Nu nærmer vi os snart den søde tid –
hvor jeg altid får mega travlt.

Familien og juletraumerne.

Det vælter ind i Ekman butikken med mennesker som har minder om julen som enten er ulykkelige, vrede, forurettede eller ensomme.

Hvordan er vi som familie, når vi er sammen?
Vi vælger ikke vores familie, hedder det gode gamle udtryk, men vi vælger selv vores venner.
Sådan er det ikke altid med familien.
Den hænger vi sgu ligesom på.

Eller gør vi?

Det hele handler om de familiebriller som vi kigger ud af.

Gider vi familien med  de fordækte temaer som ligger og ulmer og som sjældent bliver studeret nærmere? Har vi de ærlige briller på og ser ud meget klart og tydeligt eller er vi smurt ind i irritation, vrede eller lyserød Candy floss?

Sidder vi sammen i julestuen for traditionens skyld?
Siger vi glædelig jul af pligt og sipper lidt mere af Amaronen for bedre at kunne udholde svigermekanikken?
Har vi været i Matas og grebet den første indpakkede gavepakke med eau de toilette og sæbe med gratis mascara, fordi vi ikke har tid til at købe de gaver, som vi i øvrigt også er helt uenige om hvordan skal åbnes? Skal vi sidde i 6 timer og pakke ud og hvor alle kigger med eller deler vi bare alle gaverne ud med det samme?

Eller har du folk som ikke taler dansk med til juleaften og for at være den høflige vært spørger du din mor om sovsen smager godt – på engelsk selvom de engelsktalende sidder nede i den anden ende af spisebordet.

Jeg kunne lave den længste liste over forskellige juletemaer som er i spil på denne såkaldte hyggelige 24. december.

Jeg ender tit op med at sige til mine klienter, at de skal gå hjem og lave en bidragsliste.
Hvad bidrager du med – til Juleaften?

Også skal de sende den rundt til hele familien?
Her tænker jeg ikke på det praktiske såsom hvem der laver ris a la manden eller hvem som køber mandelgaven? Selvom den kan vi sagtens skændes over også.

Hvilken underholdningsværdi kunne jeg tænke mig at byde ind med?

Er det ikke 2016 – den store Wake Up Call?
Hvad er mit bidrag i verden? At give. Uanset om det er jul eller ej?
Der er vel ingen som skylder os noget?

Eller dukker jeg bare op med tiggerkoppen og forventer der bliver fyldt op igen og igen?

 Juleaften skal vel ikke være den sædvanlige løgnagtighed hvor vi udstiller os selv som kærlige familiemedlemmer og faker os igennem julen.
Enten for børnenes skyld eller de ældre som måske ikke har 15 juleaftener tilbage.

Men denne ene aften, netop Juleaften, hvis ikke den skabes som kærlig, hyggelig og rar – så er det vel bare en hvilken som helst anden aften i familiens skød hvor familietraumerne flyver gennem luften og hvor vi alle holder ud – indtil vi igen kan gå hvert til sit.

 “Mærk efter og stil nogle julekrav til din familie og dig selv med”
siger jeg og bed alle mærke efter og at overveje hvad der skal til for at gøre julen til det, som vi helst skal mindes om.
Nemlig da vi selv var børn og ventede på julemanden og dansede omkring juletræet og tanten som sang for højt og mormor som råbte “pas på stearinlysene!”
Et mindstekrav må stilles, og er det ikke, at den rare og hyggelige jule stemning vægtes.
At vi mindes Jesus barnet i krybben. Krybben som står smukt i vindueskarmen hos mormor med lys og de tre vise mænd som har medbragt deres myrra og røgelse.

Så hvad er dit bidrag til juleaften og den autentiske julestemning i fald, du ønsker at holde jul i familiens skød?
For vi kan jo også bare blive væk eller lade være med at holde jul sammen og fastholde vores stædige principper.

Så kunne vi jo resten af året – de andre 364 dage forsøge at “rydde lidt op ” i os selv.
For hinandens skyld og for julefredens skyld.
Til næste år! – Amen

Hohohohoho – Hohohoho

Glædelig jul når den tid kommer – bare jeg ikke har trådt i julespinaten?