Modersåret i os.
Hvordan vores forhold til vores mødre påvirker vores medafhængighed i livet.

“Modersåret” er måske ikke et typisk udtryk, du vil høre i en terapisession, men det kan være en faktor, der påvirker dit forhold til partnere og din måde at se på kærligheden.

Mens modersåret oftest er forbundet med døtre, er det muligt for sønner også at have modersårsudfordringer, der påvirker deres forhold.

Vi skal først forstå hvad modersåret er i os.

Den bedste måde at tænke på modersåret er et tab eller mangel på moderskab. Den omsorg som du skulle have fået i dine vigtige udviklingsår.

Dette er typisk et underskud i mor-datter- eller mor-søn-relationerne, der går i arv gennem generationer, og det er en refleksion over, hvordan vi har oplevet forældreskab, og hvordan vi optræder som forældre.

Selvom det ikke er en specifik diagnose, er det en måde at se på, hvordan nuværende co-dependent-adfærd kan være forbundet med manglende elementer i fortiden.

Børn, der er opdraget af alkoholikere, stofafhængige mødre, der har psykiske lidelser, enten ikke diagnosticerede eller ubehandlede, kan ende med at kæmpe med lavt selvværd, har svært ved at følge deres mål til dørs og anden selvdestruktiv adfærd som følger dem ind i deres egen voksen alder.

Læs her om svigerdatteren. Gud ved hvordan hendes mor var?

Der er dog også børn, som er opdraget af mødre, der ikke har haft ovennævnte udfordringer, men som også lider ind i voksenlivet. Det er mødre, som måske har sørget for børnenes fysiske behov og endda interageret med børnene på en positiv måde, men som simpelthen ikke har givet den dybe kærlighed, nærvær, nysgerrighed, interesse og opmærksomhed, som alle børn kræver.
(Ja, det er sgu det som det kræver!) Men ingen har taget forældrekørekortet, vel?
Derfor skal vi sgu rydde op!

De har måske ikke været voldelige eller forsømmelige, og de har måske aldrig engageret sig i negativitet i deres forhold til børnene, men de var måske altid fjerne og mindre tunet ind på deres børns følelsesmæssige behov.

Børnene har været et projekt som skulle overstås. En forpligtelse mere end et dybt ønske om at nære kærlighed og interesse for det barn, som de har sat i verden.

Tegn på at du lider under et Moder-sår.

Voksne, der slås  med et modersår, ser ofte tilbage på deres barndom og kan identificere problemer som:

Følte aldrig, at de havde deres mors anerkendelse eller accept.
Bekymringer om ikke at blive elsket af deres mor eller ikke at blive elsket så meget som andre søskende eller familiemedlemmer.
Jalousi på søskende.

Vanskeligheder med at forholde sig til moderen på et følelsesmæssigt plan fordi moderen havde kort lunte eller altid gav udtryk for at livet var hårdt. Martyrium.

Forsøger altid at gøre det bedre eller at være perfekt, for at forsøge at få sin mors opmærksomhed og accept.
Ikke mindst frygten for at få skæld ud for at undgå en krumme når boldpladen var tørret af.

Følelser af at skulle sørge for, pleje eller beskytte sin mor i stedet for at hun sørger for, plejer og beskytter dig.

Afvisningsfølsomhed pga. at det altid handlede om mors behov fordi hun ikke var emotionel moden og ikke evnede at rumme barnet.
“Ikke nu Ole, kan du ikke se, at jeg træt! – du er så krævende!”

Disse type følelser gennem barndommen reducerer selvtillid, følelser af selvværd (jeg bliver aldrig god nok!) og følelse af værdighed til at være i og nære et positivt forhold. Og det at evne at udvikle sig i et forhold.
Derfor ønsker nogle mennesker ikke at gå i terapi. Det skal være som det altid har været.
Derfor bliver vi skilt fordi den ene part ikke ønsker at arbejde med sig selv og udvikle sig.

Der findes dog eksempler på at folk har gået i terapi i årevis, men som fortæller den gamle offersang igen og igen. De ønsker ikke at vide sandheden . De ønsker at holde fast i historien.
Derfor er det vigtigt at begge kommer til samme konfliktmægler/psykolog/terapeut. Så intet undslipper.

Vi skal videre….det kan ikke blive ved med at være synd for os!!
Dette gælder både barn og mor.

Læs her om: Offerets klagesang.

Personer med et modersår føler sig altid ufuldstændige og mangler deres evne til at knytte sig til andre, samtidig med, at de har dybt rodfæstede følelser om behovet for perfektion og kontrol.

Da disse er lignende barndomsfaktorer som dem, der er forbundet med codependency, kan tilstedeværelsen af modersåret, hvis det ikke heles, bidrage til codependent forholdsmønstre. Så er vi filtret ind i hinanden – uden diversitet.
(det bliver måske lidt trivielt at kunne.lide de samme lakridser)

Når jeg har klienter i terapi, hører jeg ofte.
Min mor ejer ikke anger eller samvittighed!”
Jeg svarer altid, at hvis hun vil forsones med dig, vil hun komme dertil hvor hun vil erkende sine manglende evner som mor og lytte til dine mange årige frustrationer. 

Hvis hun har narcissistiske anlæg vil hun gemme sig bag en mand, eller en eller anden årsag til at hun ikke kan/vil tale om det. Skammen er stor hos disse mødre. Og da det altid vil være deres egne behov som er vigtigst, kommer du(voksne barn) ikke i første række. Du skal helelr ikke regne med ar være nr. 2.

Disse umodne mødre tør ikke erkendelsen.

Man kan bringe hesten til truget, men tvinge den til at drikke, det kan man ikke.

Den frustration som opstår hos den voksne barn af alkoholiker eller anden form for omsorgssvigt ender med afmagt, vrede og frustration og mennesker med sine empatiske evner i behold, undrer sig hvorfor en mor ikke kan gøre dette for sit barn? 

Hvis evnerne ikke findes, så er der ikke meget at komme efter.

For det vil altid være hende som er ofret og hende det er synd for. og hende det er gået ud over.
Hun vil altid være den der græder og henter hjælp fra sine flyvende aber.