrolfreak, vil den første reaktion være at gå i defensiven. Hun vil ikke acceptere, at hun er kontrollerende i sin adfærd!
En sådan tankeproces kan stamme fra hendes erfaring i tidligere forhold, hvor partneren heller ikke stoppede hende. Det giver hende tryghed at kontrollere.
(Ellers trigges hun i sin skjulte eller ubevidste angst.)
I et scenarie, hvor din partner ikke er klar til at diskutere spørgsmålet med dig med det samme, så tag det op igen og igen, indtil hun er klar til at diskutere det.
(venligt og respektfuldt)

Bliv ved med at sige, at du gerne vil lytte, men at tonen skal være respektfuld og rar.

Når man har at gøre med en kontrolfreak, er det meget vigtigt at få hendes erkendelse af hendes egen adfærd. Kun hvis hun er enig i, at hun har været kontrollerende tidligere, vil hun nemlig prøve at ændre tingene.
Hvis hun er enig, kan I begynde at arbejde på at forbedre jeres forhold.

Men hvis hun benægter og ikke ønsker tale om det yderligere; og hvis hun ikke kommunikerer med dig, udelukker dig fra soveværelset, hiver ting frem fra fortiden hvor du måske har ”kvajet” dig, altså bliver ved med at hænge dig op på noget ,som I har talt om igen og igen, så skal du virkelig sætte foden ned.
Ellers bliv skilt – eller bliv langsomt mere og mere depressiv og syg.

Du mister dig selv mand!

I betragtning af, at din partner er villig til at få tingene til at fungere, så tag alle de ting frem, som du tidligere syntes var irriterende ved hende.
Tag eksempler fra det virkelige liv og find en løsning på dem. For eksempel, hvis du ikke kan lide, at du ender med at se de tv-udsendelser, som hun kan lide at se, så beslut dig for de dage eller programmer, som du vil se.
 Det lyder måske dumt at diskutere så små ting, men det skal gøres, hvis du vil ændre tingene til det bedre. Det er vel ikke en regel, at kun den ene på matriklen bestemmer over fjernsynet. Du har jo også lov til at gøre noget andet mens hun ser sine programmer.
(Men jeg har set de mænd som troligt sidder og ser Kadasians og er ved at brække sig eller snorksover.) ”Endnu en ting som hun kan brokke sig over.”

Diskuter også alle små og store spørgsmål og find en løsning på det.

Dette burde forbedre situationen i dit hjem. I nogle tilfælde kan en kvinde opføre sig kontrollerende, hvis hun føler, at hendes ægtefælle ikke giver hende tid, ser hende eller ikke forstår hende. Hvis dette er tilfældet, vær kærlig over for din kone, tilbring tid sammen, tag på ferie, find på noget, vær den som tænder stearinlysene om aftenen, find på sjove ting at lave sammen, deltag i en dansetime. Alle disse ting kan måske hjælpe og ændre tingene for jer to.
Hvis de ikke gør det, kan du overveje at gå i terapi.
En terapeut er den rigtige person at tale med, og vil foreslå nogle praktiske løsninger på alle jeres problemer, som helt sikkert vil hjælpe jer begge!

Alle forhold er baseret på respekt, men et forhold til en kontrolfreak mangler denne meget vigtige egenskab. Derfor er det yderst vigtigt at ændre situationen. I sidste ende kan tingene løse sig for dig, ellers kommer der ikke noget ud af din indsats.

Så hold et åbent sind og vær ikke hård mod dig selv, hvis dit forhold mislykkes. Husk, hvad end der sker i livet, vil det altid ende med at være til det bedste.
Set i bagklogskabens klare lys.

  • Og husk så lige, at hvis vi mennesker ikke udvikler os, tager vi det som ikke virker med til næste forhold… Og så er det endnu en ”ommer!”

Brug for hjælp? Ring gerne for uforpligtende samtale.

Bedst mellem 8-9

61 55 25 58 – betina@betinaekman.dk

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Brug for hjælp til at komme videre?

Tilmeld dig Nyhedsbrevet og få min Guide Forstå hvorfor du stadig sidder fast!