Kognitiv dissonans – Et stort selvbedrag.

Hvad er kognitiv dissonans?

Kognitiv dissonans er oprindeligt et socialpsykologisk begreb. Det beskriver tilstanden hvor der er en indre uoverensstemmelse imellem individets viden, holdninger og overbevisninger. Der kan også være tale om en uoverensstemmelse mellem disse og personens handlinger og adfærd.

Kognitiv henviser til tankeprocesser og overbevisninger, herunder hukommelsesprocesser.

Kognitiv dissonans er en psykologisk tilstand, der opstår, når der er en indre konflikt mellem en persons viden, overbevisninger og holdninger. Denne tilstand kan også opstå som en uoverensstemmelse mellem ens handlinger og ens egne overbevisninger. Det kan f.eks. ses, når en person, der er klar over at rygning er skadeligt, fortsætter med at ryge på trods af denne viden, hvilket skaber en ubehagelig følelse, der kan forsøges reduceret ved at ændre adfærd eller justere overbevisninger.

“Jeg stopper i morgen for der er det søndag!”

(Tro mig, mandag bliver en endnu bedre dag at stoppe med at ryge når det bliver søndag.)

Personen har overbevist sig selv om at søndag er en god dag at stoppe med at ryge. Det er følelser og traumer som står i vejen for, at der er resonans mellem krop, sind og ånd.

I forhold til en psykopat eller narcissist kan kognitiv dissonans forekomme, når man oplever en polariseret opfattelse af personen. På den ene side husker man den charmerende, imødekommende og elskelige side af personen, mens man samtidig er konfronteret med en anden side, der er kritisk, egoistisk og nedgørende. Dette skaber en opdeling i måden, man håndterer personen på, da man skal tilpasse sig hans skiftende humør og adfærd. Disse modstridende opfattelser af personen skaber en konstant forvirring og følelse af frustration, da man føler sig tæt knyttet til personen samtidig med, at man er bange for at blive såret. Der opstår en uforenelighed mellem den tillid, man har til personen, og de handlinger, der kan så tvivl om denne tillid.

Denne tilstand af kognitiv dissonans kan give anledning til forskellige psykologiske reaktioner, da man konstant forsøger at forene de to modsatrettede sider af personen. Det kan skabe følelser af frustration, forvirring og konstant behov for at tilpasse sig den skiftende adfærd hos den pågældende person.

Dissonans henviser til en uoverensstemmelse mellem holdninger og handlinger. Eller imellem ens egne overbevisninger.

Et klassisk eksempel er en person, som godt ved, at det er usundt at ryge. Det er dog svært at stoppe, og rygeren bliver derfor ved. Dette kan medføre en ubehagelig tilstand, som de fleste får trang til at reducere. Dette kan både ske ved, at man faktisk ændrer adfærd og stopper med at ryge. Men det kan også ske ved, at personen prøver at ændre sine opfattelser og tanker om adfærden. Det er nok også okay at ryge, når jeg er træt – jeg kan altid stoppe i morgen, hvilket kan mindske det psykiske ubehag.

Hvordan føles kognitiv dissonans i forholdet til en psykopat / narcissist?

Læs mere her: Når den kognitive dissonans styrer os.

Forholdet med en psykopat eller narcissist kan have ført til en indre splittelse i oplevelsen af to vidt forskellige personligheder hos ham. Det kan altså være rigtig svært at forbinde disse modsatrettede indtryk til en samlet oplevelse af, hvem han er.

 

På den ene side tænker du på ham, du lærte at kende i starten af forholdet. Han overøste dig med komplimenter, flirt og romantik. På den anden side tænker du på ham, som ret tidligt, viste dig nogle røde flag. Den person han er inderst inde. Ham der raser over den mindste kritik, nedgør dig  og aldrig indrømmer egne fejl og mangler.

Når hans to forskellige sider begynder at vise sig i forholdet, vil du kunne se klare modsætninger:

Nogle gange er han charmerende, imødekommende, elskelig og spontan.

Denne side af ham minder dig om starten på jeres forhold og er det, du længe har opfattet som hans sande jeg. Du længes efter hans sande jeg. “Som var et spil for galleriet.”

Han er samtidig ofte ufølsom, kritiserende og egoistisk, og han har kun sine egne behov i centrum. “Det er den sande version”

Du bliver som kæreste ofte nødt til at udvikle to helt forskellige måder at tackle ham på. For at tilpasse sig hans utilregnelige humørsvingninger, impulsive temperament og personlighed. Den kognitive dissonans opstår derfor, når man får et grundlæggende modsætningspræget billede af sin kæreste.

Han er både god mod dig især når du retter ind – og behandler dig dårligt på samme tid, og du kan snart ikke følge med længere.

Kognitiv dissonans

Du føler dig ekstremt knyttet til ham og forventer samtidig at blive afvist – lud venter faktisk kun på at blive afvist igen.

Følelsen af at være tæt forbundet med ham opstod i den indledende fase af forholdet, hvor han i stor stil erklærede sin kærlighed til dig. Efter sit “maskefald” og han begyndte at vise dig sine mere destruktive sider, har du samtidig aldrig følt dig i så høj risiko for at blive såret.

Han forguder dig den ene dag og nedgør dig den anden.

Og når han kritiserer dig eller din person, virker det slet ikke til at påvirke ham. Du begynder at rette ind, selvom du kender dig selv som et stærkt og grænsesættende menneske. Du vil blot tilbage til den uproblematiske dynamik og kemi, som I havde i starten.Du er som “Den lille fortabte hundehvalp som forventer at få pisk af sin ejer, men bliver fordi ejeren jo også fodrer den i ny og næ. Selvom, det til sidst kun er brødkrummer. Så tager du til takke med så lidt.

Du har især i den indledende fase af forholdet opbygget en stærk tillid til din partner. Derudover kan det være, at du i forvejen har en tillidsfuld og varm personlighed, hvilket gør det endnu sværere for dig at være på vagt ift. aktuelle eller fremtidige tillidsbrud. Og du ser det gode i alle mennesker.

Der kan derfor være tale om en konstant tilstand af forvirring; du ved, at du elsker ham og forguder ham, og kan samtidig ikke lide hans negative og skiftende adfærd overfor dig. Splittelsen skaber frustration og kan medføre en række psykologiske reaktioner.

Læs mere om emnet her. 

Læs her om Lena.

Lena var i et forhold med Mark, en mand med narcissistiske træk, der ofte nedgjorde hende og manipulerede hende til at føle sig mindre værdig.

Efter gentagne konflikter og skænderier igennem 3 år, besluttede Lena at afslutte forholdet og flytte væk for at starte på en frisk. På trods af at hun var klar over Marks manipulative adfærd og den skadelige virkning, det havde på hendes selvrespekt, var hun dog stadig dybt knyttet til ham.

Efter nogle måneder begyndte Mark at kontakte Lena igen, og han udviste tegn på at ville ændre sig. Han undskyldte gentagne gange for sin tidligere opførsel og forsikrede hende om, at hans savn til hende, havde fået ham til at tænke sig om. Lena, som stadig følte en stærk følelsesmæssig forbindelse til ham, begyndte at overveje at tage ham tilbage, selvom hun var bevidst om, at det sandsynligvis ville ende med mere smerte og skuffelse. Men længslen efter at se om han havde ændret sig, fyldte mere.

Så Lena skulle forbi selvbedraget,  smide sig selv under bussen igen og atter samle sig selv op….

Lena kom til mig da hun fuldstændig havde mistet sig selv.

Lenas navn er opdigtet og det er Mark også. Men historien er sand .
Så mange mennesker har siddet fast i disse fohold. men det er muligt at komme videre og bearbejde de traumer som forårsager den kognitive dissonans.

 

 

Lenas beslutning om at tage Mark tilbage, trods hendes viden om hans skadelige adfærd kan forklares ved kognitiv dissonans. På den ene side ved Lena, at forholdet med Mark er skadeligt for hende, men på den anden side er hun stadig følelsesmæssigt knyttet til ham og ønsker, at tro på hans løfter om forandring.

Denne modsætning mellem hendes viden om den skadelige dynamik og hendes ønske om at opretholde forholdet skaber en ubehagelig kognitiv dissonans, som hun forsøger at håndtere ved at overbevise sig selv om, at tingene denne gang vil være anderledes.

Lenas nære venner og familie, der var dybt bekymrede for hendes velbefindende, gav udtryk for deres bekymring og frarådede hende stærkt at genoptage forholdet til Mark. De pegede på Marks tidligere adfærd og påpegede de negative virkninger, forholdet havde på Lena, herunder hendes fysiske og mentale helbred.

På trods af denne advarsel og støtte fra sine kære, kunne Lena forsøge at forsvare Marks handlinger og forsøge at retfærdiggøre sin beslutning om at genoptage forholdet. Hun kunne argumentere for, at hun virkelig elskede Mark, og at han har nogle gode kvaliteter, som andre ikke ser. Hun kan også forsøge at nedtone betydningen af hans tidligere adfærd og fokusere på de positive aspekter af deres forhold.

Dette forsvar kan delvist skyldes Lenas ønske om at bevare sit forhold til Mark og opretholde den følelsesmæssige forbindelse, hun har til ham.

Hun kan være bange for at miste ham og føle sig alene uden ham. Derfor kan hun afvise andres advarsler og forsøge at retfærdiggøre sine handlinger for at bevare hendes selvrespekt og samtidig opretholde forholdet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at når en person er dybt involveret i et forhold, der er præget af følelsesmæssig manipulation eller misbrug, kan det være svært for vedkommende at se situationen klart.

Dette kan resultere i, at personen afviser eller bagatelliserer advarsler fra andre og forsøger at retfærdiggøre sine handlinger for at bevare forholdet.

Det kræver erfaring, ekspertise og tålmodighed at hjælpe et menneske med stor kognitiv dissonans. 

 

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Brug for hjælp til at komme videre?

Tilmeld dig Nyhedsbrevet og få min Guide Forstå hvorfor du stadig sidder fast!