Min vrede kvæler mig. Jeg kan ikke slippe fortiden.

august 15, 2020

Fortidens smerte kan ende med at forgifte dig.
Du aner ikke hvilken gift du udsætter din krop for.
– Og nej det hjælper ikke at flygte, smække døre i – for hvis vreden stadig ånder og har sit eget liv i dig, vil den styre dig altid!

Stadig plaget af din fortid?

Så er dette indlæg til dig.
Eller måske genkender du nogen med vrede?
(Som de ikke selv kan se) Fordi den er Læs her om: passiv aggressiv.

Læs kun videre hvis du ønsker at lære mere…om hvad en fri krop er i stand til.

Kun hvis du vil lære den åbenhjertighed og entusiasme for livet, der vil springe ud af at skabe fred med fortiden at kende?

Som du sandsynligvis ved, har begivenheder fra fortiden nogle gange deres egen agenda. Minderne fortsætter med at køre i ring, når det eneste, du ønsker, er, at de forsvinder.

Måske tror du, at du har tilgivet de andre, dig selv, men hvis vreden og modstanden stadig smages, så har du lavet SELVBEDRAG.

Du lever sandsynligvis stadig i dine følelsers magt og selvom du ved, at det ikke er godt for dig, bliver du ved med at finde nye ting som du kan beskæftige din hjerne med.
Noget du kan finde uretfærdighed i.

Du overforbruger din stakkels hjerne. Og du er begrænset af kæmpe mistillid, du ender som et omsorgstrængende ynke-offer og har et nedslående syn på, hvad der er muligt for dig.
Din fremtid er næsten umulig at se positivt på.

Måske skal du læse videre fordi du muligvis vil opdage kendsgerninger, der kan være nøglen til at låse døren op til dit fulde, uhæmmede, glade, og meget ægte fornemmelse af din essens. Være fri af fortidens spøgelser, og fortsætte med bare at nyde dit liv.

Et eksempel fra klient X.

I mange år havde X et benhårdt forhold til og syn på sine forældre, fyldt med vrede og harme over fortiden. Hans sind skreg om “skulle have” og “burde være”. Han var blevet til en selvhøjtidelig, selvretfærdig og bedrevidende idiot. (hans egne ord i bagklogskabens klare lys)

Han havde en uendelig liste over hvad han ”fortjente”, og som han fast troede på, at han var gået glip af.
Der var perioder uden kommunikation med forældrene og hans søskende og hver gang han forsøgte at genoptage kontakten, endte det i mange skænderier.
Fik han ikke ret og det var til trods for, at forældrene havde indrømmet alt det de havde gjort forkert.
Han smækkede stadig med døren.

Da han ringede til mig, sagde han, at han havde tilgivet sig selv og dem, men at det bare var for sent!

Jeg sagde til ham, at hvis han valgte mig som terapeut så ville han på et tidspunkt også beskylde mig for ikke at være god nok!

Han svarede, at så var jeg vel ikke god nok!

Jeg sagde til ham, jeg er her for at hjælpe dig, men jeg tror ikke du tør give slip på den kæmpe kontrol som styrer din sande vrede og som gemmer på et meget knust indre barn.

Nøjjj…..der blev stille i telefonen.

Han skulle rømme sig for at sige et høfligt:
” Jeg vil tænke over det.”

Han kom til mig efter 3 måneder.

En pæn 30 årig mand, veltrænet og soigneret og med en kropsholdning som har styr på det!
– ”Du er den eneste som har sagt mig imod på den måde og det har jeg sgu lidt respekt for alligevel.”

-“Men jeg ved godt, at jeg ikke er nem at hjælpe og ja, jeg tror sgu nok ikke på, at nogen kan hjælpe mig.”
Han sad meget pænt i min velkendte Ektorp sofa.

“Vil du gerne være lykkelig?” svarede jeg ham.

“Ja, jeg må vel ikke opgive.” han skulle kæmpe ordene ud af sin mund.

-“Det er et mega ego som tror, at ingen kan hjælpe dig.” svarede jeg. “Men, du kan jo blive ved med at give mig modstand, du betaler jo selv for sessionerne. – Så tager det bare længere tid. Det styrer du selv.”

Der blev stille.

“Men, Betina, jeg er faktisk et rart menneske. Jeg hjælper mange mennesker og jeg passer mit arbejde.”

“Det udelukker sgu ikke, at du også har et stort ego!”
Svarede jeg,

Jeg vidste, at jeg ikke skulle være pæn terapeut her.

Der blev stille, igen.

Jeg fortsatte med sætningen: ”DU er ansvarlig for din egen lykke. – Det er ikke verden som skylder dig noget!”

“Skal vi se at komme i gang!”

Min klient ønsker ikke sit navn nævnt, men jeg må godt berette fordi hans indsigt har ladet ham forstå hvor mange mennesker, som render rundt med en giftig trykkoger i kroppen.

Den skulle han virkelig styre, da jeg nævnte det med, at verden ikke skyldt ham noget!

Han blev urolig og rømmede sig flere gange.

X, indså til sidst, at hans vrede forhindrede ham i at opleve den lethed, ro og velvære, som han desperat hungerede efter, han fandt ind til sin indre trykkoger som styrede ham hele tiden. Den havde han brugt som primus motor for at komme frem og han havde succes i karrieren, men kærligheden og familien ventede på sig.

X havde valgt alt for mange kampe.
Han havde en mening om alt! Han forholdt sig til alt!

Undtagen når kærligheden trådte ind ad døren, så blev han en “sucker” og lavede sit selvbedrag igen. Nu skal jeg være en god dreng og makke ret indtil “hun” kan se hvor godt hun kan få det.
Så kan jeg begynde at sætte grænser……med min trykkoger!

Mr. X er sluppet fri i dag fordi jeg ikke var bange for at svare ham igen, når han ville overbevise mig om, at han vidste mere om traumer, blokeringer og kontrol.

Til sidst gav han efter!