Rationalisering et belejligt forsvar.

Når vi mennesker rationaliserer kommer vi med en forklaring som sådan set er rigtig nok, den er bare ikke fyldestgørende. Egoet har altid brug for et argument så det kan få fred og ikke mindst ret.
Den dybere grund til det egentlige forsvar ligger og lurer og skyggesiden vrider sig for at gemme sit fæle ansigt.

Hvis regnskaberne ikke er afleveret til tiden til revisoren, overbeviser vi os selv og de andre, om at vi har haft så travlt og vi kunne ikke nå det hele og vi er i øvrigt helt alene ….og og og og etc.
Offeret og Martyren træder frem med 117 beviser på travlhed og anklager. Der er sandsynligvis en snert af sandhed i det, men vi kunne også bare have svaret, at vi HADER at lave regnskab og at vi ikke er særlig struktureret, men at vi er for nærige eller at vi ikke tror på, at hvis vi tager os råd til en bogholder, skal det hele nok gå alligevel.

Eller f.eks. grunden til, at man kom 4 timer senere hjem fra byturen end forventet, var ikke kun, at det var sjovt og tiden gik hurtigt. Tiden gik hurtigt, fordi man flirtede med et andet menneske.
Men det siger man ikke til partneren vel?

Sindet har siden barnsben lært at overbevise sig selv om disse overbevisende forklaringer. Et menneske forsvarer sig mod sin angst for at afsløre sin skyggeside, ved at komme med tilsyneladende fornuftige forklaringer på sin adfærd.

Og det fortsætter, for vi har gået i den bedste forsvarsskole.
En mekanisme hvor vi konstant forfiner neddæmpende, selv-forsikrende – men fejlagtige forklaringer for vores egen eller andres adfærd.