One shot – One moment – One opportunity.
Skab nu det vidunderlige liv.
Engang skabte jeg ikke livet selv.
Jeg lod ting ske henover hovedet på mig.
Det lærte mig, at det ikke nytter at sætte sig ned og vente på, at ting sker af sig selv. Det virker ikke.
Ikke desto mindre, blev jeg ved med at udsætte, springe over, overveje og reflektere.
Jeg ventede forgæves i en uendelighed.
En meget dårlig vane fra undergrunden.
Her har vi måske en af menneskets største udfordringer.
Vi venter altid på noget.
Den kollektive stammeblokering dikterer os måske ubevidst til at vente.
Det er, ved Gud, spild af det gode liv.
Og tænk, hvis mange af os stak af og skabte et individuelt liv, hvor næstekærligheden, selvhealing og minimalismen bestod, og vi sammen skabte et samfund, hvor vi var nødt til at hjælpe og støtte hinanden for selv at overleve? Åh – jeg vil så gerne opleve det!
Vi bliver født, og så sker det. – Ganske langsomt og ubevidst, venter vi lige så stille på at dø.
Lillepigen venter på at blive gift med farmand. Teenageren længes efter at blive voksen. Den voksne venter på et godt job. Et godt bedste job, mens man venter på et endnu bedre job. Vi venter på at udkonkurrere naboen, så vi kan blive set op til. Vi venter hver dag på, at metroen, toget og bussen kommer til tiden.
Vi venter i køen i Netto. Vi venter på at blive optaget på universitetet.
Vi venter på juleaften. Vi venter på den store Lottogevinst. Vi venter på, at partneren tager sig sammen. Vi venter på den eneste ene. Vi venter på efterlønnen. Vi venter på arven fra de gamle.
Vi venter og vi venter og vi venter.
Jeg fik spat af at vente.
Så det opgav jeg. – Og så røg jeg direkte ind i nuet.
Her mødte jeg ubehaget. I ubehaget lå den lille pige, som jeg havde glemt.
Hun ventede allerede dengang på, at nogen skulle elske hende på den måde som hun troede, man skulle elskes på.
Det satte hende tit skakmat.
Ventede hun så på, at andre skulle lære hende at spille skak?
Nej, hun skulle lære at træffe valg ud fra egne beslutninger og behov og ikke lade omgivelserne eller det, som hun dengang kendte som skæbnen bestemte.
Hun lærte at:
One decision a day – keeps the doctor away.
Muuuuarrrgh!
“Jeg husker det stadig.”
Jeg var castet til et radioprogram, “Morgenhyrderne”, med Mads Vangsøe og Eddie Michel. Jeg var duperet over, at de havde inviteret mig til casting.
– Vi giver dig svar indenfor en uge – sagde de.
Alt blev sat på hold i den uge. Jeg læste til terapeut dengang, så jeg havde masser af lektier. Mit daværende job blev jeg så træt af, for jeg ventede og ventede på det svar. Hele verden blev sat på hold.
Da ugen var omme, kom svaret endelig.
– En anden havde mere musikforstand Betina, men du var pisse morsom-!
Så kom jeg tilbage til livet, og der fattede jeg, at det at vente, fratager os evnen til at leve og mærke livet, fuldt ud
Og ikke mindst det – at være til stede i nuet.
Jeg begyndte at holde af mit kedelige arbejde, og mine lektier slugte jeg råt og glad.
Jeg træf den beslutning at elske alt ved mit liv – og så lærte jeg, at når jeg traf en beslutning, blev nye døre åbnet, til ting, som jeg slet ikke kunne have forestillet mig.
Jeg blev glad for at kunne træffe beslutninger.
Jeg blev i stand til at fremme den magiske forandring i mig selv, og så begyndte mit gode liv. – Og jeg påvirkede andre med denne magiske bevægelse.
Når du holder op med at vente, ændres livet, for det er ikke nok bare at ønske sig noget. Fordi et ønske kastet ind i verden på en stjerneklar nat, ændrer ingenting.
En beslutning/stillingtagen ændrer alt.
Der mobiliseres ufattelig energi, hver gang vi handler og beslutter os for noget.
Vi bliver altid berørt, når vi er sammen med dynamiske mennesker, i modsætning til mennesker, som sidder fast i livet.
Så føler vi os selv pludselig modløse og handlingslammede.
Stå op, gør noget. Lav en bevægelse, gør bare et eller andet.
Bare små handlinger, tankevækkende tilgange og initiativer.
Det i sig selv, skaber også sin egen bevægelse. Det er et forsøg værd.
Jeg opfordrer dig til at reflektere over det. Og springe ud i det.
Hvis du bare venter, mister du din evne til at vælge og handle.
Og så luller du videre i den farlige Zombietilstand.
Mange af os er blevet opdraget i en kultur, hvor vi kun handler for at opnå belønning og anerkendelse og vi har derved mistet evnen til at gøre noget, af det gode hjerte.
Vi tror, at livet, ligesom i eventyrerne, altid har en god afslutning. Vi blev undervist i, at vi må tolerere frustration, før vi får positiv forstærkning.
Og vi blev også fortalt i skarpe toner, at gode ting altid sker for gode mennesker.
Ikke desto mindre, når vi begynder at opdage virkeligheden og falder ned i de små “bjørnefælder” på vores vitale stier, kommer mange af os til den konklusion, at vi som mennesker, slet ikke har nogen kontrol over det fænomen, som vi kalder liv.
Vi tror, at det måske er bedre at vente, forblive stille og stagnerende og grave rødderne ned i vores komfortzoner, mens vi indstiller vores syn og kigger ud af livets vinduer.
Vi sidder hypnotiserede og venter på, at Hr. og Fru Held og Lykke
vil komme og banke på vores dør.
Hvis det der med de gode ting kun sker for gode mennesker, hvorfor oplever vi kun skuffende ting? Er vi undtagelsen fra reglen? Eller er vi ikke særlig gode?
Nej, livet virker simpelthen ikke sådan.
At vente er aldrig den eneste mulighed som vi har til at løse vores problemer og hulrummet i os vokser sig kun større og vores eksistens bliver mere og mere meningsløs. Derfor bliver mange mennesker mere og mere deprimerede og stressede.
Det er på tide at forlade det, som du tror, at du burde gennemtænke, det som du tror, at du virkelig har brug for, at du venter på.
Livet er ikke altid en picnic. – Det ved vi.
Men i sandhed er det hele heller ikke dårligt eller fjendtligt.
Virkeligheden er lige så let eller lige så hård, som du vælger at se den.
Når du holder op med at vente, ændres livet.
Vi har en tendens til at bebrejde vores omgivelser og menneskene for alle vores ulykker. Vi bebrejder dem for at klippe vingene af vores vækst og vores muligheder.
Med denne tankegang gøder vi vores sind med ubehagets snavs for at så flere frø af lidelse. Vi dyrker selv vores lidelsesmarker.
Jeg ved, at du allerede har hørt og læst dette før:
Hvordan dine tanker påvirker din adfærd og følelser.
Men ikke desto mindre lykkes det os ikke altid at tage tøjlerne af den trofaste fortidshest, kaldet frygt.
Her begrænser vi os til kun at se, hvad der ikke virker, i stedet for at tage os af de ting, der går godt. Og handle videre derud af.
Vi må foretage ændringer i vores kognitive mønstre.
Vi må også forstå, at livet ikke venter på os. Det stopper ikke, og det giver heller ingen advarsler.
Faktisk mister vi kontakten til livet, ved bare at lade livet gå forbi.
Hold kæft et venteværelse vi er født ind i!
Når det kommer til lykke og realisering af drømme, er der ingen magisk formel at følge.
Formlen er os selv. Magien i os selv.
Hver enkelt af os skal være i stand til at finde den ligning, der bedst virker for vores specifikke behov, karakterer og omstændigheder.
Ikke desto mindre er der nogle grundlæggende retningslinjer, der kan hjælpe os med at krydse denne linje af frygt, for at skabe en forandring og holde op med at vente. Disse retningslinjer er bl.a. som følger:
– Vi skal ikke være bange for at lave fejl, fejl eller flere fejl!
– Vi skal ikke blive ved med at vente for at blive lykkeligere og det indebærer at træffe beslutninger, og hvis en af dem ikke er den rigtige, er det ikke verdens undergang.
Fordi vi vil opdage, at vores beslutninger kunne have været de rigtige.
Bedre held næste gang. – Nogle beslutninger koster dyrt, ja!….Det gør du nok ikke igen!
– De, som holder op med at vente og tør at handle, gør det ikke fordi, at de er overbeviste om, at alt går godt. De gør det, fordi det er det eneste rigtige at gøre, fordi de ved, at det at blive stagnerende tilbage, ikke vil ikke vil lede dem nogen steder hen.
I stedet er selve bevægelsen liv.
– Giv slip på din besættelse for at bevare kontrollen over alt omkring dig, især angst stopper mange mennesker. Dette er også en afspejling af frygt.
– Bekæmp den negative dialog og de “rumsterende” tanker fulde af fatalisme.
– Du kan ikke bruge dem til noget. Tænk at det hele ender godt til alles fælles bedste.
– Forvent ikke noget, der måske eller måske ikke sker, og begræns dig til blot at åbne dit sind. Fordi livet er ikke et problem, der skal løses.
Det er et mysterium, der skal leves og opleves.
OG NYDES
Hop ud af venteværelset og gør noget ved dit liv!
Handle-Kram og kærlige spark-i-gang.
Fra Betina og har du brug for hjælp til at slippe tanker og stagnation
så ringer du bare! – 61 55 25 58
