Hvad vil det sige at være følelsesblind?

Det er ikke en sygdom i sig selv, men et personlighedstræk, som nogle personer ifølge en bestemt faglig opfattelse har. Det er et menneske som har svært ved at sætte ord på sine egne og andres følelser. Det kan beskrives som, at de er blinde på følelser og de skubber følelserne væk. Det giver ubehag hvis en følelse er ubehagelig. Følelsesblinde prøver at skubbe det væk, som de ikke selv kan sætte ord på.
Det er da ret logisk, egentlig.
Det kan andre komme til at anse som Anti -sociale imbeciler endog som narcisster. 

Fænomenet kaldes også Alexithymia. Men det er altså de færreste som slipper afsted med denne diagnose.

Jeg kalder det: “Der var nogen engang som ikke viste, at de gad mig – så derfor har jeg aldrig lært at gide mig selv. Så hvis jeg skal gide andre, vil det være af pligt og ikke af lyst.”

Men tilbage til ordet Alexithymia som kommer  fra græsk og betyder: blind overfor eller nedsat evne  til at mærke og udtrykke følelser.  Dette træk eller denne egenskab er beskrevet af en række psykiatere og psykologer, men der er ikke enighed, om det er en hensigtsmæssig måde at beskrive folks problemer på – altså om Alexithymia findes!

Som alt andet kræver det bevidsthed omkring emnet og det at sætte sig ind begrebet. At opdage, at man måske selv har dette træk, for det er hvad det er, et træk, og det kan give stor forståelse for mennesket selv.

Lige pludselig bortfalder følelsen af  at føle sig forkert. Man skal lære hvordan man bruger empati. Altså lære at afkode det som rører sig i sig selv, tage ejerskab for de følelser og lære at forstå dem.

Det bliver et handicap hvis vi gør det til et handicap.

At blive bekendt med Alexthymia kan føles som en stor lettelse,  da de mennesker måske et helt liv har hørt på, at de var uempatiske “følelses -idioter.” De har måske selv troet på, at de var narcissister. De føler, men de kan ikke beskrive det. Hverken i sig selv eller i andre.

Når følelsesblinde lærer at give udtryk for, at noget er galt og beder om tid til at sætte sig ind i det som føles galt. Også – bagefter når de har fundet ud af hvad som rørte/rører sig i dem, kan de bedre beskrive det. Pårørende til følelsesblinde bliver så frusteret og de har brug for hjælp til at forstå deres partner og ikke mindst sig selv i det – som pårørende.Det kræver tålmodighed. Der skal den pårørende have hjælp for ikke at forværre det som i forvejen er virklig svært.

Et deprimeret menneske kan også blive følelsesblind under depressionen, men får sine fornemmelser for sine følelser tilbage efter depressionen. Men det kan føles meget ubehageligt ikke at kunne mærke sig selv.
Forestil dig et menneske have dette træk?

Alexithymia forekommer hos mange andre diagnoser.
Eks. Asperger, det kan også påvirke personer med depression, PTSD eller dem med følelsesmæssigt omsorgssvigt i barndommen. Det betyder måske, at personen selv havde en uempatisk, narcissistisk eller alexithymisk forælder .

Mere vedvarende Alexithymia menes at udvikle sig fra at have fået sine følelser konstant ignoreret og / eller ugyldiggjort, eller via at have observeret forældre, som ikke udtrykkte følelser normalt. Når forældre “spejler” en baby eller et barn, bemærker de barnets følelser og mærker det og reagerer naturligt tilbage til babyen/barnet.
Når forældre ikke er i stand til at reagere empatisk, lærer et barn ikke om sine egne følelser eller hvad de selv synes/føler. Senere kan de have svært ved at udtrykke behov.  Terapi, der er rettet mod at hjælpe en klient med at genkende og identificere sine følelser, kan derfor være nyttigt og kan ændre en dynamik i forholdet. Nogle gange kan indsigtsorienteret terapi hjælpe en klient med at afdække undertrykt vrede og tristhed over sin barndom og kan være  og føre til følelsesmæssig forandring og igen evne og give udtryk for fantasi og kreativitet.

Når din livspartner er følelsesblind, kan du opleve dyb ensomhed. Empati er grundlaget for et lykkeligt ægteskab. Denne manglende intimitet og forståelse kan føre til lav ægteskabstilfredshed.

Så du som pårørende har også brug for at blive set i det her.
Og forstå hvornår du kan hjælpe og ikke “redde.” Og du skal forstå, at du har dine egne bgrænsninger i forhold til hvor meget eller rettere hvor lidt du får tilbage, selv.
Det skal du også lære at navigere i. Det er lige så synd for dig, som for din partner – for du har nok ikke haft en livspartner at være dyb med. Det skal I begge lære af hinanden. Måske med hjælp fra en terapeut.

Men det kan læres og det kræver TÅLMODIGHED.

Min mand Knud var følelsesblind pga. svær depression, i en lang periode på ca. 4 år. Jeg “mistede” i den tid min livspartner som jeg ellers elskede at være både dyb og kreativ med.

Der lærte jeg virkelig meget om følelsesblindhed.
Både i min partner og i mig selv.

Det er ikke en umulig opgave, men “vi” skal finde tålmodigheden frem, viljen til at gennemgå forløbet og ikke mindst forståelsen i, at dette ikke er et quick fix.

NB: Som offer af narcissist kan du synes at finde håb i det her fænomen. Pas på med det. Du skal lære at at kende forskel.
Evnen til at angre er blandt andet vigtig her. og ikke mindst skal du kende forskel på, at nogle føler sig mere berettiget end andre. Så har man også udviklet et større narcissistisk træk end hvad godt er.