Selvbedrag eller sandhed.

Selvbedrag og dets ofre.

Når der er noget vi ikke vil se…..indse.

Resten af verden kan se det på os, men vi tror selv på, at vores adfærd og vores gerninger er usynlige.
Dette kaldes også selvbedrag.

Man tror det jo ikke – når man læser det, at det forholder sig sådan hos nogle mennesker, men ikke desto mindre render nogle mennesker rundt og tror, at de er usynlige.

Jeg har klienten som siger:
Betina, jeg fik min kone til at tro på, at hun ikke så min elskerinde i vores seng. Jeg benægtede indtil, at hun troede, at hun havde set syner.

Hvordan kan det være at nogen mennesker ikke kan se, at det rent faktisk foregik?

Håbet. Svarer jeg.
Men hvorfor benægter jeg – når jeg jo egentlig godt ved, at kvinden ligger i min seng?

Smerten, skylden og skammen er for stor. Svarer jeg.
Benægtelse er en god forsvarsmekanisme.

Hvordan kan man være fuld hver dag foran sine børn og samtidig benægte, at man har et alkoholproblem?
De mekanismer, der gør, at man holder så krampagtigt fast, er skylden, skammen og smerten,

Ludomanen som sidder foran pc eren og spiller og benægter at have spillet.

En gang imellem og kun når de virkelig ikke kan forklare/forsvare sig ud af kattepinen, bekender de kulør og siger, at de har brug for hjælp og lige der, har de dig.

For nu stiger håbet indeni dig – også smider du igen alt hvad du har i hænderne – for at hjælpe.

Disse menneskers overbevisnings evner er så stærke og de kan forvirre dig og føre dig ud på 117 sidespor.
Løb! Siger jeg bare…løb. Du smadrer dig selv.

Det er den eneste måde hvorpå de selv kan indse, at de har brug for hjælp, at stå alene tilbage med aben. Disse mennesker sender snedigt deres abe over til dig, og tager du imod aben, så sidder den på dig og smasker sig og suger al ilt ud af dig.
Du dropper dine egne projekter hele tiden og tænker, at du burde også hjælpe og støtte.
Nu hvor de endelig har taget imod hjælp.

Jeg havde en klient som kom til mig og sagde. ”Min mand siger, at hans terapeut siger, at det er mig der er alt for krævende og, at jeg skal ikke sætte så mange fint optrukne grænser, som du har lært mig Betina.”

Siger din mand det? Svarer jeg.

Ja, han siger, at det kan gå helt galt – hvis jeg er så hård.

Sig til din mand, at du tager med næste gang for at støtte ham.

Ha. griner hun. Det ville blive alt for meget for ham og han ville kalde mig …alt for utålmodig. Og det er jo ham der er i terapi og ikke mig

Sig til ham, at i de 20 år I har levet sammen, har han fået alt din tålmodige opmærksomhed og at du vil se handling nu.

Så flipper han helt ud – hvis jeg siger sådan.

Ja – det gør han.

Køb en skrigepude til ham.

Min klient griner og siger – mens hun går ud af døren:

Fuld optrukken!

Jeps…FULD OPTRUKKEN.

Derved får han synet tilbage og vil igen kunne mærke sig selv og sige

Jeg kan se – Sandheden.