Medafhængighed refererer til en følelsesmæssig afhængighed af én eller flere personer, typisk enkeltpersoner med psykiske sårbarheder, narcissistiske træk, misbrugsproblemer eller andre dysfunktionelle egenskaber.
Den medafhængige søger konstant støtte og har behov for at være en vigtig del af andre menneskers liv for at opretholde sin egen selvopfattelse.
Det er vigtigt at forstå, at medafhængighed udgør en form for afhængighed, selvom den ikke inkluderer den fysiske komponent, som ses ved f.eks. stofmisbrug.
En medafhængig personlighed udvikles ofte gennem livet, ofte som følge af en omsorgspersons behov for støtte eller tilfredsstillelse af deres egne behov på bekostning af barnets. Man har simpelt hen haft en umoden forældre hvis behov var større end barnets behov.
(Så man har lært fra barnsben, at andres behov er vigtigere end ens egne.
Det er en udfordrende proces at frigøre sig fra den medafhængige personlighed, men det er muligt at udvikle indre styring og lære at prioritere ens egne behov.
Symptomer på medafhængighed inkluderer:
Konstant søgen efter at blive bekræftet: Hyppig behov for at vide, hvad andre tænker og føler om en selv, hvilket resulterer i en ekstern afhængighed af bekræftelse.
Forsøg på at løse andres problemer: Følelse af ansvar for at løse andres udfordringer, ofte drevet af frygt for at blive forladt, ikke være elsket eller god nok, men det er vigtigt at anerkende, at hver person skal tage ansvar for deres eget liv.
Svært ved at sige nej: Vanskeligheder ved at sætte grænser på grund af usikkerhed om egen værdi, hvilket gør medafhængige lette at manipulere.
Og et godt bytte for narcissister og mennesker med skjulte agendaer.
Undgår konflikt: Frygt for konflikt, da det medfører indre uro, og et ønske om at opretholde overfladisk venlighed og harmoni i relationer. (Smiler, men er måske rasende indeni.)
Gør alt for at bevare forholdet: Villighed til at gå på kompromis med egne værdier og grænser for at undgå at miste forholdet.
Behov for at være til nytte: Værdifølelse knyttet til at være uundværlig for andre, hvilket overskygger egne behov.
Hyperopmærksomhed på andres følelser og behov: Overdreven sensitivitet over for andre menneskers følelser, ofte med en tendens til at forudse og imødekomme behov, selv når personen ikke er til stede.
Svært ved at mærke egne følelser og behov: Manglende forbindelse til egne følelser og behov, hvilket resulterer i en tendens til at sætte andres behov først og leve uden en dyb forståelse af sig selv.
Enmeshment er et udtryk på engelsk som jeg har valgt at kalde for familiesammenfiltning.
Familiesammenfiltning opstår, når der mangler klare roller og grænser inden for familieenheden.
Mennesker som har svært ved at stå alene, har som individ svært ved at definere sig selv – uden for deres oprindelige familie.
Så de er godt indfiltret i hinanden og har store forventninger til at skulle være der for hinanden i tykt og tyndt. De kan have svært ved at finde ud af deres egen følelser.
Ved du hvem du er uden at definere din rolle i din familie?
Hvis du er vokset op i en familie, hvor grænser enten var løse eller helt ikke-eksisterende, kan du have oplevet familiesammenfiltning.
Mens de fleste håber på at have en tæt familie, kan det stadig være for meget af det gode – hvilket potentielt kan føre til sammenfiltningstraumer.
Og medafhængighed ses i stor grad her.
Det er som at man har brug for at gå i en slags symbiose for at eksistere. Man kan have svært ved at finde sig selv uden for familieflokken. Vi skal huske os selv på, at vi rent faktisk er individer.
Hvad er sammenfiltningstraumer?
Når du tænker på barndommens følelsesmæssige traumer, tænker du måske på forsømmelse, men det modsatte, at være “for tætte”, kan føre til sammenfiltningstraumer.
For eksempel kan et barn føle sig følelsesmæssigt “forældreløst”, hvilket kan betyde, at barnet tager sig af forældrenes følelsesmæssige behov.
Dette kan se ud som en mor eller en papmor, der fortæller sin datter/steddatter om hendes problemer med sin mand og forventer, at datteren tager hendes parti.
Eller barnet kommer med en bekymring eller er ked af det og mor begynder at græde. Nu trøster barnet sin mor.
Lave niveauer af privatliv mellem forældre og børn, enten fysisk eller følelsesmæssigt.
Antagelser om, at børn vil være deres forældres bedste venner.
Forældre, der er “helikopterforældre” eller overdrevent involveret i deres børns liv, så de ikke får lov til at udvikle sig selvstændigt.
Antagelser om, at børnene vil være dem, der giver dem følelsesmæssig støtte.
Belønning af børn for ikke at modstå sammenfiltningen.
Indflydelsen af sammenfiltningstraumer kan føre til nogle langsigtede udfordringer, som du kan læse nedenfor.
Frygt for konflikt: De, der voksede op i en sammenfiltret familie, kan være utroligt konfliktundvigende. Det var ikke følelsesmæssigt sikkert for dem at være uenige med deres forældre, så de forventer, at det heller ikke vil være sikkert som voksne.
Vanskeligheder i relationer: Det er ikke usædvanligt for nogen, der håndterer sammenfiltningstraumer, at have svært ved at danne og opretholde venskaber eller romantiske forhold.
Lavt selvværd: Mange af dem, der kommer fra sammenfiltrede familier, kan opleve lavt selvværd. Fordi de så dybt stolede på godkendelse fra deres forældre, manifesteres dette ofte i voksenalderen som mangel på selvtillid og beslutningsangst af frygt for dom.
Manglende selvidentitet: En del af sammenfiltning indebærer at gøre alt, hvad man kan, for at holde andre glade, så en person, der lider af sammenfiltningstraumer, kan vide, hvordan man gør alle de rigtige ting for at behage andre mennesker, men have ingen idé om, hvad der faktisk er hjælpsomt for dem.
Skab grænser: Grænser er din nye bedste ven. En af de centrale karakteristika ved en sammenfiltret familie er manglen på grænser.
Find dig selv: Sammenfiltning kan også blive komfortabel på visse måder, fordi du træffer færre beslutninger på egen hånd. Men som følge heraf har du måske ikke en solid selvopfattelse eller kender ikke dig selv særlig godt.
Vær tålmodig: Det tog en livstid at skabe dine nuværende tankemønstre og adfærd. Det vil ikke tage en livstid at ophæve dem, men det vil heller ikke ske overnight. Vær tålmodig med dig selv og giv dig selv omsorg og taknemmelighed for at bekymre dig om dig selv nok til at give dig selv denne gave af fred.
