Kan du glæde dig på andres vegne?
Eller bor der et lille Creep inden i dig?
Pines du i hemmelighed over andre menneskers succes?
Misundelse er en grim ting – sådan har vi nok hørt det blive fortalt en gang.
Man kan næsten høre det i skolegården:
”Er du misundelig?”
Du skal ikke miste modet – det er helt almindeligt – og du kan endda dreje din misundelse til noget positivt.
Din misundelse er et vigtigt praj til dig.
Den prøver at tale til dig.
Misundelsen er et pejleapparat til at blive klar over, hvad du har lyst til, og hvordan du kan bruge dine talenter.
Nogle mennesker tror, at de skal efterlade et eller andet kæmpe efter mægle på gravstenen.
Og de prøver hele tiden at leve det, som flokken belønner dem for. At please dens klapsalver.
At leve et passioneret liv findes ikke i hvor meget du har brug for at vise omverdenen, at du kan.
Det findes i at gøre det, som gør dig glad.
At leve og inspirere fra hjertet og ikke fra egoet som skal gøre sig selv dygtig hele tiden, overfor flokken.
Misundelse bor i et lukket hjertet. Det vil være svært at finde glæden i sit liv overhovedet,
når hjertet er lukket.
Misundelse kan opstå i mange sammenhænge og er et miks af følelser hvor dét at være ked af det, er den kraftigste.
Vreden bruger vi til at slippe væk fra ked af det heden. Sorgen og savnet af det, vi længes efter, gør ondt i kroppen, misundelse er en grim ting, det er vi garanteret opvokset med, så ofte nedgraver vi den, i vores hemmelige mørkekammer og så pines vi al hemmelighed.
Alt imens laver vi skumle planer for at undgå at blive opdaget i misundelsen.
Hvad savner du i dit liv?
Er det anerkendelsen fra andre eller er det glæden ved at gøre det, som du er god til og som du kan lide at lave.
Sådan vender du misundelsen til noget positivt.
Når du mærker den forbudte følelse, så byd den velkommen.
Lyt til din misundelse, og gør den konstruktiv.
Vær nysgerrig: Hvad savner du? Hvad har du gjort for lidt af? Hvilken følelse vil du gerne opnå ved at gøre det samme som den, du misunder? Og er du realistisk i din fortolkning af det, som du misunder?
Mangler du nogle forudsætninger for at kunne opnå det samme som den, du misunder? Måske skal du tage nogle kurser eller lære noget nyt for at kunne gøre det samme. Og vil du egentlig det samme?
Det tror jeg faktisk ikke. I de fleste tilfælde ser vi først op til nogle mennesker for at blive bevidste om hvad vi selv vil. Når vi ikke får gjort noget ved den bevidsthed og vi ikke rykker på det, starter misundelsen med at vokse.
Giv slip og tillad dig selv at blive lidt ked af det.
Sæt dig et andet mål. Nogle gange skal vi kill our little darlings og rykke videre til det, som føles mere som det, som er i overensstemmelse med den, vi er. Kan vi ikke mærke hvem vi er, ligger der nok et traume gemt og hver gang vi når ind til det traume, lukker vores ego i og flygter væk fra situationen.
Flugt eller at undgå visse personer, som blot er et spejl på det, som vi mangler i livet, er ikke en løsning på det glædesfyldte liv.
Hvis du har mistet en god ven eller en anden relation på grund af din misundelse, så giv relationen en ny chance ved at tale åbent om misundelsen. Jeg tror ikke, at der er et menneske, som ikke har mærket til misundelse engang. Det er blot vores egne uopfyldte behov.
Og jo mere modstand vi har på denne følelse, jo mere er der nok om snakken.
Vi er vores egen værste fjende.
Misundelse er det modsatte af kærlighed, mens kærlighed fejrer et andet menneskes succes, ødelægger misundelse alt omkring sig, for egen vindings skyld.
Hvis du vil arbejde med dit hjerte og din misundelse så ring til mig.
Det er så hårdt at være med den følelse og absolut ikke ufarlig.
Det er som regel en ret stor ubearbejdet sorg som skal heles.
Et åbent hjerte er trods alt et raskere hjerte og kan altid glæde sig oprigtigt på de andres vegne.
Og ikke længere leve med den falske glæde på andres vegne.
Så lever vi i fred med os selv.