En beretning om ”den skjulte narcissists” mange nødløgne.
Sandheden bliver dog altid afsløret.
Karens evne til at plante giftige og usande historier om alle, der ikke var enige med hende, var en genistreg. Hun var vellidt blandt kolleger og familiemedlemmer, som endnu ikke havde opdaget hendes snedige og paranoide smædekampagner. Karen havde et særlig talent for at manipulere mennesker omkring sig, og mange af dem, der troede på hendes historier, blev uvidende medaktører i hendes spil.
Disse mennesker, ofte kaldet “flyvende aber,” troede blindt på Karens løgne og blev dermed brikker i hendes spil.
Læs mere om De flyvende aber her.
Karens manipulerende adfærd forårsagede årelange unødvendige konflikter. Familien og vennekredsen blev splittet af mistillid og misforståelser, alle baseret på Karens forfalskede fortællinger. Frida voksede op i skyggen af sin mors skadelige indflydelse, konstant omgivet af et net af intriger og løgne. Men Frida forsvarede dengang sin mor og løj uvidende med.
De flyvende aber, som intetanende troede på Karens historier, hjalp til med at sprede hendes giftige fortællinger, uden nogensinde at sætte spørgsmålstegn ved deres sandhed.
Selvom Karen var yderst populær blandt mange, levede Frida med konsekvenserne af hendes mors giftige ord og den uundgåelige forvirring og smerte, de skabte. Det var først, da flere begyndte at gennemskue Karen og stille spørgsmål ved hendes motiver, at hendes magt begyndte at falme, og sandheden langsomt kom frem. Men skaderne af hendes smædekampagner havde allerede efterladt dybe ar i mange menneskers liv.
Karen var mester i at opdele folk i to lejre. På den ene side havde hun dem, der troede på hendes løgnagtige historier og velvilligt delte deres sympati med hende. Karen påberåbte sig selv som “det stakkels offer” i enhver situation. De flyvende aber var overbevist om, at Karen altid var den uretfærdigt behandlede part, og de stod klar til at forsvare hende og sprede hendes giftige fortællinger videre. Og ikke mindst gå i kamp for hende.
På den anden side stod de uskyldige ofre for Karens manipulation. Disse mennesker blev gjort til syndebukke, skyldige i de opdigtede misgerninger, de aldrig havde begået, og deres omdømme blev ødelagt af Karens ondsindede rygter.
Karen udnyttede enhver mulighed til at fremstille sig selv som offeret, ofte ved at tage ting ud af deres sammenhæng og vride dem til sin fordel. Hendes evne til at fremstå sårbar og uskyldig gjorde det let for hende at vinde sympati og støtte fra dem, der ikke kunne se gennem hendes facade.
Karen havde jo ”Et Hjerte Af Guld”
Det ironiske var, at det i virkeligheden var Karen selv, der var den egentlige skurk, Sorte Per i denne sammenhæng. Hun elskede at være midtpunktet i opmærksomheden og nød at se, hvordan hendes historier skabte splid og drama. Karens manipulation førte til årelange unødvendige konflikter, hvor de uskyldige ofre kæmpede for at bevise deres uskyld, mens de flyvende aber fortsatte med at sprede hendes løgne. Nogle af dem var eminente til at smæde videre.
Selvom Karen var dygtig til at holde sit sande jeg skjult, begyndte sandheden langsomt at komme frem. Folk begyndte at stille spørgsmål ved hendes motiver og indså, at det var hende, der trak i trådene bag kulisserne. Men skaden var allerede sket, og mange havde betalt prisen for Karens giftige manipulationer.
Frida, Karens datter har sat sig selv fri i dag, gennem traumeterapi og healing. Hun har i dag to drenge som ikke ser deres mormor, men Frida g hendes drenge er som langsomt ved at genoptage kontakten til Fridas far som dengang ikke magtede andet end at tage flugten på nakken, da alle myndigheder og fælles venner troede på Fridas krokodilletårer. Fridas far magtede ikke længere paranoiaen hos Karen.
Kun en tåbe frygter ikke ”det stakkels offer – den skjulte narcissist” – som ødelægger alt og alle som kommer deres vej forbi og anfægter de forvrængede historier og de tykke løgne.
Karens paranoide sind var konstant på overarbejde, altid klar til at digte nye og mere udspekulerede historier om dem, der turde tale højt imod hende.
Hendes sind var en kompleks labyrint af mistro og konspirationer, hvor hun så fjender overalt. Hun kunne ikke tåle kritik eller uenighed, og enhver, der udfordrede hendes narrativ, blev straks mål for hendes manipulationer.
Karen besad en særlig evne til at forvandle uskyldige kommentarer og handlinger til alvorlige misgerninger i sine fortællinger. Hvis nogen vovede at sætte spørgsmålstegn ved hendes version af begivenhederne, gik hun straks i gang med at væve en ny historie, der malede dem som ”de onde”, forræderiske eller syge i hovedet. Hun var dygtig til at udnytte andres fejl og sårbarhed og hendes paranoide forestillinger gav hende rigeligt med materiale til at male sine modstandere i det værst tænkelige lys.
Karen troede helt sikkert selv på det.
For eksempel kunne en simpel uenighed om en trivialitet hurtigt blive forvandlet til en fortælling om en omfattende sammensværgelse mod hende. Hun var mester i at tage ting ud af deres sammenhæng og forstørre dem til det absurde. Hvis nogen f.eks. nægtede at følge hendes råd, kunne hun fortælle, at de aktivt forsøgte at sabotere hende og ødelægge hendes liv. Hendes paranoia var så gennemgribende, at selv de mest uskyldige handlinger blev opfattet som fjendtlige angreb.
De, der forsøgte at tale højt om Karens løgne og manipulationer, blev hurtigt en del af hendes næste store historie. Hun kunne fortælle, at de var misundelige, hævngerrige, arrogante, bedrevidende eller psykisk ustabile, og hendes overbevisende fortællinger fik ofte selv de mest skeptiske til at tvivle. Karen elskede at fremstille sig selv som “det stakkels offer,” omgivet af ondskabsfulde mennesker, der kun var ude på at skade hende. Hendes paranoia gjorde hende konstant på vagt, altid klar til at beskytte sin omhyggeligt konstruerede facade.
Frida, som havde oplevet denne side af sin mor på nærmeste hold, vidste, hvor farligt det var at udfordre hende. Hun havde set, hvordan Karens paranoide sind kunne forvandle ven til fjende på et øjeblik, og hvordan hendes løgne kunne ødelægge liv. Men gennem terapi og heling har Frida lært at gennemskue sin mors manipulationer og beskytte sig selv og sine børn fra det giftige net af bedrag.
Hun har arbejdet hårdt på at bearbejde sin fortid og de dybe ar, som hendes mors manipulationer efterlod. Frida har to drenge, som ikke ser deres mormor, Karen, men som langsomt er ved at genoprette kontakten til Fridas far. Han magtede dengang ikke andet end at tage flugten, da både myndigheder og fælles venner troede på Karens krokodilletårer og bedrageriske anekdoter.
I dag forstår Frida bedre end nogensinde, hvordan hendes mor var en skjult narcissist, der ødelagde alt og alle, der kom i vejen for hende. Karen fremstod altid som “det stakkels offer”, og kun en tåbe frygter ikke sådan en person. De, der talte højt om Karens forvrængede historier og tykke løgne, blev mødt med mistro og afvisning, da Karens manipulationer var så dygtigt udformet.
Frida har lært af sin fortid og er besluttet på at beskytte sine børn fra den giftige indflydelse, som hun selv voksede op med. Hun har arbejder på at genopbygge relationen til sin far, som også blev et offer for Karens smædekampagner. Sammen forsøger de at skabe en ny begyndelse, fri fra de løgne og det bedrag, der engang rev deres familie fra hinanden. Frida er stærkere nu, og hendes rejse mod heling har givet hende modet til at stå op imod det mørke, som hendes mor kastede over deres liv.
Fridas far har været en stor hjælp til at optrevle Fridas mange tvivl gennem hendes liv.
“Jeg var jo min mor største væbner, fordi jeg håbede, at hun en dag ville elske mig.”
I dag ved jeg, at det kan hun ikke. Hun kan kun frastøde dig – hvis du ikke er med hende.
