Vi kunne det som børn…det der med nuet.
Sådan sagde jeg det som barn, når vi legede sammen.
”Fra nu af gælder det.”
Hvad vidste vi børn om nuet?
Vi vidste det. som senere bliver frarøvet os.
Vi kan hurtigt miste øjeblikket, hvis vi bruger vores energi på at ærgre os over fortiden eller bekymre os for fremtiden.
Derfor skal vi tage disse ord i brug hver eneste dag.
Det er nu det glæder.
Lagde du mærke til endnu en ændring?
Jeg byttede om på Æ og L.
Det må være vores livs opgave at glæde os i nuet, i stedet for at ødelægge livet, som vi gør med disse overbevisninger:
”Det er for tidligt” – ”Det er for sent” – “Der er ikke tid nok” – ” Jeg skal bare lige”
Det er nu det glæder.
Således starter du din morgen hver dag.
Det er nu det glæder!
Dagen i går er ikke mere.
Hvorfor er det så svært?
Vi skal bryde den onde negative spiral.
Når traumet har indfanget os, skal vi nok søge hjælp, for det kan ikke betale sig at blive i det negative giftige net.
Der er faktisk hele tiden noget at glædes over og glæde sig til og noget at byde velkommen.
Det, som vi ikke kender til endnu, som venter på, at vi bliver klar til at tage imod.
H.C. Andersens juleeventyr ”Grantræet” handler om at glæde sig over det,
man har i øjeblikket ved at være nærværende over for det nærværende.
Når vi trækker vejret, er det aldrig for tidligt eller for sent at leve in the moment.
Men det glemmer Grantræet i H.C. Andersens eventyr.
H.C. Andersen skrev: at rejse er at leve og leve er at rejse.
Det er selve rejsen, der er livet.
Grantræet står i skoven, hvor det har god plads og masser af sol og luft, men det kan hverken glæde sig over solen eller fuglenes fløjtesang. Folk siger, at det er nydeligt, men det vil det ikke høre tale om. For det er besat af at vokse. Det vil have mere. Forgæves siger solstrålerne til det, at det skal glæde sig over sin ungdom. Solstrålerne prøver som de bedste rollemodeller, for de har lært det, i en sen alder at nyde alt det, som er nu.
Grantræet sammenligner hele tiden sig selv med de træer, der er større end det.
Ligesom vi alle gør eller har gjort. Det vil være stort og bedre, så det kan ende som mast på et stort skib.
Som alle vil se op til.
Men så hører det spurven kvidre om, at små træer kan ende som stjerner i stuerne med mange hundrede lys på sig.
Det jubler ved tanken og glemmer alt omkring sig.
Det vil pynte sig for beundringens skyld. det ønsker sig derhen hvor beundringen bor.
Endelig langt om længe er træet blevet et stort og prægtigt træ og det glædes over at blive fældet. Fuglene og dyrene i skove, kniber en tåre, da træet bliver slæbt væk.
Således græder vi andre også, når vi magtesløse må se til, når vores kære går fristelses vejen og ikke vil lytte til den oldgamle visdom, som blev skrevet og som stadig skrives om og om igen for at oplyse.
Hvad fanden er det vi stadig ikke forstår?
Træet bliver endelig købt og pyntet, og det glæder sig til at stråle om aftenen.
Men da det først er tændt i al sin glans, går der ild i en gren, og så bliver det bange for at miste sin pynt.
Frygtens tankemylder får træet til at miste en masse nåle.
Så heller ikke det øjeblik kan det nyde, før børnene plyndrer det.
Ingen bemærker træet i dets lykkefølelse.
Men træet tror, at lykken kommer tilbage aftenen efter, hvor alt vil blive bedre.
Det bliver anbragt på et loft, hvor det bliver glemt og står og savner skoven.
Depressionen sætter ind for det angrer sin tid som et forgæves visdommens træ. Træet havde spildt sit liv på at vente på fremtiden og ærgre sig over fortiden. Men lykken er ikke andre steder end nu og her.
Det er en livsopgave at være opmærksom på, hvad der er at glæde sig over i livet.
Sidder du der og føler dig som et hensat grantræ, kan du hjælpes videre.
Hvor der er vilje, er der vej.
Hvor der er mod, er der vej
og hvor der er tro er der vej.
Jeg viser dig gerne vejen hjem.
Fordi livet er smukt i sig selv.
Ligesom Grantræet.
