Djævelsens advokat er en Styggemis.

Din indre "Djævelens Advokat" tror den skal beskytte dig.

Motivet er sabotage, nedgørelse, kontrol - Jantelovens mester

I 1587 oprettede Pave Sixtus V stillingen som “Djævelens Advokat” i spørgsmålet om en afdøds eventuelle kanonisering.
– (det er den officielle kirkelige procedure, der ophøjer en død person til helgen.)

Dette job som Djævlens Advokat var ikke misundelsesværdigt.

Denne person skulle argumentere for, hvorfor en ellers højt æret persons mirakler og gode gerninger alligevel ikke fortjente et helgenskab.

Så dybest set var det Djævelens Advokats opgave at finde argumenter imod de agtværdige og hellige menneskers motiver og gode gerninger.

Fedt job ikke!

I dag er ”Djævelens advokat” et begreb, der beskriver mennesker, der konsekvent udtrykker den modsatrettede mening, kun  for at fremkalde debat og så tvivl om  argumenterne eller holdningerne hos andre.  Disse kontrære, snedige djævle er ofte drevet af stor mistro, lavt selvværd og ønsket om kontrol.
– Og så er der dem, som bare elsker at sabotere. – BARE FORDI.

Når man ikke er enig i andres argumenter, er det nemmeste bare  at spille Djævlens Advokat. Men disse personager mister tit brugbar information, som ellers kunne være med til at udvikle deres egen horisont.

Men hvad nu, hvis denne ”Styggemis” af en advokat kun ønsker debatten, bare for at ”irritere” dig?

Ofte er folk, der benytter Djævelens Advokat-metoder, bare harmløse, Rasmus Modsat – typer, uden anden agenda end den:
At være imod og irritere.

De kan være drevet af den ”mistros-Gremlin”, som styrer hele deres ”Butik”

Denne attitude er uden tvivl godt hjulpet på vej af den type forældre, som altid har givet dem kamp til stregen. Diskussionslystne kontrollerende Patri-/Matriarker.

Jeg er sikker på at denne ”Styggemis” huserer i mange hjem derude.
Når det kommer til at spille Djævlens Advokat, bor djævelen i detaljerne, ikke i advokaten.

1: Er dit argument for at argumentere bare at vinde?
2: Eller er det for at belyse alle sider i debatten?

Ad 1: I førstnævnte tilfælde er det kun personen, der diskuteres med, der angribes

 (Som John Milton har udtrykt det):
“Den der sejrer med magt, har kun overvundet halvdelen af sin fjende.”

I punkt 2 er debatten mere objektiv, interessant og bevidsthedsudvidende.

Det er da fint nok ikke at sluge alting råt, og nogle gange kan disse ”advokater” da være til stor gavn – Fordi de tør diskussionen og argumentationen.

Men de kan så sandelig også ødelægge et ellers godt flow.

Hvis de maltrakterer et emne, de kun ved lidt om, – eller slet ikke ved noget om, overfor en person, der er vidende på området, vil det uvægerligt i sidste ende med at bide dem selv i halen.

Og når nogens mangel på viden bliver afsløret, får vi ofte den klassiske standby-replik i hovedet:
“Jam´jeg spillede bare djævlens advokat.”

Men nej,-  de “spillede” ikke.

healing

Hvis nogen, du holder af, starter et projekt som de elsker, skal du ikke lede efter alle mulige grunde til, hvorfor det ikke vil fungere.

Du skal overvælde dem med grunde til, HVORFOR DET VIL.

Og her er nøglen: Hvis ideen ikke virker, er det også fint. Så er det prøvet.
Afgørende for spillet i livet er: —- At handle!
Vi kan ikke kontrollere resultaterne, men vi kan altid handle – gøre noget.

Så tilskynd dem til at fortsætte med at prøve – så skal resultaterne nok komme!

Djævelen har ikke brug for flere advokater.

Han hygger sig og har det fint.
Men, hvis du oplever nedenstående, så skal du være på vagt.

Toneleje.
Måden ting bliver sagt på, er nøglen.
De faktiske ord kan være logiske, men hvis tonen er nedladende, eller du føler dig ”mystificeret” af, hvordan de interagerer med dig, skal det røde flag hejses.

Hvad er Hensigten?
Er personens kommentarer produktive og nyttige? Eller søger de at underminere, kue eller miskreditere dig? Hvis det sidste er sidstnævnte, SMUT!

Bevidsthed om magt.
Er ”Djævlen” bevidst i sin magtbrynde?
“Når et magthierarki har fået lov til at udvikle sig, er det utroligt svært for den mindre magtfulde at blive hørt og taget hensyn til”

Men ”Djævlens” hensigt kan være endnu værre.
Den forsøger at eliminere andres virkelighed ved at påtvinge dem en modsatrettet, egen mening.

Det er det, der kaldes ”Gaslighting.”
Det kan du læse mere om her:

Har du ”set” din Gaslighter?

Et godt vink til dig, der ikke er ude på at kanøfle andre, men måske blot har brug for lidt mere viden:

”Kan du forklare det en gang til. Jeg er ikke sikker på, at jeg  helt har forstået hvad du mener.”

Sagt venligt, stille og roligt.

Når du viser sårbarhed og ikke er bange for at synes ”fatsvag”, så lærer du noget. Du bliver mere bevidst og ikke mindst klogere.

Og tro mig – Du vil blive en Helt i andres øjne – netop fordi du turde spørge og vise interesse.  

Sandsynligvis vil det vise sig, at de andre også har brug for, at få tingene forklaret en gang til. —- Du er blevet deres inspirator.

Eller du kan udtrykke det således:

Åh! — Jeg spiller lige Djævelens Advokat, fordi jeg ikke helt fatter dine argumenter. Kan du ikke forklare det én gang til?

Det udviser et stærkt og respektgivende lederskab.

 

DEL GERNE DETTE INDLÆG

JPL

Joyful, Peaceful and Light Indre glæde, fredfyldthed og en følelse af lethed. Når man tuner

Læs mere »

Brug for hjælp til at komme videre?

Tilmeld dig Nyhedsbrevet og få min Guide Forstå hvorfor du stadig sidder fast!