Narcissismens onde intention

Narcissisten føler sig værdiløs uden narcissistisk forsyning.

Og du er så sød at donere, investere, fylde Narc-tanken op hver eneste dag.
Hvad gør man ikke for at opnå at blive elsket – også selvom du måske godt ved, at noget føles forkert.

Det pudsige er nemlig, at mange klienter giver udtryk for, at de godt vidste, at noget var galt.
Men de var gode til at bagatellisere det væk.
Oftest for at undgå ballade eller konflikter.

Uden mad og drikke duer helten ikke.

DU er deres HELT, sålænge du fortsætter med at servere for dem.
Men ofte fører det til, at de altid ønsker mere.

De anerkender dig som deres bedste  Helt for din service, men kan du se, hvad der sker?
Du ender med at føle dig utilstrækkelig, fordi det aldrig synes at være godt nok. Hvis du stopper med at servere, mister du din heltestatus og den ros og anerkendelse, der følger med rollen som en andens tjener.

Mange har svært ved at slippe rollen som Redder, fordi de frygter, at de ikke vil vide, hvem de er, hvis de ikke længere er “samfundets tjener.” 
Det er den eneste måde de føler, at de er noget ved musikken.

 

Perpendiklen i narcissistens liv symboliserer deres uafbrudte behov for narcissistisk forsyning—beundring, opmærksomhed og anerkendelse, der genopretter og opretholder deres selvværd og selvtillid. Alt dette er ”sygdommen” i narcissistisk adfærd.

Denne forsyning fungerer som en form for afhængighed, der konstant kræves for at holde Perpendiklen i bevægelse. Narcissisten er afhængig af ekstern validering for at regulere deres selvbillede og følelsesmæssige tilstand.

Derudover påvirker narcissistens sadistiske og kompromisløse superego tre væsentlige aspekter af deres personlighed:

Deres følelse af selvværd og værdighed, som er dybt forankret i overbevisningen om, at de fortjener og er mere berettigede til kærlighed, medfølelse, omsorg og empati, uanset deres handlinger eller præstationer.

Den måde, hvorpå deres selvbillede konstant afhænger af andres bekræftelse.

Deres evne til at håndtere modgang, afvisning og kritik, som ofte påvirkes af deres overdimensionerede behov for konstant beundring.

Dette sadistiske overjeg skaber en indre konflikt, hvor narcissistens følelse af værd og behov for eksterne validering ofte står i kontrast til deres indre krav og forventninger. 

Har du nogensinde mødt en person med narcissistiske træk, der ikke havde høje forventninger?

Har du oplevet en, der ikke blev dybt skuffet over, at du kun havde medbragt lasagne til buffeten?

Når du står over for en sådan skuffelse, er det, som om du skal kompensere ved at servere hummer både til morgenmad og middag.

Den ondskabsfulde handling ligger i, at det er helt bevidst.
De ved, at de kan få dig til at diske op med gourmetmad hver gang, ved enten at kritisere dig, ghoste dig nådesløst  eller servere en blanding af nedsablende og nedgørende kommentarer.

Velbekomme, siger jeg bare!

Du kan gøre to ting for at få fred:

  1. Gå ned til din fiskepusher og køb den største hummer og husk Champagnen!
  2. Du kan forlade din forkælede og berettigede teenager med den vuns!

    Begge giver fred.

    Nr.1 er dog kun for en kort stund. Teenageren er KRÆVENDE og skal have mere mad om lidt igen!

    Hvis du vil lære mere om narcissisme og ikke mindst om DIG som tiltrækker disse mennesker, så kan du se mere om mine kurser og workshops.

    Se mere her:

    Kærligst Betina

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Brug for hjælp til at komme videre?

Tilmeld dig Nyhedsbrevet og få min Guide Forstå hvorfor du stadig sidder fast!