Er du forsvarsberedt? Går du unødvendigt i defensiven?
Lidt for meget end hvad godt er?
Føler du nogle gange, at du går i forsvarsposition, selv når det ikke er nødvendigt? Måske endda mere end hvad der egentlig er godt for dig? At gå i defensiven er en naturlig reaktion, når vi føler os truet eller kritiseret.
Men når denne reaktion bliver en fast del af vores adfærd, kan det skade vores relationer og personlige vækst.
Så vi skal spørge os selv:
– Bliver jeg egentlig kritiseret nu?
– Tager jeg ting alt for personligt?
– Er jeg måske lidt for rigid nu?
– Kunne jeg måske lære noget om mig selv lige nu?
Lad os dykke ned i, hvorfor vi bliver defensive, og hvordan vi kan beskytte os selv – uden at gå i defensiven.
Hvad vil det sige at gå i defensiven?
At gå i forsvarsposition er en utilpasset forsvarsmekanisme, der aktiveres, når vi modtager feedback, som vi opfatter som kritisk. Det er en overvældende trang til at beskytte os selv, når vi føler os såret, skamfulde, triste eller vrede.
I stedet for at være åbne over for feedback, reagerer vi defensivt, hvilket kan betyde, at vi går til angreb, benægter kritikken eller kommer med undskyldninger.
Ordsalat er især narcissisters metode for at undgå at skulle kigge indad.
Hvorfor går vi i defensiven?
Forsvarsreaktioner har ofte rod i vores barndomserfaringer. Måske har du oplevet en barsk forældrestil, misbrug eller omsorgssvigt. Disse tidlige oplevelser kan skabe en følelse af lavt selvværd og et behov for at beskytte dig selv mod yderligere krænkelser. Mobning, afvisning fra jævnaldrende eller narcissistisk misbrug i romantiske forhold kan også bidrage til en defensiv adfærd.
Forståelse af afvisningsfølsomhed
Når vi går i defensiven, forsøger vi at undgå noget, der føles som et angreb på vores intelligens, karakter, livsstil eller beslutninger. Vi kan nægte den feedback, vi modtager, impulsivt begrunde vores beslutninger eller komme med undskyldninger. Dette medfører, at vi går glip af værdifuld information, der kan bruges til selvrefleksion og personlig udvikling.
Tegn på, at du går i defensiven
Er du usikker på, om du reagerer defensivt? Her er nogle tegn:
- Du lytter ikke til den anden person.
- Du afslutter samtalen eller går væk.
- Du lægger røret på eller smækker med døren.
- Du kommer med undskyldninger eller giver den anden skylden.
- Du retfærdiggør dine handlinger eller bringer tidligere fejl fra den anden person op. Alt for at undgå at kigge indad.
Årsager til forsvarsberedthed.
- Temperament: Vores medfødte temperament kan gøre os mere følsomme over for kritik.
- Indlært adfærd: Vi kan have lært forsvarsposition fra forældre, mentorer eller jævnaldrende.
- Social kontekst: Livserfaringer og sociale relationer kan forme vores defensive reaktioner.
Hvordan kan du forsvare dig selv uden at gå i defensiven?
- Anerkend dine følelser: Vær bevidst om, hvornår du føler dig truet eller såret.
- Lyt aktivt: Prøv at forstå den andens perspektiv, før du reagerer.
- Tag en pause: Giv dig selv tid til at reflektere, før du svarer.
- Øv selvhævdelse: Udtryk dine tanker og følelser roligt og klart. Spørg ind til hvad andre har brug fro fra dig i stedet. Det giver styrke.
- Fokus på læring: Se feedback som en mulighed for vækst, ikke som en trussel. Giv slip på dine rigide mønstre.
- At undgå at sige undskyld og derved ikke tage ansvar.
Konklusion
Mens forsvarsberedthed kan give kortsigtet lindring, resulterer det ofte i langsigtede negative konsekvenser for vores relationer og velvære. Ved at forstå årsagerne til vores defensive adfærd og arbejde på at reagere mere konstruktivt, kan vi forbedre vores relationer og personlige udvikling. Øvelse og selvbevidsthed er nøglen til at bryde cyklussen af defensiv adfærd og blive mere åben for feedback og forandring. Og du lærer noget hele tiden om dig selv! Husk – det handler ikke om de andre. Det handler om DIG.
