Følelsesmæssig udmattelse: Konstant bekymring og følelse af andres smerte kan føre til følelsesmæssig udmattelse.

Manglende selvpleje: Overfokus på andres behov kan føre til forsømmelse af ens egen mentale og fysiske sundhed.

Mistet grænser: For meget empati kan føre til manglende evne til at fastsætte sunde grænser, hvilket kan udnyttes af andre.

Svært ved at træffe beslutninger: Overanalysering af andres følelser kan gøre det svært at tage beslutninger for at undgå at skade nogen.

Isolation: Frygt for at blive drænet kan føre til social isolation for at undgå at blive for følelsesmæssigt involveret.

Følelse af hjælpeløshed: Konstant bekymring for andres problemer uden mulighed for at løse dem kan føre til følelse af hjælpeløshed.

Stor grådlabilitet: kan have nogle negative konsekvenser: Det er vigtigt at forstå årsagerne bag grådlabilitet og finde måder at håndtere følelser på, der passer bedre til ens mentale sundhed og relationer.

Det er vigtigt at finde en balance mellem at udvise empati og beskytte ens egen mentale sundhed.

Læs videre her om du genkender du “Pleaseren” i dig selv?
– Se punkter for neden.

Du har svært ved at sige “nej.”

Du er optaget af, hvad andre mennesker tænker om dig?

Du føler dig skyldig, hvis du bliver nødt til at sige fra eller til.

Du frygter, at hvis du ytrer behov, så vil andre  tro, at du er et dårligt menneske eller egoistisk.

Du kæmper med følelser af lavt selvværd.

Du vil have folk skal kunne  lide dig og føler, at det at gøre ting for andre vil give dig anerkendelse.

Du siger tit undskyld. Også for noget som egentligt ikke er dit!

Du tager skylden, selv når noget ikke er din skyld.

Du har aldrig tid til dig selv, fordi du altid gør ting for andre mennesker.

Du slipper hvad du har i hænderne for at komme andre til undsætning.

Du foregiver at være enig med folk, selvom du faktisk har en anden mening.

Du kan være meget konfliktsky og prøver at afvæbne drama som mægler. Tager måske på en lille “ud-flugt?” – Eller bliver passiv og mundlam?

Måske sidder du med et ubearbejdet fadersår eller modersår?

Når vi bearbejder uforløste traumer, får vi pludselig en stemme. Og vi begynder at kunne lide at bruge den. Og så hviler kroppen igen i sig selv.

Det kalder jeg SJÆLEFRED.