Jeg vil have en mint grøn vandkande.
Jeg ser den for mig.

Uden egentlig at se den sådan rigtig.

Jeg ser hvordan den pryder min have.
Den står blandt alle lavendlerne.

Jeg går i Netto.

Der står en zink vandkande – men den er ikke mint grøn.
Også er den ikke sådan gammel og antik.

Googler og ser prisen på de forskellige grønne vandkander.

Ikke helt farven – men de går an.

Til gengæld er prisen helt i top.

For filan da osse.

Skal det koste så meget for en vandkande?

Glemmer det!

Men går i Merlin i stedet.

“Jeg vil gerne se på en vand kande tak!”

Det er weekend.

Er i sommerhus.
Michael ringer.
“Gir du vin?”

“Ja kommer du?”

Vi hygger og næste dag kører vi rundt i Hornbæk.
Jeg mærker mit lille niv i solar plexus og siger.

“Michael vi skal lige forbi et lille Loppis som ligger i Saunte.”

Kører ind og ser den.

Den er fuldstændig mintgrøn!
Er den ikke bare cute!

Løber over og tager den.
Springer ind i butikken og spørger damen:

Hvad koster den?

“Hvor er det sjovt! ” Svarer hun

“En dame kom ind med den for 10 min. siden.”

“Hvad skal du have for den?”

“Giv mig 100!”

“What” siger jeg

“Seriøst?”

“Ja ja det er fint.”

Lige ved siden af mig står en kasse med med gamle video film.

Hvem ligger øverst?

Merlin! – Sværdet i Stenen!

Jeg har ståpels ud over hele kroppen!

“Michael…. jeg giver mere vin!”

“Vi skal hjem og vande al magien i haven!”