Forsoning kommer igennem accept.
Vi skal forsone os med os selv, før vi kan forsones med andre.
Denne forsoning sker gennem accept af vore handlinger og manglende handlinger foruden fuld accept af den vi er. Denne rejse kan være ret ensom.
Uden denne forsoning, er vi splittede i os selv og vil se denne splittelse som adskillelse fra verden og Dem omkring os. Jeg mener at denne isolation er en nødvendighed når vi skal møde os selv. Vi forekommer både asociale for omverdenen og os selv. Det ingenmandsland vi møder virker først farligt og virkeligt skræmmende, men med tid og tillid, fremelsker vi lysten til rejsen hjem.
Et splittet menneske vil splitte tingene omkring sig, størst er frygten for at møde den ukendte styrke og svaghed i sig selv, og her er frygten for opløsning en konstatering.
At skulle slippe det gamle jeg, og samtidig ikke kende eller vide hvad vi møder, kan få selv den modigste mand til at vende om.
De identiteter som vi har båret som beskyttende rustninger, gjorde os stærke og holdt os i live. Det er her, at illusionerne brister, illusionen om hvem vi er og det som har holdt sammen på tingene.
Frygten bliver en konstatering og kan efterlade os med en sorg over det tabte.
Dog vil vi med tid, genfinde glæden og ydmygheden over at mærke os selv igen.
For den følelse findes dybt i vores kerne. Og i min optik, genkender vi den. For den har altid været derinde.
Accept er, at acceptere at vi ikke kan ændre på vores tidligere handlinger og vores historie.
Erkendelsen i at ansvaret er vores eget. Vores liv er vores eget ansvar.
Det er såre enkelt at udtrykke, men kan være meget svært for nogle menneske at acceptere, også hopper de tilbage i historien og i offerrollen.
Den komfortable gamle velkendte plade sættes på igen.
Og kun når vi har hørt pladen længe nok og den driver os til vanvid, forstår vi at ting skal ændres, indeni os.
Accept er også at acceptere alt det som vi ikke har kontrol over, få hjælp til at finde tilliden frem og forstå, at vi skal holde op med at forstå, og analysere alting.
Det kan faktisk siges ret enkelt!
Forsonende tanker og ønsket om at du en dag får lyst til at smide rustningen og tage på din smukke rejse hjem.
