Erkend eller svind hen.
Hvorfor evner nogle mennesker at erkende og tage ansvar for deres fejltagelser, og så måske ovenikøbet ende med at elske at få denne indsigt? Det er fordi de føler det som en stor befrielse at kigge indad!
Og modsat, – hvorfor findes der mennesker, som bare ikke vil forholde sig til det skete, men bare skubber det fra sig?
Hvilken mekanik får os mennesker til at tage ansvar for vores fejl?
Måske ligger svaret herpå i vores overbevisning om, at vi som menneske KAN ændre os – og komme videre i livet – uanset det skete?
Og med KAN, mener jeg egentlig VIL.
Har vi viljen til at ændre os?
Og hvilke ofre skal vi bringe?
Men jeg ønsker at vende tilbage til ordet KAN.
Hvad nu hvis jeg er 100% overbevist om, at min promiskuøse personlighed ikke KAN ændres – hvorfor skulle jeg så indrømme noget som helst?
Så vil jeg da hellere leve med min hemmelighed og håbe på, at den ikke bliver afsløret……
Jeg er overbevist om, at jo mere vi skjuler for os selv – jo mere doven bliver vores hjerne.
Nogle klienter, som er fyldt 50+, bemærker at de ikke længere husker særlig godt, og at deres hukommelse bliver hurtigt værre.
Alt det de har fortrængt, ligger gemt et sted – de kan ikke nå derind.
Men traumeforløsningen giver os langsomt vores hukommelse tilbage. –
Det ubevidste sender pludselig billeder til vores bevidsthed.
Jeg ser det tydeligt hos klienter, som ellers i starten sværger, at de ikke husker særligt meget – især deres barndom eller nogle promiskuøse år.
Men langsomt, som terapien skrider frem, begynder de at komme med drømme eller barndomsminder, som de ellers helt havde fortrængt.
Ingen af os går fri af at have begået fejl.
(der er selvfølgelig enkelte undtagelser – ifølge min mand)
Fejltagelser er en del af livets skole. Vi kommer til at gøre ting, der er egoistiske, irrationelle og skamfulde. For at lære af historien skal vi tage ansvar herfor. Ved at påtage os det ansvar, kan vi arbejde på at ændre os selv og forbedre vores måde at leve vores liv på.
Det lave selvværd i os kan imidlertid bremse os fordi vi ikke VIL tro på, at vi kan få et godt liv uden at ”snylte” os frem og lade som om, – at alt er godt.
Når vi vælger viljen fra til at ændre vores adfærd, er det mere fordelagtigt og lettere at fortrænge, benægte eller bagatellisere vores promiskuøse fortid.
Sandheden vil derfor altid være ilde hørt.
Når det at tage ansvar virkelig hjælper os med at ændre vores liv, så vil vores vilje til forandring og til at tage ansvar for egne handlinger, eskalere.
Jeg er af den overbevisning at, når vi tror på, at vores personlighed kan ændres, skærpes vores vilje til at undskylde for vores irrationelle handlinger – tage ansvar og dermed gøre vort liv lykkeligere.
Har vi ikke troen på at vi KAN ændre vores liv, mister vi motivationen og evnen til at forandre.
Viljen til forandring.
Når jeg ”graver dybt” i mine klienter – (Og det gør jeg)!
Så skal jeg nogle gange igennem flere lag af camouflage og forsvar, fordi klienten ubevidst prøver at undgå følelsen af skam. Og min klients ego kan virkelig kæmpe for at undslippe den skam. I processen udsætter jeg gerne mig selv for, at klienter kaster vreden på mig – til at starte med!
Det ender som regel som en god oplevelse for os begge… haha.
Gaven, ved at se min klient blive sat fri af skammen, er stor.
Deres øjne bliver mere klare og deres udstråling bliver stærkere.
Det er vidunderligt at iagttage den mærkbare forandring i klientens attitude og livslyst.
Efter erkendelse kommer TILGIVELSE
Hvad er så den sunde måde at tilgive dig selv på?
Start med at minde dig selv om, hvorfor det er i din egen interesse at indrømme fejlene og komme videre. Vi tænker måske, at det er et tegn på svaghed at indrømme fejl. Eller – at det kan give modparten mulighed for slippe for indrømmelsen af hans eller hendes egne fejl.
Men husk, at det faktisk kræver en stærk og modig person at indrømme fejl, men at sådanne indrømmelser reelt styrker ens position i samværet med andre.
Når vi ikke har noget at skjule, kan ingen komme efter os eller true os.
Bliv bevidst om dine fejl: – (fejl, ufærdigheder, ugerninger, osv). – og hold dem adskilt fra de andre brikker i puslespillet i interaktionen eller forholdet.
Overdriv ikke din skyld eller forsoning. Vær klar og specifik i dit eget sind med hensyn til, hvad der var/er fejl, og hvad der ikke er en fejl. Du, og ikke nogen anden, er dommeren over, hvad der er din skyld.
Men vær bevidst om, hvis du evt. bagatelliserer det skete. – (flygter fra) – Især når du sidder overfor de mennesker som din handling er gået ud over.
Det er vigtigt at du evner at lytte til, hvordan det var at være dem.
Hvis du eks. har udsat et menneske for svigt og du ikke har lagt ører til, hvordan det svigt har påvirket det menneske, er offer/krænker båndet ikke forsvundet.
At få tilgivelsen (blive sat fri) kræver, at du dels erkender, at du svigtede og at du lytter til hvordan det føltes for den svigtede.
En proces som du muligvis/sandsynligvis vil have stort ubehag ved, men det er præcis den som hjælper dit offer: At få lov til at fortælle dig, hvordan det føltes at blive behandlet sådan.
Og ja det vil også sætte dig fri. Det vil sætte jer begge fri.
Lige her sker der noget helt unikt mellem offer og krænker.
Offeret ønsker egentlig bare at blive forstået i sin oplevelse af krænkelserne. Og DU har skabt rummet; DU har gjort bod. DU har lyttet. DU har angret.
Det healer også noget i dig selv. Så bliver det oprigtigt dejligt at være sig selv igen – og leve uden åget af benægtet eller fortrængt skam, utallige løgne som du har svært ved selv at huske….etc.
Indrøm fejlen.
Vær enkel og direkte.
Det er i orden på et tidspunkt at udtrykke eller forklare årsagen til fejlen
– Du var træt eller ked af noget andet
– men undgå for alt i verden at retfærdiggøre fejlen
eller blive din egen forsvarsadvokat!
Det bedste er at sige det som det er.
Jeg svigtede dig og det skulle jeg ikke have gjort.
Undskyld. Fortæl mig hvordan det føltes for dig at blive svigtet af mig.
Folk kan lære at ændre deres adfærd, selvom det kræver en vis/stor indsats. En meget vigtig del af processen er erkendelse af, at du har handlet forkert, og at lære af dine fejl. At tro på, at du KAN ændre dig, giver dig den bedste mulighed for at rette op på din adfærd og reparere dine relationer.
Hvis du har fået lyst til at læse mere om at gøre noget det godt igen så giver min næste blog en tydelig klar opskrift på, hvordan du genetablerer ødelagte bånd mellem dig og andre.
Hvordan man gør bod og forbedrer sine relationer.
Som regel sidestiller vi ”det at gøre det godt igen” med at undskylde. Men der er så meget mere i det end bare at sige undskyld. At gøre det godt igen – handler om at gøre tingene på den rigtige måde.
Og fundamentet er her – ærligt ønske om, og viljen til at helbrede de ødelagte relationer.
Du må forstå, at forhold er som skrøbelig keramik. Når først det er gået i stykker, er det umuligt at gendanne det som det plejede at være.
Jo, du kan da nok lappe og lime det sammen igen. Men revnerne vil stadig være synlige. Men det betyder ikke at du skal give op. Ofte vil klinkede skår vise sig stærkere end den oprindelige, ødelagte vase, og rigtigt bearbejdede forhold vil vokse sig stærkere.
Men at prøve at rette op på et ødelagt forhold er ikke nogen let opgave.
Alene det at sige, at du er ked af det og at indrømme dine fejl, kræver utroligt meget mod.
Men, hvis du er virkelig oprigtig i din hensigt om at rette tingene op, er ingen opgave for skræmmende.
Og alene din beslutning om at gøre det godt igen med de mennesker, du har såret, er et stort, betydningsfuldt skridt mod et bedre liv for dig.
