Når dem fra himlen vil i kontakt med os.

free-forgive1_611x180

 

Dette er blot en historie som ikke engang jeg forstår?

Jeg skal heller ikke forstå den, blot videregive den.

Jeg stod på Krop, Sind og Ånd messen for et par år siden, i  Soul Body Fusion Regi
med min skønne lege kammerat Birgitte Meinert.
Vi havde travlt med at tale om Jonette Crowley og Soul Body Fusion.

Lige pludselig kom en meget smuk kvinde hen til mig og så ret forpint ud, selvom hun prøvede at skjule det godt.

Hun spurgte mig om hvor man kunne tale med afdøde?
Jeg henviste hende til de forskellige stader hvor Clairvoyante og Klarsyns folket holdt til.

Hun takkede og gik.

Jeg havde derefter hele tiden en mærkelig fornemmelse i kroppen?

En uforklarlig rastløshed?

Jeg sagde til Birgitte, at jeg trængte til en kop kaffe.

Men rastløsheden fortsatte og jeg kunne ikke placere den?
Birgitte og jeg gik op og holdt vores foredrag.
Da jeg kom tilbage til vores stadeplads stod kvinden fra før der igen.
Hun så virkelig grædefærdig ud og lignede en som any time ville bryde sammen.
Jeg smilede til hende og spurgte om hun fandt det som hun søgte, men nej – noget havde hevet i hende.

Pludselig hører jeg en stemme inden i mig.

“Det er hende jeg skal tale med.” sagde stemmen.

Jeg spurgte kvinden om hun ikke ville have en Soul Body Fusion?

Hun svarede lettere betuttet :” ja tak!”

Vi satte os overfor hinanden og pludselig begyndte en anden stemme at overtage mig.

Jeg måtte overgive mig og begyndte bare at tale uden at kunne styre de ord som lå på tungen?

Jeg blev vist nogle billeder og kvinden overfor mig græd som pisket.

Hun sagde:  “Det er min mor og hun døde for en uge siden.”

Jeg fortalte en masse ting som selvfølgelig for mig var uforstående, men tydelige og klare for den søde kvinde. Ud af det blå siger jeg: “det er ok , det der med Zoologisk have!!”

Kvinden udbryder et:” Gud..det der har jeg aldrig fortalt nogen!”

Så sagde stemmen inde i mig, højt :

“Så ved du at jeg er hos dig!”

Hold da op en en oplevelse for mig også!

At se kvindens forpinte ansigt forvandle sig til fred, glæde og en følelse af velsignelse.

Hun takkede og spurgte hvor meget hun skyldte, jeg svarede blot:
“It was meant to be. Himlen bankede på!”

 

Har vi ikke bare et vidunderligt liv!

knus Betina