Sådan sang Marguerite Viby i filmen ‘Mille, Marie og mig’ 1937.
Men, ikke al kærlighed ender lykkeligt og vi har alle prøvet at blive såret.
Du kan ikke være en voksen – eller teenager – levende i dag, der ikke har oplevet en form for følelsesmæssig smerte.
Det gør ondt. Men hvad du gør med det ”ondt” er sandsynligvis vigtigere end selve såret.
Vil du foretrække at vende tilbage til at være en aktiv deltager i….. at leve livet?
Eller foretrækker du at tygge uendelig drøv på fortiden og noget, der ikke kan ændres?
Kort sagt, hvordan slipper du fortidens onde og kommer videre? Lad os finde ud af det…
Det at beskylde andre for vores “ondt ”er det, de fleste af os gør først.
Så tvivler vi på os selv og ransager alt i vores hjerne og hvis vi vidste hvor stor kapacitet den indeholder, så ved vi, at vi ikke bliver færdige i det her liv.
Nogen gjorde noget. Nogen gjorde noget andet.
Hvem var forkert på den?
Var det mig selv eller var det de andre?
Når vi har styr på hvem der gjorde hvad, vil vi gerne have folk til at bekende, det som de gjorde forkert.
Vi vil have dem til at undskylde.
Vi vil have, at de anerkender, det som de gjorde forkert. Retfærdigheden skal ske sin fyldest.
Hjernen får lige en tur mere i vridemaskine.
Men at beskylde en anden for vores egne lidelser kan faktisk give tilbageslag.
Problemet med at beskylde andre for vores egen ”bitterhed” eller ”ynkeoffer” er, at det ofte kan efterlade os magtesløse. For eksempel hvis du konfronterer personen (din chef, din ex/ægtefælle, din forælder, dit barn), og de siger:
“Nej, det gjorde jeg ikke,” eller det som er værre,
“Ja, så hvad hvis jeg gjorde det?”
Så er du tilbage med al denne vrede og det niver og gør mega nas og uden løsning uden forløsning.
Det efterlader dig blot virkelig frustreret.
Hvad kan vi egentlig bruge den undskyldning til?
Nogen vil mene, at de så kan komme videre i livet…..
Nogen vil begynde forfra og lige tvivle lidt mere…..
Endnu flere hvorfor?…. starter igen også er vi tilbage i vanviddet.
Alle følelser er legitime. Det er vigtigt at føle dem fuldt ud og derefter komme videre. At ofre for meget tid på sine beklagelser på ubestemt tid er en dårlig vane, fordi det gør dig mere ondt end det gør dem ondt. De er jo videre……..
Så starter et nyt hvorfor?
Hvorfor kan de bare det? Fordi nogle mennesker ikke har kunne knytte sig til andre, som du måske kan. Måske er du sådan et menneske som knytter dig alt for meget?
Måske elsker du for meget?
Mennesker, der holder fast ved denne fortid, gør ofte ”ondt” værre og får vanviddet i deres sind til at vokse.
Smerterne i kroppen forværres og man kan til sidst ikke være i sin egen krop. Vreden forværres og nogle gange kan en person endda “sidde fast” i denne smerte, i dette ondt, i denne skyld, i dette helvede, i denne nag, i denne uretfærdighed…………..
Jeg kunne blive ved!
Sådan kan disse mennesker som er blevet ført bag lyset, af deres egen manglende kærlighed til sig selv. Deres egen manglende grænsesæt, som førte til denne ubærlige lidelse.
Hvorfor bliver disse mennesker ved med at sige HVORFOR?
Nu skal du høre lidt mere……
Den eneste måde du kan acceptere og invitere ny glæde og lykke ind i dit liv, er at skabe plads til det.
Hvis dit hjerte er fyldt med smerte, ulyksalighed, had, nag, hævn og lidelse, hvordan kan du være åben for noget nyt?
Hvordan kan du invitere en ny kærlighed ind, som du jo også skal kunne give oprigtig kærlighed til?
Du står ved en skillevej.
Du kigger ned af fortidens vej……
Der kan du blive stående resten af livet, men du kan også begynde at gå i din retning og SLIPPE fortidens lidelser, men du skal beslutte dig.
Det der gør ondt skal bearbejdes – og JA det niver!….at få det bearbejdet, men det stopper på et tidspunkt, især hvis du holder op med at give det modstand og at skulle kontrollere alting – og derved forlææææænge din proces.
Og du skal slippe båndet til eks én.
(Måske lader du som om at du har gjort det?)
Ting forsvinder ikke på egen hånd. Du er nødt til at forpligte dig til at “lade det gå.” Hvis du ikke foretager dette bevidste valg på forhånd, kan du ende med at selv-sabotere enhver anstrengelse for at komme videre fra fortidens ondt.
(Det der niver) – (Og ja det niver!!!!)
Læs her om hvor meget det niver.
At tage den bevidste beslutning om at slippe, betyder også at acceptere, at du har et valg om at give slip.
For at stoppe med at genopleve fortidens smerte, stoppe med at gennemgå detaljerne i historien i dit hoved, hver gang du tænker på den anden person. Dette er bemyndigende for de fleste mennesker, vel vidende, at det er deres valg, at enten holde fast i smerten eller leve et fremtidigt liv uden smerten.
Og vide, at det er MULIGT at leve lykkeligt igen – når vi får hjælp til at åbne op for kærligheden på ny.
At åbne hjertet igen.
Udtryk den smerte, som alle begivenhederne har såret dig med. Få det hele ud af dit system på én gang. Dette vil også hjælpe dig med at forstå, hvad – specifikt – “dit ondt” handler om.
Vi lever ikke i en verden som er sort og hvid, selv når det undertiden føles som om vi gør. Selvom du muligvis ikke har haft den samme mængde ansvar for det “ondt”, du har oplevet, kan der have været en lille del af “såret”, som du også er delvis ansvarlig for.
Hvad kunne du have gjort anderledes og vil du huske dette til næste kærlighedsgang?
Er du en aktiv deltager i dit eget liv, eller bare et håbløst offer? Vil du lade din smerte forblive din identitet?
Eller er du et menneske som er dybere og mere kompleks end det ? Er du nysgerrig på hvad du ellers indeholder? Hvem er du uden din historie?
Stop med at være offer og beskylde andre.
Endog være vred på andre.
At være offer føles godt – det er som at være på det vindende hold af os mod verden. Men gæt engang?
Verden er sgu ret lige glad, så du er nødt til at komme over dig, over dig selv.
Jo, du er speciel.
Jo, dine følelser betyder noget.
Men ikke forveksle “dine følelser betyder noget” til “dine følelser skal tilsidesætte alt andet, og intet andet betyder noget.”
Dine følelser er kun en del af denne store ting, vi kalder livet, som alt sammen er vævet og kompliceret. Og rodet til tider.
I hvert øjeblik har du det valg – at fortsætte med at føle dig sønderrevet over et andet menneskes handlinger, eller at begynde at ville have det godt igen. Du er nødt til at tage ansvar for din egen lykke og ikke lægge den kolossale magt i en anden persons hænder. Hvorfor tillader du at lade den person, der har skadet dig – i fortiden – have sådan magt over dig, lige her, lige nu?
Vi behøver muligvis ikke at glemme en anden persons dårlige opførsel, men næsten alle fortjener vores tilgivelse. Nogle gange sidder vi fast i vores smerte og vores stædighed, vi kan ikke engang forestille os tilgivelse. Men tilgivelse siger ikke, ”Jeg er enig med det, du gjorde.” I stedet siger det: “Jeg er ikke enig i, hvad du gjorde, men jeg tilgiver dig alligevel – Jeg slipper dig nu! Jeg er fri!”
Tilgivelse er ikke et tegn på svaghed. I stedet siger det simpelthen, ”Jeg er et godt menneske med mine udfordringer. Du er sikkert også et godt menneske med dine udfordringer. Du gjorde noget, der gjorde mig ondt. Men jeg tillod det, jeg vil videre i mit liv nu og byde glæde tilbage i det. Det kan jeg ikke fuldt ud, før jeg lader dette gå.
– Før jeg lader dig gå – Lev vel.
– Må du selv finde fred og lykke på din vej”
Tilgivelse er en måde at give slip på. Det er også en måde at være empatisk med den anden person og prøve at se tingene fra deres synspunkt. Ikke at forveksle med at skulle tage mennesket tilbage igen!
Og at tilgive dig selv kan også være en vigtig del af dette trin, da vi nogle gange kan ende med at beskylde os selv for situationen eller skaden. Selvom vi faktisk måske har haft en del at spille i “såret” , er der ingen grund til, at du bliver nødt til at fortsætte med at slå dig selv i hovedet over det. Hvis du ikke kan tilgive dig selv, hvordan vil du være i stand til at leve i fremtidig fred og lykke? Sig nu: Jeg tillod det som jeg tillod og det har kostet på mange planer. Jeg giver slip nu og byder min fremtid velkommen.
Så gør alle – og dig selv – en stor tjeneste: Slip smerten fri. Gør noget andet i dag og byd lykken og kærligheden tilbage i dit liv.
Kan du ikke selv. Giver jeg gerne et nap med!
Ring og få en uforpligtende samtale om forløb.
(samtalen er ikke baseret på andet end det.)
Tlf: 61 55 25 58 – Mail: betina@betinaekman.dk
