Lyksalighed og frygt kan ikke eksistere side om side.
Vi bliver nødt til at forstå dette.
Med frygt tanker, er det som at løbe efter lykken som at løbe efter en fjer i stormvejr.
Det ser sådan her ud:
Jeg ville have et godt liv igen efter min betalingsstandsning.
Jeg frygtede, at mine børn skulle vokse op med et sæt forældre, som var ludfattige.
Det er man jo nok i sit hoved med en gæld på 7.000.000,-!
Og hele min krop var i panikangst konstant!
Jeg vågnede op om natten, helt svedig og med de værste frygtscenarier om vores fremtid.Traumerne sad fast I mig som klæbende fæle sorte blæksprutter med alle deres fangarme rundt om mig. Jeg prøvede mange ting som positive bekræftelser og min dejlige mormors ord. ”Det skal nok gå.”
Armene holdt endnu mere fast i mig.
Jeg isolerede mig selv. – Ammede og passede mine børn og lå ellers i fosterstilling under dynen når “vi” skulle sove middagslur.
Tårerne ville ingen ende tage.
Pludselig hører jeg en stemme i mit indre:
“Betina du skal slippe frygten!”
”Jeg prøver!” råbte jeg lettere flabet tilbage.
”Men frygten vil sgu ikke slippe MIG!”
Universet: “Betina, Frygten kan ikke besætte dig med et åbent hjerte!”
”Hvis jeg åbner mit hjertet nu – dør jeg!”
”Så må du frygte lidt mere og løbe efter fjeren i konstant orkan.”
Sondrede universet.
”Tak Univers. – Tusinde tak!”
eftermæglede jeg med et stort passivt aggressivt ”TAK!”
“Jeg burde have stolet på min mavefornemmelse.”
“Jeg vidste det jo godt, men jeg gjorde ikke noget.”
“Jeg ville så gerne hjælpe alle, men jeg slog alligevel ikke til.”
“Hvorfor snød de mig?”
“Hold kæft hvor var jeg naiv!”
“Jeg vil altid være på vagt fra nu af!”
Min hjerne forsøgte at gøre alt for at holde mig på sikker og på tryg grund.
Og ikke mindst vågen om natten!
Jeg stod over for en masse ubehagelige valg og beslutninger.
Min hjerne gav mig (helt frivilligt) en fabelagtig og troværdig rationaliseringsevne for at undgå mulige fremtidige fiaskoer, farer og “onde mennesker” – Den prøvede virkelig at berolige mig.
MEN – som menneske kan vi få en OL guldmedalje i at rationalisere os ud af enhver løsning.
– Jeg sad sgu fast I handlingslammelsen.
Med min gamle veninde “Rationelle Randi”
Universet prøvede at råbe mig op, helt forgæves. Randi rallede løs og sendte min hjerne på overarbejde.
Der skulle gå 2 år inden jeg fandt vejen til at genåbne mit hjerte.
Da slap blæksprutternes fangarme deres tag i mig.
Traumerne faldt af – et efter et.
12 dage på gulvet i min healingskrise.
Jeg kom igennem Sjælens mørke nat.
Sjæletab og sjælshentning.
Sjælstab er et shamanistisk udtryk, der bruges til at beskrive en ubalance forårsaget af tab eller adskillelse af en del af vores vitale essens (sjæledelen).
Det er en åndelig sygdom forårsaget af traumer, der kan resultere i følelsesmæssig eller fysisk sygdom. I vores moderne samfund kan traumer og følelsesmæssige opdelinger optræde i mange forklædninger:
Følelsesmæssigt eller fysisk misbrug, incest, voldtægt, overfald, skilsmisse, separation, tab af; en elsket, hjem, virksomhed eller karriere. Også ulykker, sygdom, operationer eller krigsoplevelser… disse er blot nogle af eksemplerne.
PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) er ofte forbundet med sjælstab.
Og det havde jeg i stor grad!