Fortvivl ikke.
Det starter med håb,
langsomt overtager troen,
trygt efterfuldt af tilliden til at alt bliver godt igen.
Når vi ikke i stand til at se fremad har mørket overtaget os – og så er det svært at se lys og glæde på den anden side.
Vi har også glemt, at vi allerede er lyset selv. – Det findes inde i os selv.
Det irriterer os ligefrem at få dét at vide. Hvis vi bare ikke kan finde knappen, der tænder for lyset igen. ARGH….!
Når først denne yderst ubehagelige følelse har taget sit indtog i os, – er vi sgu ret skakmat!
Derfor har vi brug for et rum med et andet menneske som kan lytte til vores overvældende og uudholdelige tilstand.
Sådan føles det for mange mennesker som sidder handlingslammet fast i denne situation.
Vi skammer os måske over ikke at kunne finde vejen ud selv.
Vi har vores kognitive ”forfører” som overbeviser os om, at det snart går over, vi skal bare lige…. ”find selv på resten.”
Vores bedste våben til at håndtere fortvivlelse er vores vilje til at leve. Hvad så hvis vi ikke ønsker at dø, men har mistet lysten til at leve?
Nu bliver det endnu værre.
For at komme videre og udover stepperne, skal vi handle på noget.
Det er stort set det eneste vi ikke kan!
Skakmat!
Jeg må desværre skuffe din handlingslammelse.
Traume terapi og healing opløser til sidst handlingslammelsen.
Også er vi mennesker indrettet således,
at vi ikke kan lade være med at rejse os igen.
Og lige så snart vi begynder at gå, kommer medvinden
på cykelstierne helt automatisk!
Vi mobiliserer nemlig mere energi og vibration.
Vi må se fortvivlelse som en mulighed for at komme videre ud af en måde at have levet vores liv på. Fortvivlelsen er blot en alarm i os som siger.
“STOP så det pis du byder dig selv!”
Der hvor vi er blinde overfor alle alternative veje, som kan hjælpe os med at finde en udvej.
Men det vil forsvinde, hvis vi er modige, ser frygten lige i øjnene og har tillid til at erkende vores angst. Angsten er en ven som ønsker dit nærvær til den.
Og du som “menneske-“Beholder” har dæleme løbet fra din angst-ven,
som blot ville have et kram af dig!
Hvordan kan vi håndtere fortvivlelse?
Vi kan sige, at når man ikke længere har noget håb, og man føler en indre tomhed, og man tænker, at der ikke er mere tilbage. – Og man føler det som en ørken og alt, hvad man gør, er forgæves. Så skal man have hjælp til hvordan man kan håndtere sig selv – mens det værste står på. Turde se det ubehagelige i øjnene sammen med traumeterapeuten og genfinde styrken til at komme fremad?
Det er en seriøs og nødvendig rejse for at undgå, at fortvivlelsen udvikler sig. Der er aldrig noget der er for sent, men noget skal indses og føles ind i – Sammen med dit vidne: traumeterapeuten.
Sammen finder vi vejen til, at du igen tør åbne dit hjerte.
Du vil indse det smukke i den rejse bagefter.
