Narcissister er fænomenale til at vende ting om og få dig til at tro, at du er “idiot”. 2. del

Jeg får lyst til at skrive lidt mere om disse udfordringer som opleves hvis man lever i et narcissistisk forhold.

Hvis det endnu ikke er gået op for dig, at både mænd og kvinder kan være narcissister. omtaler jeg for nemheds skyld den mandlige narcissist i dette indlæg.

Det er aldrig Narcissistens skyld.

Når du giver udtryk for, at han har gjort dig fortræd, starter “Gamet” og det går ud på, at han trækker sig væk og vil have dig til at tro, at du har brug for ham. Han vil skabe et afhængighedsforhold til ham.
Du skal blive afhængig af ham.
Det kan se sådan ud:
Han forsvinder periodisk ud af dit liv.

Han vil have dig til at mærke, hvordan livet uden ham føles. Han vil have dig til at tro, at du virkelig har brug for ham. Han vil have dig til at SAVNE ham inderligt.
Når han vender tilbage vil du sansynligvis blive plejet og mærke en form for kærlighed fra ham. Nogle benytter sig af sex eller gaver. Måske bliver du overøset med omsorg og forkælelse.
Du vil få afløb for den smerte du har siddet i, mens han var væk fra dig.  
Du får en form for “lettelsens-udløsning” og forbinder denne følelse med kærlighed.  
Du vil tænke, at du ikke kan leve uden din Narcissist. Selvom du godt kan finde vrede i dig selv, vil hans tilbagevenden alligevel føles som en brandslukker, men glem ikke at han startede branden til at starte med.
Han sætter ild til dig, men slukker den igen som den store Redder. 
At nedbryde dig – blot for at opbygge dig igen er hans “Game”
Narcissister skader folk så meget, at de får dig til at tro, at de er den eneste, der kan elske dig.

Du hører måske disse ord: “Ingen elsker dig så meget som jeg gør.” Og du vil muligvis også selv tro, at ingen kan elske ham, så meget som du elsker. Især når han er så nedrig overfor dig.
Så må du da elske ham……alt for meget!

Men dybt inde i den kærlighed findes også en svær lidelse og smerte. For det er ikke ægte kærlighed.

Narcissister går i kamp total ammunitionsklar.
Når du kæmper med en narcissist, vil du aldrig vinde.

(- med mindre du har været i terapi hos mig, blink blink og forstå, at intentionen er at bryde fri, ikke at for bekæmpe, vinde via oprejsning og derved lege med ilden)

Læs her fra andre som er sluppet fri af Narcissistens klør.

Kampen kører dig ud i så mange hjørner, at du til sidst bare bliver træt af at prøve at stå op for dig selv. Det kan endda komme til et punkt, hvor du ikke engang ved, hvad det er, du kæmper for længere.
Narcissister går i dialogkamp med et simpelt mål om helt at lukke dig ned.
De trives med at vinde, selvom det er en dum kamp.
De tager kampen til den bitre ende kun for at vide, at de vandt, selvom det betyder at skade forholdet, etc, end nogensinde at indrømme et nederlag.
De taber ikke.
Og de vælger enhver kamp til.

 De elsker at høre sig selv tale 
En samtale med dem er ikke en tovejskommunikation.
Det er bare dig, der lytter til, hvad de siger. Hvis det er et telefonopkald, kan du næsten lægge telefonen ned og gå væk, også komme tilbage, og de taler sandsynligvis stadig.
Narcissister elsker mennesker, der lytter, fordi alt, hvad de virkelig vil tale om, er sig selv. 

Husk nu som altid; – Intet er sort/hvidt.
Der vil altid være ting som ikke stemmer med det som står skrevet.
Især skal man huske sig selv på, at man som offer af narcisist ofte vil prøve at bortforklare, forsvare eller bagatellisere sin narcissist kæreste.
Det kalder jeg for selvbedrag. Og det er en del af terapien.
At komme sine selvbedrag til livs.

Nu vil jeg beskrive endnu en dybt tarvelig adfærd i dem.

De ødelægger glade øjeblikke.

Især når du har glædet dig og fortjener at blive fejret.  Det kan være, at du har bestået en eksamen, du har måske jubilæum. En præstation af en slags. Du skal måske til en fest med nogle veninder. Eller helligdage, såsom julen eller påske. Læs evt. her om

Narcissist-nissen

De kan ødelægge hver eneste gode dag, du måtte have, for det handler pludselig ikke om dem.  De kan med vilje opfinde en konflikt. De forsøger målrettet at få andre  i dårligt  humør.
Og bagefter  bebrejder de dig for dit dårlige humør.

(Så mange af mine klienter nikker genkendende til dette og drager et lettelsens suk over at forstå sig selv. Endelig forstå de, at det ikke var dem som der var noget i vejen med).

Narcissister kigger konstant efter årsager til at være ulykkelige og utilfredse, og de prøver at bringe alt og alle  ned med sig.

Narcissisten kan finde på at mishandle dig følelsesmæssigt, verbalt undertiden også fysisk.
De presser dig til dit bristepunkt bare for at se, hvor langt de kan gå, inden du bryder sammen.
Følelsesmæssigt misbrug er ikke så let at få øje på. Følelsesmæssigt misbrug kan,  offeret tit ikke engang selv se. Verbal misbrug er noget, som ofre tit over tid bare vænner sig til.
Man er blevet så vant til at blive “svinet til”.
En spydig eller snedig kommentar eller nedgørende bemærkninger, der langsomt kopieres i dit hoved og som på et tidspunkt, overtager dig.  Du begynder måske selv at sige disse ting til den person, som du ser når du kigger dig i spejlet.

AV AV. Så er skaden sket!
Du kan ikke længere huske hvem du selv er.
Og dit værd er lig NUL!

Er du pårørende eller ven til et offer af narcissist, kan det være meget frusterende at se til, at en ven eller familiemedlem langsomt bliver ødelagt. 

Er du offer ved jeg, at dybt inde i dig, findes en viden om, at du godt ved, at du er ved at ødelægge dit liv. 

Fat nu, at din Narcissist ikke kan elske. 

Din Narcissist kan kun nedbryde for at opbygge for at nedbryde etc……………….

FAT DET NU.

Du er guld værd – husk det i stedet. Og du kan få et godt liv igen.

Skriv til mig på betina@betinaekman.dk.

Ring til mig på 61 55 25 58

 

Download min guide:
BRYD FRI herinde på hjemmesiden. Der får du mange flere guldkorn om at bryde fri og få dit liv tilbage.

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Brug for hjælp til at komme videre?

Tilmeld dig Nyhedsbrevet og få min Guide Forstå hvorfor du stadig sidder fast!