Den narcissistiske person fungerer ofte som en „mellemmand‟ i trianguleringen, hvor de enten bevidst eller ubevidst skaber et drama, hvor én person bliver udpeget som syndebukken. Syndebukken bliver ofte den, der bærer al skyld, og som narcissisten angriber, kritiserer eller nedgør, selvom de ofte ikke har nogen reel skyld i situationen. Narcissisten får sin uvidende „medspiller‟ med i dette „kaos‟ af  forvirring.

Dette kan føre til, at syndebukken bliver isoleret og får mindre støtte fra resten af familien, som nu er blevet manipuleret til at tro på narcissistens version af virkeligheden. Narcissisten får det til at fremstå som om, at der er en konflikt eller et problem mellem de andre familiemedlemmer, mens narcissisten faktisk er den, der styrer og kontrollerer situationen bag kulisserne.

Dette skaber en splittelse, hvor de andre familiemedlemmer ofte er usikre på, hvad der virkelig foregår, og hvor de placerer deres loyalitet.

Narcissisten nyder at have kontrol over situationen, da de skaber kaos og forvirring, hvilket gør det lettere for dem at opretholde deres magt og kontrol.

Syndebukken er typisk den, der bliver den udstødte eller den, der lider mest i denne dynamik, da de bliver tynget af både narcissistens angreb og de andre familiemedlemmers manglende og uvidende støtte.

Det er svært for dem at få nogen form for validitet eller anerkendelse for deres følelser eller oplevelser, fordi de konstant bliver trukket ind i en rolle, hvor de er blevet gjort til „den onde‟ eller den, der skal bebrejdes.

Denne form for manipulation kan have langvarige følelsesmæssige konsekvenser for alle involverede, men især for syndebukken, som kan ende med at tvivle på sig selv og sin egen virkelighed. Den narcissistiske person opnår på denne måde kontrol, mens de øvrige familiemedlemmer bliver distraheret og delt, og sandheden forbliver undertrykt.

I et eksempel som dette, hvor stedmor triangulerer mellem ægtemanden og steddatteren, kan dynamikken være meget kompleks og skadelig for både relationerne og familiens funktion.
Her er et muligt scenarie:

Familien:

• Ægtemanden/Patriarken (faderen): Han er far til den voksne datter og gift med en ny kvinde. Min klients stedmor. Denne freds-elskende Patriark også kaldet Kyllingefaderen, er en person, der er dybt engageret i at opretholde et harmonisk hjem og ønsker at undgå enhver form for konflikter.
  Desværre er han blind for manipulationsdynamikken, som hans hustru skaber.

• Stedmor:  Hun har et stærkt behov for kontrol og vil gerne positionere sig som den „rette‟ autoritet Kontrolmama i familien. I denne rolle bruger hun triangulering som en måde at skabe splid mellem ægtemanden og datteren, som hun ser som en trussel.

• Datteren: En voksen kvinde, der har været vidne til sin fars ægteskab med stedmor, føler sig efterhånden udstødt og fejlbedømt med fuld intention  af  stedmor og kyllingefar kykkelikyyyher blot videre, kan vi ikke bare få fred.

• Alt imens den stakkels Hane-far bliver mere og mere syg. Datteren  forsøger at konfrontere sin far og få ham til at forstå, hvad der foregår, men oplever, at hendes far ikke ser manipulationsmønstrene.
  (Og de er også godt skjult)
  Men der er stadig også en stor del af ham som IKKE ønsker at se det! For så skal han jo forholde sig og  handle!

Trianguleringen og benægtelsen:

Stedmor manipulerer aktivt ægtemanden og får ham til at tro, at datteren er den, der skaber problemer i familien. Hun bringer ægtemanden ind i konflikter og giver ham den opfattelse, at datteren er vanskelig, urimelig eller endda uvenlig mod hende. Hun tager ofte episoder ud af en sammenhæng, overdriver småting og får dem til at fremstå som større problemer, end de egentlig er.

For eksempel kan stedmor sige til ægtemanden:
„Jeg føler mig helt overset. Hun virker så ligeglad med mig – hun siger næsten ingenting, undgår mig, og når jeg forsøger at række ud, lukker hun bare i. Det er som om, hun slet ikke vil forsøge. Jeg ved ikke, hvordan vi nogensinde skal få det til at fungere, når jeg føler, jeg står alene med det.‟

Denne version af begivenhederne bliver ikke sat i perspektiv, og ægtemanden ser ikke, at datterens forvirrede og distancerede adfærd måske handler om, at hun selv føler sig usikker, forvirret og måske tidligere tilsidesat eller overhørt. Det kan være, hun nu “går på æggeskaller” i relationen, fordi hun ikke ved, hvad der forventes af hende – eller hvordan hun skal være i nærheden af stedmoren, uden at gøre noget forkert.

Når steddatteren forsøger at banke virkeligheden og sandheden ind i sin far, siger hun noget som: „Lad os få en fælles familietråd, hvor vi kan være åbne og transparente. Så kan vi alle skrive, hvad vi mener, og få det ud af systemet.‟ Hendes ønske er at få hele familien til at kommunikere på en åben og ærlig måde, men stedmor nægter at være en del af det. Hun forlader tråden og nægter at skabe gennemsigtighed i kommunikationen. Dette er en klar indikator på, at hun ikke ønsker, at sandheden kommer frem. For så bliver hun afsløret i at have manipuleret og trianguleret dem alle sammen. 

Datteren bliver frustreret og konfronterer sin far: „Far, hvorfor kan du ikke se, at hun triangulerer? Du må stå ved mig og forstå, at det ikke er mig, der skaber problemerne. Det er hende, der manipulerer dig imod mig.‟ Men den stakkels meget trætte farmand, som har svært ved at se, hvad der sker, fastholder, at han ikke ser noget galt. Han siger: „Jeg forstår, hvad du siger, men din stedmor har ret til sine følelser og sine meninger. Jeg tror ikke, du ser hele billedet.‟
 Det er ligefør at man river håret af hovedet, ikke?

Hovedemuliggøren (faderen):

I denne situation fungerer faderen  som hovedemuliggøren. Han nægter at se de manipulerende mønstre og ønsker at opretholde freden i familien ved at ignorere eller bagatellisere de advarsler, som datteren giver ham. Han insisterer på, at stedmor har ret til at have sine egne meninger og følelser om datteren, hvilket undergraver datterens oplevelser og får hende til at føle sig endnu mere isoleret. Og totalt ligegyldig og uelsket!

Som en del af løsningen foreslås det, at familien går i terapi, men faderen er stadig meget optaget af at undgå konflikter. Han insisterer på, at datteren og stedmor skal finde en måde at komme overens på uden at konfrontere de underliggende problemer. I dette tilfælde kan terapi, der kun adresserer de overfladiske problemer, ikke være tilstrækkelig, fordi de dybereliggende manipulationsmønstre og benægtelse ikke bliver udfordret – og  ikke mindst bliver de set af alle de andre familiemedlemmer som selvfølgelig vil begynde at lugte lunten.

Dette eksempel viser, hvordan triangulering og benægtelse kan skabe kaos i familier, hvor en narcissistisk person (stedmor) spiller på konflikterne og får ægtemanden til at ignorere de virkelige problemer, der findes. Det bliver svært for datteren at få sin far til at forstå hendes perspektiv, og hun bliver efterladt med en følelse af isolation og afvisning. Hvad kan hun gøre andet end at „makke ret‟ for at ikke at miste sin far.

1. Manglende anerkendelse af sandheden: For syndebukken er det ofte den største smerte at blive ignoreret eller bagatelliseret, når de forsøger at udtrykke deres virkelighed. Når stedmor og faderen afviser eller benægter datterens oplevelser og følelser, bliver hendes version af sandheden ignoreret. Det kan få hende til at føle sig som om hun er „forkert‟ eller „for meget‟, fordi hendes oplevelser ikke anerkendes som gyldige.

2. Isolering: Triangulering skaber et system, hvor de andre familiemedlemmer, især her faderen, bliver manipuleret til at tage stedmorens side. Dette kan føre til, at steddatteren føler sig isoleret fra både sin far og resten af familien. Hun bliver gjort til syndebukken og sat udenfor, hvilket skaber en følelse af ensomhed og afvisning, selv fra de mennesker, der burde støtte hende. Især hendes far.

3. Gaslighting: En af de mest skadelige aspekter ved triangulering er gaslighting, som kan få syndebukken til at tvivle på sin egen virkelighed. Hvis faderen og stedmor konstant ændrer på sandheden eller benægter, hvad der faktisk sker, kan steddatteren begynde at tvivle på sig selv og sine egne opfattelser. Hun kan komme til at føle, at hun overreagerer eller er for følsom, hvilket kan underminere hendes selvværd og selvopfattelse.

4. Følelsen af at være magtesløs: At forsøge at få sin far til at forstå og få ham til at se sandheden, kun for at blive mødt med afvisning, kan føre til en følelse af magtesløshed. Steddatteren føler måske, at hun ikke kan ændre noget, at hun ikke kan få sin far til at vågne op og indse, hvad der sker. Denne følelse af hjælpeløshed kan være dybt frustrerende og deprimerende.

5. At blive gjort til „den onde‟: I trianguleringen bliver syndebukken ofte udpeget som „den onde‟ eller den, der skaber problemer. Datteren kan føle, at hun bliver forvandlet til en skurk i familiens øjne, mens papmor spiller offeret. Det er smertefuldt at være den, der bliver udpeget som årsagen til alle konflikter, især når man ikke føler, at man har gjort noget galt.

6. Uden støtte og beskyttelse: En af de værste dele af denne situation er, at steddatteren mangler støtte fra sin far. Hans rolle som hovedemuliggører i trianguleringen gør, at han ikke beskytter hende mod papmorens manipulationer, men derimod tillader det. Hun kan føle sig forladt og forrådt af en person, der burde have været hendes støtte.

Samlet set kan disse faktorer gøre situationen for syndebukken ekstremt smertefuld. Hun står overfor en kombination af benægtelse, isolation, gaslighting og manglende støtte fra sine nærmeste, hvilket skaber en dyb følelsesmæssig belastning. Det kan føre til alvorlige konsekvenser for hendes mentale helbred, herunder lavt selvværd, angst, depression og en følelse af at være fanget i et system, hvor hun ikke har nogen kontrol over sin egen virkelighed.

Hvordan vækker vi hovedmuliggøren? Ham „farmand‟?
Det hjælper jeg med i en familieterapisituation. Og jeg vil aldrig være populær hos stedmoderen for hun vil blive afsløret i den sande fortælling.

Hun vil som regel komme til eneterapien først og forsøge at vinde mig som terapeut over på sin side, men der skal mere til, for at snøre en 20 års bevidst terapeut i manipulation.
Dertil har jeg været her for længe og jeg kan næsten lugte dem som en god sporhund.
Dette lærer jeg også mine kursister og klienter. For det er det rene gift!

VUF!