Nogle mødre har svært ved at give slip.
Jeg kan ikke undsige mig for ikke selv at have haft svært ved dette, men mine børn lærte mig heldigvis når jeg trådte forkert.
(Jeg har sgu selv lært dem at sige STOP!)
Fordi du har svært ved at give slip, behøver du ikke have narcissistiske træk, men vi skal som forældre lære at kende forskel på det, at hjælpe/støtte og det at være overinvolvereret. Og så skal vi huske at spørge om lov:
Må man aldrig blande sig?
JO hvis en form for misbrug forårsager psykisk/fysisk skade på andre som evt. børnebørn som ikke kan forsvare sig selv, og lever i omsorgssvigt. Så skal man sige fra og til. Men man bliver “hovedmuliggører” hvis man fastholder misbrugeren i sit misbrug og tysser “misbruget” ned.
Og det er svært, for misbrugere er gode til at benægte, bagatellisere eller love, at det hele bliver bedre nu. (Ja, jeg ved det godt, – men jeg har styr på det!)
At vokse op i et hjem, hvor en eller flere voksne har et misbrug, betyder ofte, at børnene oplever utrygge situationer og aggressiv adfærd. Det er svært at være forældre eller bedsteforældre i den situation og det skaber altid konflikter mellem misbruger og forældre.
Misbrugere kan nægte bedsteforældrene at se deres børnebørn. Eller det voksne barn nægter kontakt til forældrene.
Man har naturligvis altid lov til at være ærlig. Men man skal gøre op med sig selv hvad man vil stå model til og blive ved med at se på ske, især for børn og børnebørnenes skyld.
Hvad er årsagerne til at vi konklifter med hinanden?
Og det er uanset om der er misbrug i vejen eller ej.
Kærlighed og omsorg: Mødre elsker normalt deres børn dybt og ønsker det bedste for dem. Denne kærlighed og omsorg kan føre til ønsket om at hjælpe og beskytte deres børn, uanset alder.
Frygt for fejl: Nogle mødre kan være bange for, at deres voksne børn vil begå fejl eller træffe dårlige beslutninger, hvis de ikke blander sig. De kan føle, at de ved bedst og ønsker at undgå, at deres børn gør noget, de senere vil fortryde. Selvfølgelig fordi mødre selv har levet et liv med masser af fejltagelser.
Identitet og formål: Nogle mødre kan finde en stor del af deres identitet og formål i at være en omsorgsperson. Når børnene bliver voksne og ikke længere har brug for den samme form for omsorg, kan mødre føle sig usikre på, hvad deres rolle nu er.
Samfundets forventninger og pres: Mødre kan føle sig presset til at være omsorgsfulde og hjælpsomme, fordi samfundet ofte forventer dette af dem. Dette kan få dem til at føle, at de skal opfylde disse roller.
Desuden kan mødre nogle gange blive fanget i at være for dedikerede bedstemødre og glemme at tage tid til sig selv som individ. Dette kan være særligt udfordrende for dem, der har været nødt til at tage sig af misbrugeren i familien og derfor har haft svært ved at prioritere deres eget liv. Den konstante bekymring for misbrugerens fremtidige problemer kan gøre det vanskeligt at finde tid og motivation til at gøre noget for sig selv.
Det er vigtigt at forstå, at selvom mødre kan have gode intentioner, kan det også have negative konsekvenser. For voksne børn kan det føles som manglende tillid eller kontrol, og det kan hindre dem i at udvikle selvstændighed og selvværd. Derfor er det vigtigt at kommunikere åbent og ærligt med sine forældre om ens behov og ønsker for selvstændighed, samtidig med at man respekterer og anerkender deres bekymringer og kærlighed.
Det er ikke altid selvisk, når mødre ønsker at hjælpe deres voksne børn, men det er vigtigt at finde en balance, der giver plads til både selvstændighed og støtte, og som er i overensstemmelse med de voksne børns ønsker og behov.
Når en mor ikke har tilstrækkeligt indhold i sit eget liv, kan hun føle sig tom eller usikker på sin egen identitet og formål. Dette kan føre til, at hun søger at “mase sig på” eller presse sig selv ind i sit voksne barns liv på forskellige måder. Dette kan have flere årsager og konsekvenser:
Tab af identitet: Nogle mødre kan have brugt det meste af deres tid og energi på at tage sig af deres børn og familie og måske forsømt at udvikle eller forfølge deres egne interesser og mål. Dette kan føre til en følelse af tab af identitet, og de kan forsøge at genfinde den ved at blande sig i deres voksenbarns liv.
Manglende grænser: Når mødre ikke har en sund balance mellem deres eget liv og deres voksne barns liv, kan de have svært ved at opretholde klare grænser. Dette kan resultere i, at de overskrider deres børns personlige grænser og forsøger at kontrollere eller påtage sig for meget ansvar.
Læs her om Modersåret i dig:
(Jeg minder igen om, at det er en anden problematik i misbrugs familier- Nogle misbruger kan sagtens have stoppet deres misbrug, men udnytteradfærden som i nogle tilfælde ses bo i den tidligere misbruger, kan forårsage at man manipulere sig til børnepasning og penge når behovet er der. Så opstår der en betinget “gæld” mellem parterne.)
Forsøg på at genopbygge forbindelse: Hvis en mor føler, at hendes forhold til sit voksenbarn er blevet distanceret eller belastet, kan hun forsøge at genopbygge forbindelsen ved at blive mere involveret i barnets liv. Dette kan dog have den modsatte virkning og føre til yderligere konflikter.
Mangel på egne interesser: Nogle mødre kan have svært ved at finde meningsfulde interesser eller aktiviteter uden for deres rolle som forældre. Dette kan føre til, at de bliver for fokuseret på deres voksne barns liv som en måde at finde formål og indhold på.
Konsekvenserne af denne adfærd kan inkludere spændinger, konflikter og en følelse af indtrængning for både moderen og voksenbarnet. Det er vigtigt for både moderen og voksenbarnet at arbejde sammen om at etablere klare grænser og kommunikere åbent om deres behov og ønsker. Terapi kan også være nyttig for at hjælpe med at håndtere de underliggende årsager til denne adfærd og finde sundere måder at opbygge relationer på. Det er vigtigt at huske, at en sund og balanceret relation mellem forældre og voksne børn er baseret på respekt, tillid og gensidig støtte.
Kærlighed og omsorg fra forældre eller pårørende er normalt en positiv og vigtig del af relationer. Imidlertid kan kærlighed og omsorg blive for klæbende eller overdreven, når de begynder at have negative konsekvenser for den person, der modtager dem, eller når de går ud over sunde grænser. Her er nogle tegn på, hvornår kærlighed og omsorg kan blive for klæbende:
Manglende personlig frihed: Når en person ikke har plads til at træffe egne beslutninger, tage ansvar for sit eget liv eller have privatliv, kan det være et tegn på, at kærlighed og omsorg er blevet for indgribende.
Følelse af kvælning: Hvis en person føler sig kvalt eller overvældet af den konstante opmærksomhed og pleje fra en anden person, kan det være et tegn på, at omsorgen er blevet for klæbende.
Mangel på personlig udvikling: Hvis en person ikke har mulighed for at udforske deres egne interesser, mål og passioner, fordi de konstant overvåges eller styreres af en anden person, kan det hindre deres personlige udvikling.
Konstant bekymring: Hvis en person konstant bekymrer sig om, hvordan deres handlinger eller beslutninger vil påvirke den person, der er for klæbende, og føler sig skyldig over at tage tid til sig selv, kan det være et tegn på et problematisk forhold.
Isolation fra andre relationer: Når en person isoleres fra venner og andre familiemedlemmer på grund af den overdrevne opmærksomhed fra en enkelt person, kan det være en indikation på klæbende adfærd.
Følelse af at være fanget: Hvis en person føler sig fanget i et forhold, hvor de ikke kan være sig selv eller træffe deres egne beslutninger, er det et alvorligt tegn på, at kærlighed og omsorg er blevet for klæbende.
Det er vigtigt at forstå, at klæbende adfærd ofte kommer fra en velmenende intention om at beskytte eller drage omsorg for nogen, men den kan have skadelige konsekvenser for den person, der modtager den.
Det er sådan medafhængighed ser ud.
Kommunikation er afgørende i sådanne situationer. Det er vigtigt at sætte sunde grænser, udtrykke egne behov og ønsker og forsøge at finde en balance mellem at drage omsorg for og respektere den anden persons selvstændighed og frihed.
Hvis problemet fortsætter, kan professionel hjælp fra en terapeut eller rådgiver også være nødvendig for at adressere (needy) klæbende adfærd.
Hvis den klæbende omsorg har en skjult og manipulerende intention, (narcissistiske mødre) kan det være en meget alvorlig situation, der kan have alvorlige konsekvenser for den person, der udsættes for denne adfærd. Manipulerende omsorg kan indebære forsøg på at kontrollere eller dominere en person under dække af kærlighed og omsorg.
Læs her om den skjulte narcissistiske mor:
Dette kan være meget skadeligt og kan omfatte følgende elementer:
Kontrol: Den manipulerende person forsøger at have kontrol over den anden persons handlinger, beslutninger og liv ved at bruge forskellige manipulerende taktikker som trusler, skyldfølelse eller skam.
Isolation: Manipulerende personer kan arbejde på at isolere den anden person fra støttende relationer eller steder for at gøre dem mere sårbare over for manipulation.
Urimelige krav: De kan stille urimelige krav og forventninger til den anden person og bruge trusler eller manipulation til at få dem til at følge disse krav.
Skyld og skam: De kan bruge skyld og skam til at kontrollere den anden person ved at få dem til at føle sig dårlige eller utilstrækkelige, hvis de ikke gør, hvad den manipulerende person ønsker.
Falsk empati: Den manipulerende person kan udvise falsk empati og omsorg for at få den anden person til at føle sig afhængig af dem eller for at skjule deres virkelige intentioner.
Gaslighting: Dette indebærer at få den anden person til at tvivle på deres egen opfattelse af virkeligheden ved at benægte eller fordreje fakta.
Det er vigtigt at forstå, at manipulerende omsorg er en form for misbrug, selvom det kan være vanskeligt at genkende, fordi det ofte skjules bag kærlige ord og handlinger.
Hvis du tror, at du er udsat for manipulerende omsorg eller har mistanke om, at nogen i dit liv er manipulerende, er det vigtigt at søge støtte og hjælp.
Du kan overveje at kontakte en terapeut, rådgiver eller støttegruppe for at hjælpe dig med at håndtere situationen og beskytte dig selv mod skadelig manipulation.
Det er også vigtigt at opretholde sunde grænser og insistere på respekt for dine egne behov og ønsker.
Læs her om mit forløb Narcissistiske offer syndrom.
Lad dig ikke narre af tørklædets farve. Jeg kan være en s(R)karp terapeut, men har masser af empati i ascendenten. Jeg ved bare bedst hvornår jeg hjælper dig bedst ved at trykke dig lidt på maven. Alt med din tilladelse.
