Familie terapi mor/datter terapi forløb.

Jeg hjælper mange mødre og døtre, som gennemlever, at relationen har udviklet sig til at føles som ”vanskelig.”

Det føles måske akavet at være sammen, og I er måske lidt “på vagt” overfor hinanden.

Dybt inde elsker I hinanden.
Men I har måske svært ved at se individet i den anden.

Grænser, kontrol, medafhængighed, for meget bekymring, misforståelser og indblanding i de private rum kan være nogle af de udfordringer, som fylder.

Få hjælp til at løse dette.
Kom de rigide og sort/hvide principsager til livs.

Udgangspunkt: Ansvaret og årsag til konflikt er 50/50 fordelt

Når jeg arbejder med mor-datter-relationer (eller andre nære relationer), er mit udgangspunkt, at ansvaret og årsag til  konflikten er ligeligt fordelt – 50/50.

Det betyder, at ingen kan tage hele offerrollen, og ingen kan tage hele ansvaret.
Uanset hvor “urimelig” den anden virker, har du også haft en rolle – bevidst eller ubevidst – i det mønster, der er opstået.

Ansvar er delt, fordi:

• I har hver især reageret ud fra egne sår, forsvar og forestillinger.

• I har begge haft blinde vinkler og misforstået hinandens hensigter.

• I har begge bidraget til de dynamikker, der har skabt afstand – enten ved at trække jer, dominere, tilpasse jer for meget eller forsøge at kontrollere.

Denne tilgang er ikke for at placere skam – men for at give jer Lederskab og Handlefrihed tilbage.
For hvis skylden er fælles, er muligheden for forandring det også.

Dette forløb er til jer, som har ramt en blindgyde – men som savner hinanden.
I tror, at I kender hinanden, men det gør I nok ikke helt alligevel.
Og I undgår ikke at lave projektioner på hinanden.
Læs forneden:

Hvad er en projektion?

Forestil dig, at du har en følelsesmæssig rygsæk fyldt med alt det, du ikke gider indrømme, at du går rundt med: jalousi, vrede, usikkerhed, skam, lyst til at skrige af nogen i Netto… alt det gode.

Men i stedet for at tage ansvar for det, smider du det ud af din egen rygsæk og pro-jek-terer det direkte over på andre mennesker – som en følelsesmæssig paintball-krig, hvor du rammer andre med dine egne uforløste følelser og så siger: “Ej, hvorfor er du så vred i dag?”

Eksempler i fri fantasi:

• Du kan ikke fordrage din egen tvivl, så du tænker: “Hvorfor er min partner så usikker hele tiden?”

• Du skammer dig over, at du bare vil binge Netflix og spise kage, så du dømmer din veninde for at være “doven og uden ambitioner.”

• Du har lyst til at kyle din mobil ud af vinduet, men siger: “Ej, du virker da lidt opfarende i dag?”

Hvorfor gør vi det?

Fordi det er nemmere at pege ud end at kigge ind. Projektion er psykens “smutvej” til at undgå at mærke vores eget rod. Det er som at sætte post-it’s på andres pander med det, vi ikke selv vil eje: “Hej, her er min selvfornægtelse, værsgo!”

Hvad kan vi gøre ved det?

Når du opdager, at du måske lige har beskyldt en anden for noget, der bor i dig selv… så prøv at tage det “hjem”. Ikke med skyld og skam, men med nysgerrighed.
Tænk: “Hmm… kunne det her handle mere om mig end om dem?”

For hver gang du tager en projektion hjem, bliver din rygsæk lettere – og du slipper for at skyde skylden på hele verden for dine egne indre storme.

I kan være forudindtagede, fortolkende og dømmende – og have ”forstået” hinanden ud fra gamle historier eller forkerte antagelser.
Og ønsker I at tilgive fortiden og komme videre med en streg i sandet?
Måske misforstår I hele tiden hinanden.
Og så er der de blinde vinkler, som I ikke selv er bevidste om i jer selv.
Det giver frihed at komme disse til livs.

Fordelt efter behov enkeltvis og sammen.

Tilmeld dig gratis samtale forneden.