“Hvis det eneste værktøj, du ejer, er en hammer?
– begynder ethvert problem at ligne et søm.”
Sådan fløj det engang ud af Abraham Maslos mund.
Abraham var nok stødt på mennesker hvor det ikke handlede om, at de ikke selv havde en kæmpe værktøjskasse, men snarere om, at de enten ikke kunne huske hvor de havde stillet den, eller måske havde de gemt den væk, fordi der så kom andre med skruenøglen i stedet?
Hyggeligt og meget komfortabelt med lidt selskab oveni købet.
Nogle havde måske endog overbevist sig selv om, at andre skyldte dem en værktøjskasse?
Abraham kendte sikkert også nogle som ikke gad åbne værktøjskassen. Flere grunde som apati efter livskriser eller af skræk over at blive opdaget i, at de ikke havde brugt værktøjerne i mange år.
Det lod de andre om og gemte sig bag den famøse Stillingsbetegnelse. De følte, at de havde øvet sig og øvet sig og, at de ikke længere havde brug for den. Og der fødtes Jobprædikatet.
Kørekortet var erhvervet ……og så kørte bussen.
“Ups….hvorfor kører min bus hele tiden i grøften?”
Fordi værktøjskassen hele tiden skal fintunes og opdateres.
Og den skal godt gammeldags tages i brug hver dag!
Med flittige hænder og selvunderstøttende lyst skal den bruges til at skabe det,
som Sjælen skriger på at få lov til at gøre.
Begging is only for those who really lost everything!
……And that in deed is our deed to help others – regain their tools when their shit really hit the fan!
Find værktøjskassen frem i dag og kickstart din dag!
Min lørdag starter med en god kop kaffe, en skovl
I love my LIFE!….and my fantastic TOOLBOX
