Den røde kuglepen

Den røde kuglepen Der var engang en rød kuglepen, som følte sig frygtelig ensom og til ingen verdens nytte. Det var faktisk ikke ret dejligt at være en rød kuglepen, så den besluttede at gå ud i verden for at finde nogle venner og gøre en forskel. Den kom ind til storbyen med masser af mennesker, trafik og travlhed. Den tænkte straks ved sig selv, at her skulle den nok snart finde venner. Den lagde sig på fortovet og ikke længe efter, kom da også en lille dreng løbende hen imod den og samlede den op. “Moar, se hvad jeg har fundet!” skreg drengen. Han lagde den straks ned i sin lomme. Næste dag skulle drengens bukser vaskes og kuglepennen, som lå i dem, blev lagt til vask. Da kuglepennen og bukserne, som nu var røde sammen med alt det andet røde tøj, hørte kuglepennen et opgivende støn fra moderen. ”Åh hvad den dreng dog ikke finder på gaden!” Moderen gik fluks ind på drengens værelse og fortalte ham, at han ikke skulle gå der og samle ting op fra jorden! Det var kun folk uden manerer og latterlige mennesker som kunne finde på sådan noget. Kuglepennen havde haft en våd tur i maskinen og var lettere omtumlet, men nu var den jo, en rigtig RØD kuglepen, så der skulle mere end en gang vask til at gøre det af med den. Den havde nu ellers syntes, at drengen var ret så sjov. Drengens far kom hjem og så sine nye lyserøde sokker og underbukser ligge ovenpå vaskemaskinen sammen med den røde kuglepen. Han tænkte straks, om det var ham der ikke havde tømt sine lommer, men nej han havde faktisk aldrig haft en rød kuglepen, så han satte sig ned på tønden og gættede Sudoku med sin nye røde kuglepen. Kuglepennen følte sig så godt tilpas og følte virkelig, at den var nyttig. Den begyndte at få et fint forhold til faderen. Den fulgte med ham på arbejde hver dag. Faderen var skolelærer og rettede stile og matematikopgaver. Den elskede når alle børnene i skolen havde lavet mange fejl, for så brugte læreren den flittigt og lavede masser af minusser og streger i deres bøger. Kuglepennen elskede når den oppe fra kateteret kunne se på børnenes ansigter hvad den havde bedrevet. Den var stolt som en pave! Og den gjorde megen nytte! Kuglepennen følte sig nu så anvendelig og benyttet at den var yderst selvtilfreds. Børnene syntes nemlig at lave flere og flere fejl jo flere røde rettelser de fik! Den nød at se på deres ansigter og den vidste, at faderen og den selv ville få meget travlt i morgen. Ak ja! – Det gjorde den og den dag ville også komme da blækket i kuglepennen var ved at slippe op. Kuglepennen var træt og sørgmodig og den glædede sig ikke mere over børnenes ansigter for den vidste, at den skulle knokle endnu hårdere og den kunne også mærke, at den slet ikke var glad mere og den følte sig heller ikke til nogen gavn mere. Den fik en fiks ide. Den ville finde en ny kuglepen som kunne aflaste den, så den kunne tage lidt ferie. På skolen måtte den da kunne finde en ny kuglepen? Henne ved sportshallen hang der en blå kuglepen i en snor på en dør. Den råbte op til den blå kuglepen. ” Hallo!” Jeg skal høre om du kan hjælpe ham læreren der retter stile og matematik? Den blå kuglepen rettede lidt på sit fine hår og sagde: ”Nej du kan da lige tro nej – jeg ikke vil. Den mand bruger rigtig meget blæk og børnene bliver kede af det. Nej så vil jeg hellere hænge her og bruges af friske og spændte børn som melder sig til sport her på papiret. Det er glade børn! – Og så bliver jeg også glad!” ”Jamen de der børn, de skal jo lære noget ikke?” Spurgte den røde kuglepen. ”Lærer de af at se alt deres hårde arbejde blive streget under og blive fyldt med minusser og sure ansigter?” Vrissede den blå kuglepen. ”Jamen hvad skal jeg gøre?” ”Du skal begynde at tegne hjerter i deres bøger i stedet for og så kom tilbage om et par dage.” Sagde den blå kuglepen og smilede sødt. Den røde kuglepen blev så glad og energisk at den kunne mærke den kunne fylde sig selv op på ny med rødt blæk. ÅH! – hvor skulle den bare tegne mange hjerter! Den sneg sig ind på kateteret og begyndte at skrive hjerter overalt på stile og matematik opgaver. Den næste dag delte læreren stile og matematik opgaver ud og børnenes ansigter lyste op. Læreren kiggede ned på børnene, han rystede på hovedet og læste videre. Den røde kuglepen lavede stadig flere hjerter og opdagede, at børnene havde lavet færre fejl. Den blev så glad og fik lyst til at lave flere hjerter. Nu følte den sig nyttig igen. Læreren blev glad over, at hans dygtige elever lavede færre fejl og han syntes, at det var lidt sødt at de lavede små hjerter til ham, så han begyndte også at lave hjerter tilbage til dem. Historien ender her, men jeg vil da lige fortælle, at da den lille røde kuglepen følte, at den nu havde leveret et budskab på skolen, ville den rykke videre og tegne hjerter til nogle som trængte. Dens mission var fuldført og den vidste nu, at selv om mennesker laver fejl skal de have et hjerte ikke et minus eller streger! Så hvis du nu sidder med en rød kuglepen, måske er det DEN røde kuglepen – så tegn masser af hjerter til alle dem du møder som laver fejl! Røde hjertelige tankestreger fra Betina

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email