Tranen kom tæt på.

Jeg elsker denne lørdag.

Jeg bliver stadig meget overvældet over den hjælp og de tegn som konstant sendes til os.
Vi er så hjulpet hele tiden.

I morges skulle jeg køre mine piger til golfturnering.
Det var tidligt og jeg var stadig ret søvnig.

Display på min bil viser, at venstre baghjul trænger til luft og helt ærligt…jeg har aldrig prøvet at bruge den der trykluftsmaskine, som står på tankstationerne. Jeg siger da også til bestyrelsen deroppe; “Det ordner I” – Ja sådan taler jeg til bestyrelsen deroppe!
Pludselig råber Freja: Pas på! …..pas på mor!…. Mor….!! Mooooor!

Jeg bremser op og der står en trane midt på vejen. Den var blågrå og gik fuldstændig ind med asfalten. Tranen flyver stille og roligt afsted og jeg får en strøm af energi igennem mig. Den var simpelt så flot og stod bare der helt stille.
Jeg ved, at dette er et tegn. Freja spørger mig, om jeg ikke kunne se den og ærligt jeg havde lidt øje på den blinkende lampe med mit dæktryk.

Jeg er af den overbevisning, at alle dyr, som vi møder på vores vej er hjælpere.

Tranen var der for at fortælle mig noget.

I nat bad jeg en bøn til Gud: Jeg bad Gud hjælpe alle dem, som jeg kender, at de får den hjælp, som de har brug for.
Jeg bad Gud om at hjælpe dem, som jeg ikke kender. Jeg bad Gud om at give mig et tegn på, om jeg stadig skal være en -til -en – terapeut.
Jeg elsker virkelig mit arbejde som terapeut og har også mange klienter. Jeg tjekker dog ind en gang imellem om det er godt nok, det som jeg gør og jeg beder om et ok, et tegn på det.

Tranen er et ejendommeligt dyr og Shamanisme siger, at den blandet andet står for, Familie, Rejse, Healing, Taknemmelighed, Et langt liv, Lykke, Magi, Held, Succes og det at hjælpe andre til at finde deres lykke.

Jeg kniber en tåre og siger tak i mit indre. Jeg glæder mig til på mandag, når klienterne igen træder ind i min stue for at få hjælp til at finde deres indre stemme, lære at bruge den, eller lære at se på livet som noget smukt, i stedet for at se livet, som hårdt eller ulykkeligt. At rejse sig fra depressionen og lære at tro på, at alt er muligt. Det var min rejse. At rejse mig fra at have tabt alt og i dag sidde og knibe mig i armen og takke bestyrelsen for al den hjælp, som jeg får hver dag. Takke for alt det som jeg har.

Fordi sådan er det!

TAK kære Gud for, at jeg kan det som jeg kan –  og tak for at kommunikere. Det er bare så hyggeligt!

P.S …….Jeg kører ind på en tankstation, stiger ud og kigger mig omkring. En sød mand kigger på mig, jeg smiler og spørger om han kender noget til dæktryk?

Det gør han og han udligner trykket i mit dæk…..

Jeg bemærker det lille mærke på hans jakke.
Crane

Som jo betyder Trane på engelsk!

Need I say more……..

knus

 

 

Luk menu

Betina Ekman

Tilmeld dig mit 

nyhedsbrev

15987