Min narcissistiske kæreste har måske også andre træk?

Kan Borderline og Narcissisme Forveksles?

Ja, især i disse tider, hvor forståelsen af psykologiske træk kan være kompleks. Alle mennesker har narcissistiske træk i varierende grad, men når man scorer højt på spektret, kan det være sværere at håndtere og behandles forskelligt.

Jeg vil gerne præcisere, at jeg ikke skriver for at diagnostisere, (da jeg ikke er psykiater), men derimod skriver for at oplyse, at man kan komme til at forveksle.  Der er en tendens til, at vi hurtigt mærker begreber som “narcissisme” på situationer, der ikke nødvendigvis passer. For eksempel kan nogle symptomer på ADHD,  Asperger og andre tilstande også fejltolkes som narcissisme.

Borderline personlighedsforstyrrelse (BPD):

  • BPD er kendetegnet ved intense følelsesmæssige udsving, en usikker selvopfattelse og problemer med at opretholde stabile forhold. Mennesker med BPD oplever ofte intens frygt for at blive forladt og kan have ustabile eller ekstreme reaktioner på interpersonelle konflikter.
  • De primære symptomer inkluderer impulsivitet, selvskadende adfærd, intense følelsesmæssige udsving og en ofte forvrænget selvopfattelse.
  • Behandlingen er ofte terapi-baseret, især dialektisk adfærdsterapi (DBT), som har evidensbaseret støtte.

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse (NPD):

  • NPD er karakteriseret ved en grandios selvopfattelse, behovet for beundring og en mangel på empati for andre. Mennesker med NPD har ofte en følelse af at være overlegne og har svært ved at forbinde sig med andres følelser.
  • Symptomer inkluderer et overdrevet behov for beundring, en følelse af at være berettiget til særbehandling og en manglende evne til at forstå eller anerkende andres følelser.
  • Behandlingen kan inkludere kognitiv adfærdsterapi (CBT) og psykodynamisk terapi, men behandling kan være svær, da personer med NPD sjældent erkender, at de har et problem.

Ligheder og forskelle:

  • Ligheder: Begge lidelser falder under Cluster B i DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders), der er præget af dramatiske, emotionelle eller impulsive mønstre. Begge lidelser kan medføre problematiske interpersonelle relationer og udfordringer i social funktion.
  • Forskelle: Hovedforskellen er, at BPD primært handler om frygt for afvisning og følelsesmæssige udsving, mens NPD handler om et behov for beundring og en grandios selvopfattelse. Personer med BPD kan have et meget lavt selvværd, mens personer med NPD ofte har et forvrænget og overdreven positivt billede af sig selv.

I begge tilfælde er det vigtigt, at en professionel psykiater vurderer og stiller diagnosen. Diagnoserne bør baseres på en grundig klinisk vurdering og udelukkelse af andre mulige lidelser.

Hvad er Borderline og Narcissisme?

BPD er kendetegnet ved intens frygt for afvisning, ustabile forhold, skiftende selvbillede og hyppige humørændringer. Personer med BPD kan være impulsive og opleve episoder af vrede, angst eller depression. De har ofte svært ved at regulere deres følelser og kan opleve dissociation, hvor de føler sig adskilt fra deres egne tanker og følelser.

NPD derimod er præget af en oppustet selvfølelse, et behov for beundring og en mangel på empati. Personer med NPD ser sig selv som specielle og kan ofte udnytte andre for at opnå deres egne mål. Bag denne facade ligger ofte et dårligt selvværd, som de forsøger at kompensere for gennem deres grandiose adfærd. 

Hvorfor Forveksles de Ofte?

Både Borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) og Narcissistisk personlighedsforstyrrelse (NPD) involverer dramatisk og til tider uforudsigelig adfærd, og begge lidelser kan være forbundet med lavt selvværd. Det betyder, at symptomerne kan virke ens for udenforstående. Derudover kan nogle personer med BPD udvise narcissistiske træk, (det kan du også komme til uden at have BDP) selvom de ikke opfylder kriterierne for NPD.

Forskning viser, at op til 40% af personer med BPD også kan have narcissistiske træk, eller i nogle tilfælde endda opfylde kriterierne for NPD. Det er dog vigtigt at huske, at disse træk ikke nødvendigvis betyder, at en person har begge diagnoser. Det kræver en grundig professionel vurdering at skelne mellem de to lidelser.

Udtrykket “borderline narcissist” bliver ofte brugt uformelt til at beskrive personer, der udviser træk fra både BPD og NPD, men det er ikke en officiel diagnose. Denne betegnelse kan skabe forvirring, da grænsen mellem lidelserne i nogle tilfælde kan være svær at skelne, og diagnosen bør altid stilles af en kvalificeret fagperson.

Husk, at både BPD og NPD er komplekse lidelser, som kræver en præcis og professionel vurdering for at sikre den rette behandling.

Skjult Narcissisme og Borderline

En særlig type narcissisme, kaldet skjult eller sårbar narcissisme, kan nogle gange være svær at adskille fra borderline personlighedsforstyrrelse (BPD). Skjulte narcissister kan udvise tegn på sårbarhed, lavt selvværd og intense emotionelle reaktioner, som ofte forveksles med symptomerne på BPD. Deres hypersensitivitet og tendens til at føle sig afvist kan også minde om det mønster, man ser hos personer med BPD.

Selvom begge typer kan fremstå som sårbare og afhængige, er de grundlæggende dynamikker forskellige. Skjulte narcissister bruger ofte deres sårbarhed som en strategi for at få opmærksomhed og bekræftelse fra andre. På den anden side reagerer personer med BPD typisk på en reel frygt for afvisning og isolation, hvilket kan føre til intense følelsesmæssige udsving og ustabile relationer.

Denne forskel gør det ekstra vigtigt at være omhyggelig i diagnosticeringen. At skelne mellem skjult narcissisme og BPD er nødvendigt for at sikre, at personer får den rette behandling og støtte.

De Væsentlige Forskelle

Selvom der er overlappende symptomer mellem Borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) og Narcissistisk personlighedsforstyrrelse (NPD), er der markante forskelle mellem de to lidelser. En nøgleforskel ligger i, hvordan personer med de to lidelser håndterer deres følelser:

  • BPD: Følelserne er ofte intense og overvældende. Vreden rettes ofte indad, og der er en vedvarende frygt for afvisning. Personer med BPD kan føle, at det er deres egen skyld, når noget går galt.

  • NPD: Selvom personer med NPD kan have lav empati eller ingen empati overhovedet, er de meget opmærksomme på andres tanker og følelser, men kun for at kunne udnytte dem. Deres vrede og frustration rettes oftere udad, og det er som regel altid de andres skyld.

En anden væsentlig forskel er, hvordan disse lidelser påvirker relationer. Personer med BPD kan skifte mellem idealisering og devaluering af andre, mens personer med NPD ofte manipulerer og udnytter andre for at opfylde deres egne behov.

Behandling og Forståelse
Det er vigtigt at forstå, at begge lidelser kan behandles, men de kræver forskellige tilgange. Personer med BPD kan have stor gavn af terapiformer som dialektisk adfærdsterapi (DBT), som hjælper med at regulere følelser. For personer med NPD kan behandlingen være mere udfordrende, da de ofte mangler indsigt i deres adfærd. Her er det afgørende at finde en psykiater, der kan skabe tillid og arbejde med de dybereliggende problemer bag narcissismen.

Afsluttende Tanker

Selvom BPD og NPD kan virke ens på overfladen, er det vigtigt at kende forskellene for at kunne tilbyde den rette støtte og behandling. Forveksling af lidelserne kan føre til misforståelser, men med den rette oplysning og indsigt er det muligt at hjælpe dem, der lever med disse udfordringer, til et bedre liv.

Det er dog vigtigt at understrege, at kun en professionel inden for psykiatrien kan stille en præcis diagnose. Hvis du eller nogen, du kender, oplever symptomer, der kan tyde på enten BPD eller NPD, anbefales det at søge hjælp hos en psykiater. Kun gennem korrekt diagnosticering kan den rette behandling igangsættes.

Jeg hjælper dig som måske har lidt for meget empati og som får smidt dig selv under bussen igen og igen.

Kilde: Sam Vaknin

Hvad Kan Pårørende Gøre?

At være pårørende til en person med borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) eller narcissistisk personlighedsforstyrrelse (NPD) kan være en udfordrende og følelsesmæssigt drænende oplevelse. Det er vigtigt at tage hånd om sin egen trivsel samtidig med, at man forsøger at støtte den, der er ramt. Her er nogle råd til pårørende:

  1. Søg viden: Forstå de grundlæggende karakteristika ved BPD og NPD. Jo mere du ved om lidelserne, jo bedre er du rustet til at håndtere udfordringerne.

  2. Sæt grænser: Personer med BPD eller NPD kan have svært ved at respektere grænser, hvilket kan være udmattende for deres nærmeste. Det er vigtigt at sætte klare, sunde grænser og holde fast i dem. (Og nogle gange er det alt for ødelæggende at blive ved med at forsøge at hjælpe)

  3. Vær støttende uden at tage ansvar: Vis omsorg og forståelse, men undgå at tage ansvaret for deres handlinger eller følelser. Dette kan hjælpe dem med at udvikle større selvindsigt og ansvarlighed.
    (Det er ikke altid tilfældet at en med en diagnose synes, at du er støttende nok!)

  4. Opfordr til behandling: Støt personen i at opsøge professionel hjælp. Psykiatri og eventuel medicinsk behandling er afgørende for at håndtere symptomer og forbedre livskvaliteten.

  5. Pas på dig selv: At tage sig af en person med en personlighedsforstyrrelse kan være belastende. Sørg for at prioritere din egen mentale sundhed og søg støtte fra venner, familie eller professionelle, hvis nødvendigt.

  6. Undgå at tage det personligt: Personer med BPD eller NPD kan opføre sig på måder, der føles sårende. Husk, at deres adfærd ofte skyldes deres egne indre kampe og ikke nødvendigvis er rettet mod dig personligt. (Hvis du tager ting for personligt, skal du undersøge om du selv har traumer?)

  7. Overvej terapi til dig selv: Som pårørende kan det være nyttigt at tale med en terapeut om dine oplevelser og få redskaber til at navigere i relationen.

  8. Vær tålmodig: Forandringer tager tid, især når det handler om personlighedsforstyrrelser. Vær realistisk omkring, hvad du kan forvente, og fejrer små fremskridt undervejs. (Vær også realistisk! Vi kan følge hesten til truget, men vi kan ikke tvinge hesten til at drikke!)

At skabe balance mellem støtte og egenomsorg er afgørende for både dig og den person, du holder af. Husk, at korrekt diagnosticering og behandling kun kan gives af psykiatere.  
Pas på dig selv!

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Brug for hjælp til at komme videre?

Tilmeld dig Nyhedsbrevet og få min Guide Forstå hvorfor du stadig sidder fast!