Er du narcissistens flyvende abe?

 

Vi skal huske på, at en narcissist aldrig vil tage ansvar for sine handlinger eller mangel på samme.
Derfor handler det om for narcissisten at undgå dette
ved at; – ”Ringe til en ven.”

”Det gælder om at få skabt en alliance – som kan redde min røv.”
Er den dybere filosofi hos narcissisten.

 

Kan du huske ”Troldmanden fra Oz”?

Jeg elskede den film som barn.

“Follow the yellow brick road.”
 The road to” Fame and Fortune.”

 

Men det som jeg husker bedst, var den Onde Heks fra Vesten.
(hun var så uhyggelig – helt grøn i hovedet) – og så var der hendes flyvende aber.

Disse aber blev sendt afsted af heksen for at udføre hendes skumle planer

Her er et rigtigt godt eksempel på begrebet
”Narcissistens ”Flying Monkeys”.

Mennesker, der ender med at blive dem der udfører narcissistens ”skumle planer.”

 

De flyvende aber bliver sendt i byen; uden at være bevidste om, at de rent faktisk er blevet fortalt meget forvrængende eller direkte opdigtede historier om: ”Det Skete.”

De har fået en ”forfærdelig” og ”synd-for-mig” historie af narcissisten.

Og disse velmenende ”flyvende aber” går nu i krig for at hjælpe den ”stakkels narcissist”, som egentlig selv er ”hekseskurken.”

Det er uhyggeligt og vI skal lære at stoppe op og altid tænke:

 

Hvorfor er det altid synd for N?

Hvorfor er der hele tiden drama i N´s liv?
Hvorfor er det altid andres skyld?

Vi skal lære at blive mere kritisk anlagte overfor disse opmærksomhedssøgende og ansvarsfraskrivende mennesker og deres påstande. De søger konstant efter en der kan gå i fronten for dem.

 

Narcissister er virkelig overbevisende i deres fortælling om modparten/fjenden – Og, hvis der bor en stor redder-arketype i dig, kan du have svært ved ikke – ukritisk – straks at tage kampdragten på for at kæmpe narcissistens sag. Fight by Proxy.

 

 

Flyvende aber bliver indfanget af narcissistens, ofte charmerende og beregnende ofrer og overbevisende ordflom – der har til formål få DIG til at skade en anden persons liv og omdømme.
(Og uden, at DU egentlig opfatter, at det er det der er planen).

Jeg har haft klienter i terapi, som har været udsat for dette og de har været sønderflået psykisk. De føler det som et direkte forsøg på karaktermord.

 

Den flyvende abe benytter sig af en stor, righoldig palette af snedige metoder i deres angreb på offeret: ”Gaslighting”-taktik, Passiv aggression, måske endog Direkte aggression, Devaluering, Stonewalling (Stop dig selv! – Det gider jeg slet ikke høre på! Hmm! Og Konstante modspørgsmål. (Muren går ned)) og Skylds-pålæggelse for at få en anden person til at føle sig dårlig og svag, mens aben hele tiden taler og støtter narcissistens sag.

 

Man bliver ofte involveret i at tale narcissistens sag, uden at vide det

Narcissisten læner sig nu tilbage med sin udadtil ”stakkels-mig maske” alt imens følelsen af fryd og skadefro indeni ham/hende vokser.

(Endelig kommer modparten ned med nakken.)
Modparten har blot været en stærk overlever, som har reageret som et ansvarligt menneske med næstekærlighed i ascendanten.
Og inden i narcissisten er vokset en voldsom jalousi overfor det.

Alle bliver gidsler i narcissistens spil.

Hvis ”de flyvende aber” stopper med at flyve, så har narcissisten ikke ret meget andet at ty til end at barrikadere sig i sin egen angst.
Dvs: (Frygten for at tage ansvar og gøre indrømmelser.)

 Vi ser mobberen i skolegården.

Han/hun har også sine flyvende aber til at udføre sine skumle planer. Derfor stopper man mobning i dag, ved bl.a. at finde ”de flyvende aber”. (Medløberne) Og søge at stoppe dem som det første!

Når sandheden går op for dem, føler de altid stor skam over at have ladet sig ”sende i byen.”
Men samtidigt er det også vigtigt, at mobberen får hjælp og ikke mindst lærer at erkende og påtage sig sin del af ansvaret.

Narcissisten elsker at have mindst én flyvende abe i folden, og den ”højrehånd” oplever følelsen af større selvværd, følelsen af at være vigtig og soler sig i opmærksomheden fra narcissisten ved at være ”den største reddende flyvende abe”.

 

Hvis en kvinde er den flyvende abe, vil hun føle sig som den narcissisten elsker allermest og at hun er nr. 1 i hans liv.

Her kan vi (måske) genkende chefens kæledægge, som sikkert er hadet af de andre medarbejdere, hvoraf nogle (måske) kæmper for at blive netop ”Den største flyvende abe).

Hvis ”flyvebavianen” er en mand, føler han sig som en konge og en rigtig fandens karl som hans narcissist ser op til.

Ja, selvbedraget er stort.

sneha-cecil-O7NFk5NIFHg-unsplash

Narcissisten rekrutterer ofte sine flyvende aber blandt andre familiemedlemmer, såsom søskende, ægtefæller eller børn.

Nære venner eller arbejdskolleger kan også blive flyvende aber:

Jeg er sikker på, at vi alle er stødt på chefer eller politiske ledere, som ville være ude af stand til at fungere uden flokken af flyvende hjælpere, der er parate til at tilsmudse deres egne hænder.

Tirsdagsanalysen og andre politiske programmer afslører tit de flyvende aber. Det britiske kongehus er nærmest en hel zoologisk have i den sammenhæng.

 

Flyvende aber er faktisk, indtil de vågner op selv, ret så nedrige bavianer.
De skyr ingen midler. De føler sig elsket i, passivt aggressivt at devaluere og gaslighte det udsete mobbeoffer.


Vi må ryste på hovedet over dem, og over at de vil synke til det niveau.
En gang var der sikkert nogle som rystede på hovedet ad os.
Vi kommer nok ikke uden om at have være ”someones flying monkey” på et tidspunkt i livet. – Vi vil jo bare hjælpe! – .

 

 

Læs her om ”Pernille”,

(navnet er opdigtet og tilfældigt valgt), hvis bror fik Pernille til at lyve om en bestemt situation.

Hun havde været sin brors ”flyvende abe”, indtil det tidspunkt, hvor hun indså, at hun var involveret i en potentielt ulovlig handling.

”Han ville jo blive afsløret i tyveri. – Så jeg gik med til at sige, at han var sammen med mig den dag.

Jeg løj.

Langsomt tog den ene løgn den anden, men jeg gik stolt i kamp for ham.

Jeg vågende fra mareridtet og da jeg så sagde stop, og ikke længere ville dække over ham, blev jeg koldt og kynisk smidt ud som et par udtrådte sko.

Han fik mig også overtalt til at modtage nogle af tyvekosterne.

På den måde havde han noget på mig, og jeg var nået til et punkt, hvor jeg var blind for, hvad der var rigtigt eller forkert. Jeg ville bare være hans bedste ven, fordi jeg så ham som et stakkels offer, og hvis jeg ikke gjorde noget, ville han gå til. Men så indså jeg, at han ikke var mit ansvar at redde.”

Nogle af grundene til, at folk bliver ”flyvende aber”, er:

At holde sig selv intakt og beskyttelse af familiens bånd.

Pernilles motivation for at blive sin brors ”flyvende abe” var måske både forståelig og menneskelig og baseret på den misforståelse at det var hendes pligt at fixe broderens ugerninger, som var kontinuerlige og stadigt voksende.

Pernilles forældre var også ”hovedmuliggørere og medflyvende aber” – indtil de så heller ikke kunne længere.

Broderen endte i fængsel og først der fik Pernille og Co. så fred.
(Broderen har det godt i dag og er ikke længere ”misbruger” af andre mennesker.)
Han har taget sit ansvar.

Som flyvende abe skal du vide, at du sagtens selv kan være blevet svinet til af din abeholder overfor mobbeofferet – ”som I alle sammen er ude efter!”

Så hvis du kontakter mobbeofferet, vil du høre ”interessante” historier om dig selv. Du er også selv blevet svinet til!

Narcissisten spreder sine frø.

For narcissisten handler det om at holde parterne adskilt fra hinanden, så I aldrig taler sammen – for så bliver narcissisten afsløret. UPS!

Nogle flyvende aber har selv narcissistiske træk og nogle flyvende aber var blot godtroende og naive indtil de vågnede.

Pas på de flyvende aber og bliv ikke selv en.

Start med at sige til dig selv:
Gud ved hvad modpartens fortælling er?

Skilsmissebørn lærer det her trick og bruger forældrene som deres “flying monkeys.”

De sætter forældrene op imod hinanden. Og mange forældre ”æder det råt” fordi de godt kan lide at høre dårligt om den anden part!

Vi skal stoppe de flying monkeys via oplysning om emnet.
Det er godt for alle parter.

Selv narcissisterne.

For god orden skyld behøver  man ikke være narcissist for at erhverve flyvende aber, man kan blot være en skamfuld og bange kylling.
Men smedekampagnen er stadig ikke i orden.
Og kyllingen mangler stadig at sige undskyld og tage sit ansvar.

Læs mere her om de mennesker som har svært ved at sige undskyld.

 

DEL GERNE DETTE INDLÆG

JPL

Joyful, Peaceful and Light Indre glæde, fredfyldthed og en følelse af lethed. Når man tuner

Læs mere »

Brug for hjælp til at komme videre?

Tilmeld dig Nyhedsbrevet og få min Guide Forstå hvorfor du stadig sidder fast!