Kender du en som egentlig mangler at sige undskyld?

Om man har overskredet et andet menneskes grænser ubevidst eller bevidst er underordnet - for når man, som et ordentligt menneske bliver bevidst om sin ”uheldige adfærd” skal man sgu da sige undskyld, ikke?

 

Hvad vil det sige at undskylde?
Den danske ordbog forklarer det således.

”bruges som høflighedsudtryk for at beklage og bede om tilgivelse for at man har sagt eller gjort noget dumt, uheldigt, krænkende el.lign.”

Hvem er de mennesker som har svært ved at udtale dette ord:
“UNDSKYLD!” ?
Hvorfor krymper de udenom?

Er de bare stædige?
Eller er der noget i deres psykologi, der forhindrer dem i at kunne tage ansvar for deres handlinger og blot sige, at de er kede af det?

Lad mig lige pointere, at selv de mest samvittighedsfulde blandt os lejlighedsvis undlader at undskylde.
(Vi er jo bare mennesker)
Men de samvittighedsfulde vil til sidst have reflekteret sig frem til erkendelsen af, at en undskyldning er på sin plads.

De mennesker som ikke vil sige undskyld, lider som regel under disse:

  • De kerer sig ikke nok om det menneske som de har forulempet.
    De er faktisk ligeglade.
  • De er overbeviste om, at det vil have for store konsekvenser for deres eget image og det følelsesmæssige ubehag ved at eje deres fejl og undskylde for det, er for overvældende og ikke mindst fyldt med stor skam.
  • De kan være overbeviste om, at deres undskyldning ikke vil betyde noget for relationen.
  • De er ikke klar til at ændre sig selv, se indad og bruger ”flugt” som forsvar. Disse mennesker kommer ikke udenom at indse, at det er et mønster i deres eget liv, som forpester dem selv og andre relationer.
  • Nogle mennesker undskylder ikke, fordi de er overbeviste om at hvis de har gjort noget dårligt, så må de være rigtig dårlige mennesker, og det fremkalder stor skam. De kommer til at identificere sig med at være et dårligt menneske.
  • Folk, der ikke undskylder, kan føle, at en undskyldning ville åbne sluserne for mere sårbarhed og skyld i dem selv. Det føler de sig ikke stærke nok til at håndtere.
    Især fordi der er mange skyldsprogrammer gemt væk og det vil være alt for overvældende at skulle håndtere dem alle sammen.
    Alt det som er fejet ind under gulvtæppet.Læs mere om den adfærd her.
  • At lære at undskylde, når det er svært, er terapeutisk og kan føre til større følelsesmæssig nærhed med andre.

Folk, der ikke kan undskylde, ser ud til at være hårde i filten, verbalt overlegne og elsker enhver diskussion hvor de hele tiden kan undsige sig deres eget ansvar.  
De nægter pure at give efter. Det gør de ikke, fordi de er stærke – men fordi de er svage.

Mennesker, der ikke kan undskylde, har ofte så dybe følelser af lavt selvværd, at deres skrøbelige egoer ikke kan absorbere slaget ved at indrømme, at de tog fejl.
Så deres forsvarsmekanismer slår ind – til tider ubevidst – og de kan afværge enhver skyld og endda bestride grundlæggende fakta for at afværge truslen om at skulle nedværdige sig selv ved at tilbyde en undskyldning.
Når de fordobler deres uretfærdighed ved at bebrejde omstændighederne, benægte fakta eller angribe den eller de andre involverede, kan ”ikke-undskyldere” få sig selv til at føle sig bemyndiget i stedet for formindsket.

Det skyldes, at de udadtil ser ud til at være hårde individer, der nægter at give efter. De er ved at tisse i bukserne over at blive opdaget og har et ben i flugtmode.

Hvis du nogensinde har hørt disse ord: ”Jeg gør det aldrig igen!”

Så er det en fåret måde at forsøge at sige undskyld.
Dette er nemlig ikke en undskyldning.
Det er en kujons måde at være fornærmet på.
Nu bliver du nok ignoreret i et stykke tid – fordi du fik dem derhen i den situation.
Var det mon ikke på tide at du  fik konfronteret kujonen? Læs mere om narcissister som vender alting om her.

Psykologisk set er det følelsesmæssigt ubehageligt og smertefuldt for vores selvfølelse at indrømme, at vi tager fejl. For at tage ansvar og undskylde, skal vores selvværd være stærkt nok til, at vi kan absorbere det ubehag.
Faktisk, hvis vores selvværd er højere og stabilt, kan vi tolerere den midlertidige snert, som en sådan indrømmelse indebærer – uden at murene omkring vores ego smuldrer.

At være pårørende til et menneske som endnu ikke har sagt undskyld for sin adfærd kan være meget hårdt følelsesmæssigt.
Og det skal bearbejdes.
Det gnaver i en og det er ikke sundt.
Nogle menneske vil ALDRIG erkende deres SHIT.
ALDRIG!

Skal det have love til at gnave i dig for evigt?
Nej vel! – For så er du stadig i deres magt.

Sæt dig selv fri ved at give slip på kujonerne som bare ikke vil sige et godt, regulært og ærligt UNDSKYLD!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email