Hvorfor er det vigtigt at tage ansvar for sine fejl?
(Det er jo lige før, at man tænker, at det er logik for burhøns…Men der findes altså også burhøns med narcissistiske træk, så det er ikke alle som indser magien i at sige et stort “Undskyld for min adfærd!”)

At acceptere ansvar for vores handlinger er et tegn på følelsesmæssig modenhed; det demonstrerer selvbevidsthed og en tro på, at vi kan ændre os og lære at gøre det bedre. På den anden side har folk, der ikke mener, de har gjort noget forkert, ingen grund til at ændre sig. (Og det er altså de andres skyld, at jeg gjorde som jeg gjorde!)

At eje dine fejl er også vigtigt relationelt. Når vi reparerer den skade som vi selv har forårsaget, bygger vi stærkere, sundere relationer. Til sammenligning forringer det tillid og goodwill at nægte ansvar. Det kan have konsekvenser for forholdet mellem eks: mor og datter.

Før vi dykker ned i, hvordan man håndterer en person, der ikke tager ansvar, er det nyttigt først at forstå, hvorfor nogle mennesker gør dette.

Hvorfor har nogle mennesker  problemer med at tage ansvar?

Selvom der er en lang række årsager til at undgå ansvarlighed, er nedenfor nogle af de mere almindelige årsager.

De føler sig berettiget.
Nogle mennesker tror, de er andre overlegne og har derfor ret til at gøre, hvad de vil uden at bære konsekvenserne. Ofte er dette et ubevidst forsøg på at overkompensere for selvtvivl, lavt selvværd eller usikkerhed.

Traumer.
At undgå ansvar kan være en reaktion på traumer. Nogle mennesker, der oplevede smertefuldt misbrug, kritik, forræderi, afvisning eller andre traumer, fortsætter med at se sig selv som ofre; de er så fokuserede på deres egen følelsesmæssige smerte, at de kæmper med at indse, hvordan de skader andre. (Nogle kan altså godt se det….tro mig!)

Andre har traumatiske minder om at blive hårdt straffet, bebrejdet eller ignoreret, når de begik fejl som børn. Hvilket forståeligt nok gør dem tilbageholdende med at indrømme, når de nu tager fejl.

Perfektionisme.
Mennesker, der forventer, at de selv er perfekte eller har umuligt høje standarder, har også problemer med at erkende deres fejl og mangler.
Perfektionister baserer deres selvværd på deres præstationer og præstationer. Så at begå en fejl – og indrømme, at de er mindre end perfekte – er især smertefuldt for dem. Og alt-eller-intet-tænkning forstørrer små fejl og får dem til at virke som store fiaskoer for en perfektionist.

Skam.
Skam er en overvældende følelse af forlegenhed eller nød. Og når folk skammer sig over deres adfærd, kan de “lukke ned”, benægte, skjule eller lyve om deres adfærd for at redde ansigt og mindske den nød, de føler over det. (Det er stadig deres eget, husk nu at du ikke skal redde dem!)

Læs om: Manglende evne til at ændre sig.

Forskning om at tage ansvar viser, at når folk tror, de kan ændre sig, er de mere tilbøjelige til at indrømme deres fejl. Dette giver mening, fordi det at tage ansvar for vores fejl normalt er det første skridt i at ændre vores adfærd.
(Dette kaldes UDVIKLING.)

Hvordan håndterer man nogen, der ikke vil eje deres fejl?

Kommunikationstips
Undgå at have det samme argument gentagne gange. Hvis nogen ikke vil påtage sig ansvar, så skift din tilgang eller fremlæg spørgsmålet til senere “forløsning”.
At fortsætte med at presse dem til at tage ansvar eller undskylde vil kun gøre dem mere defensive. Se i stedet om I kan blive enige om løsninger.

Prøv at kommunikere ved hjælp af “jeg-udsagn” i stedet for “dig-udsagn”. Et “jeg-udsagn” understreger, hvordan jeg har det, og hvad jeg har brug for i stedet for at anklage eller bebrejde den anden person.
Her er et eksempel:

“Jeg udsagn”: Jeg føler, at det er pinligt og føler ubehag, når du skynder dig igennem middagen med mine forældre og bare rejser dig uden at sige tak for mad!. Jeg kunne godt tænke mig, hvis du ville sidde og snakke lidt med os.

“Du udsagn”: Du er altid så uhøflig og ligeglad over for mine forældre.

Accepter ikke al skylden.

Det er vigtigt at eje din del, men tag ikke ansvar for andre menneskers handlinger og problemer, du ikke har forårsaget, eller omstændigheder, du ikke kan kontrollere. (Saml dine egne hundlorte op og lad de andre selv samle deres hundelorte op.)

Hvis du har medafhængige tendenser, kan du impulsivt forsøge at løse andres problemer eller komme med undskyldninger for dem.

Dette skaber dog en ond cirkel, hvor du laver alt arbejdet, mens den anden person undsiger sig ansvaret.

Til sidst vil dette få dig til at føle dig vred og utilfreds – og det fører sjældent til, at den anden person lærer at være mere ansvarlig eller påtager sig skylden for ting, de har gjort forkert.

At have et forhold til en, der ikke vil anerkende deres forseelser.

Som du ved, er det meget svært at have et forhold til nogen, der konsekvent nægter at tage ansvar for deres adfærd. Du skal muligvis begrænse dine interaktioner med dem. Eller i nogle tilfælde kan dette være en dealbreaker, og du bliver nødt til at overveje, om du kan fortsætte et forhold med en person, der gentagne gange forårsager dig smerte og ikke tager  ansvar eller råder bod på det. 
(Konflikthåndtering eller familieterapi er virkelig healende hvis alle parter ønsker at tage ansvar!)

Gaslighting

Denne type adfærd er misbrug. Gaslighting er en form for følelsesmæssigt misbrug, hvor en person ikke kun nægter ansvaret for deres forseelser, men også benægter, at begivenhederne fandt sted. Det er en form for manipulation, der bruges til at nægte ansvar, flytte skylden over på en anden og få offeret til at stille spørgsmålstegn ved deres opfattelser og virkelighed.

Mennesker, der bliver gaslightet, føler sig forvirrede og kan lide under, at de mister grebet om virkeligheden. De føler, at de altid har skylden.

Selvomsorg og selvmedfølelse

Når du har med nogen at gøre, der ikke vil acceptere skyld (eller laver skyldskifte), er det vigtigt at være omsorgsfuld mod dig selv og passe godt på dig selv. Det kan ikke understreges nok!

Dit ANSVAR er at være HAPPY!
OG det bliver du, når du har ryddet op i dine egne hundlorte!